Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2600116_0001.png
F
i N AN SM i N i ST
R I ET
N tt
I
29. oktober 2008
2. kontor, NKF
Bes’utning om udstedelse af 30-årigt statslån
[Jdstedelse af 30-årige starslån vurderes med bety
delig usikkerhed at kunne ske til
en rente, der er 0,2-0,4 pct.enheder over den 3-årige
statsrente (dvs, svarende til
ciika den varighed, der hidtil er sigtet efter i statsgæ
ldspolitikken).
Det indebærer årlige meromkostninger i form af eks
tra statslige renteudgifter på
60 til 120 mill.kr., hvis det nye papir opbygges til
30 mia.kr., og op mod det dob
belte hvis udestendet opbygges til 60 mia.kr.
Omkostningerne for staten skal ses i lyset af, at pen
sionssektoren (herunder ATP)
ved at investere i papiret kan afdække sine pension
sforpligtelser på fordelagtige
vilkår. Den fordel, som eksempelvis ATP opnår,
vil for
Ca.
halvdelens vedkom
mende tilfalde staten på et senere tidspunkt (idet
pensionsopsparingen først ind
komstbeskattes på udbetalingstidspunktet).
Denne mer-otrakostrnng skal endvidere også ses
i
lyse
t af at det
i
den aktuelle
markedssituation kan vise sig vanskeligt for staten
at skaffe udenlandske lån på
acceptable vilkår. Dette forhold afspejler den aktu
elle, meget usædvanlige max
kedssituation og har vist sig i foråret 2008, hvor stat
en optog et dollarlån, som
afstedkom mindre interesse end forventet.
I en situation med alvorligt pres på kronen vil der typ
isk skulle skaffes finansiering
meget hurtigt til at styrke valutareserven. Sammen
lignet hermed taler forsigtig
hedshensyn for at understøtte pensionssektorens efte
rspørgsel efter lange obliga
tioner ved at udstede i det 30-årige segment, hvorve
d valutareserven ligeledes vil
blive styrket på kort sigt.
Modstykket hertil er, at varigheden på statsgælden
forøges (dvs, at statens forven
tede renteudgifter oges, men samtidig reduceres uds
vingene i renteudgifteme) i
forhold til det hidtidige sigtepunkt på 3,25 +/M,5
år. Dette skal dog ses
i
sammen
hæng med, at udstedelsen vurderes på en mere robust
måde at kunne understøtte
valutakurspolitikken.
Det
indstilles, at
DN’s forslag om udstedelse i det
30-årige segment godkendes i
lyset af at
•
•
der vurderes at være behov for at styrke valutare
serven, og den foreslåede
model er en robust måde at gøre dette på, sam
t at
der er betydelig efterspørgsel efter lange statsobliga
tioner til afdækning af
pensionssektorens forpligtelser overfor kunderne.
K:2..KT\PRoIEKÆR\STArsGAEW\FINAN
sIEL STABIuTErPAKKE PRESSEMEOOELELSE\NOT1TS OM
30 ÅRIC.00C
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600116_0002.png
9
Q+A
pkøb i rea/kreditmarkedet?’
Spm:
“Betyder det sd, at staten nuJbrettger stotteo
om, at staten placerer
Svar: “Nej, det gør det ikke. Der er derimod tale
n kommen
realkreditobligationer, som netop modsvarer de
et beløb i
de refinansiering af lån i almene boliger.
realkreditlån og gennem
De almene boliger finansieres ved at optage
r staten en mer
ende investering
i
realkreclitobligationer opnå
en tilsvar
indtægt, som netop svarer til renteudgiften.
sektor, så der er tale
Det er staten, der betaler renterne i den almene
om en afdækning af en renteudgift.”
når der igen skal refi
: “Vil statenforetqge den samme manøvre næste år,
Spm
nansieres /Jn?”
rund af ana
nsieringen af almene boliger besluttes på bagg
Svar: “Fina
se analyser laves løbende
lyser af renteomkostninger og renterisiko. Dis
g.
på baggrund af den aktuelle markedsudviklin
på baggrund af
investeringspolitik besluttes ligeledes løbende
DSP’s
den aktuelle markedsudvikling.
es finansieringen af almene
Så det er alt for tidligt at forudsige hvorled
der DSP’s investe
r til næste år skal fastlægges. Det samme gæl
bolige
rings
strategi.
at det ikke er hensig
1’vIen det fremgår klart af reglementet for DSP,
rsrelationer på marke
, at investeringerne skal påviike naturlige ku
ten
det.”
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600116_0003.png
3
Spm:
“Hvor udsteder staten nupludse/g lange oblzgatione?”
Svar: “De nye udstedelser sker efter indstilling fra nationalbank
en,
som har vurderet mulighederne for at sikre staten robust finansie
ring i
lyset af bl.a. pensionssektorens efterspørgsel efter lange obligation
er.
Grundlæggende vil pensionskasserne gerne have lange obliga
tioner,
fordi de har forpligtelser overfor deres kunder over en meget lan
g år
række.”
Spm: “Er det ikke djrere for staten at låne langtfremfor kort?”
Svar: “Jo, det er som udgangspunkt lidt dyrere. Staten betaler lidt
hø
jere rente mod så til gengæld at opnå større sikkerhed om de frem
tidi
ge renteudgifter.
Generelt besluttes statsgældspolitikken efter indstilling fra nation
al
banken. Og når de laver deres anbefalinger, så lægges der ikke blo
t
vægt på at sikre lav rente og acceptabel risiko. Der skeles ogs
å til be
hovet for at
sikre
velfungerende kapitalmarkeder.
Og i den aktuelle situation har nationalbanken vurderet, at det er
hen
sigtsmæssigt at optage et langt lån.”
Spm: “Er det ikke etptvblem, at øMU-glden stiger, når staten om/a
gger
DSP ‘i
formuefra
statsob4gationer til realkreditter?”
Svar: “Nej, det er ikke noget problem. Danmarks ØMU-gæld er
langt
under grænsen på 60 pct., så der er rigelig plads til den teknisk
e for
øgelse af gælden, som sker, når en del af formuen i DSP omlæg
ges.
Situationen i dag er således helt anderledes end i 1995, hvor inv
este
ringsstrategien blev ændret således, at der indtil nu
primært
er
investe
ret i statsobligationer.
Dengang henviste man meget forståeligt til blandt andet ØM
U
gælden. Dette hensyn er bare
ikke
længere særlig relevant. Til gen
gæld
vil vi gerne have mulighed for større fleksibilitet i styringen af DS
P’s
formue. Det er særlig vigtigt i en
tid
med finansiel uro.”
—
—