Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2600409_0001.png
Strategioplæg 2009
Oplæg til statsgældsmøde den 18. december2008
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0002.png
2
INDHOLD
Indstillinger
Den langsigtede strategi
Tilpasning at udstedelsesstrategi
30-årige statsobligationer
Strategi for 2009
lndenlandsk låntagning
Udenlandsk låntagning
Opkøb
Statens konto
Genudlån
I nvesteringsstrateg i for Højteknologi- og Forebyggelsestonden
Risikostyring i 2009
Varighed som strategisk benchmark
Instrumenter i risikostyringen
Analyse af rentefixingen
Analyser i CaR modellen
Andre emner
Almene boliger
Danmarks Skibskredit NS
3
5
6
9
10
10
12
14
14
15
16
18
18
19
20
20
23
23
23
.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0003.png
3
Indstillinger
Indenlandsk låntagning
i
De primære udstedelsespapirer for 2009 er følgende:
PRIMÆRE UDSTEDELSESPAPIRER I 2009
Løbetidssegment
2-årigt segment
lO-årigt segment
30-årigt segment
Udstedelsespapir
4 pct. stående lån 2010
4 pct. stående lån 2017
4,5 pct. stående lån 2039
Afløsende
udstedelsespapir
Tabel 1
4 pct. stående lån 2019
2-årigt segment
• Der udstedes i 4 pct. stående lån 2010. Afhængig af udviklingen i låne-
behovet kan der åbnes et nyt 2-årigt papir.
lO-årigt segment
• 4 pct. stående lån 2019 afløser 4 pct. stående lån 2017 som låneviftepa
pir. Udeståendet i det nye låneviftepapir opbygges til et endeligt udestå
ende på omkring 50 mia.kr.
30-årigt segment
• Udeståendet i 4,5 pct. stående lån 2039 opbygges til et udestående på
omkring 90 mia.kr.
Der kan udstedes i de øvrige stående lån.
Udenlandsk låntagning
2. Statens udenlandske låntagning sker som udgangspunkt via optagelse
af udenlandske lån med sluteksponering i euro. Der kan endvidere ind
gås valutaswaps fra kroner til euro.
Opkob
3. Der kan købes op i alle indenlandske og udenlandske papirer, dog som
udgangspunkt ikke primære udstedelsespapirer.
Risikostyring
4. For 2009 er sigtepunktet for statsgældens varighed fastsat til 12 år ± i
år.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0004.png
4
5.
For 1. kvartal er sigtepunktet for statsgældens varighed fastsat til 12 år
±
i år.
DSPs varighed er fastsat til 4,0 år
±
0,5 år.
Der indgås renteswaps som led i styringen afvarigheden.
6.
7.
Genudlån
8. Selskaber med adgang til genudlån kan optage lån angivet i ‘Liste over
acceptable lånetyper’.
9.
Danmarks Skibskredit AIS har adgang til genudlån i kroner og dollar i
form af fast forrentede serie- og annuitetslån med halvårlige betalinger
og en løbetid på op til 12 år. I forbindelse med genudlån til Danmarks
Skibskredit AIS kan der indgås valutaswaps fra kroner til dollar.
Investeringsstrategi for fonde
10. Den Sociale Pensionsfonds investeringsstrategi fastlægges af Udvalget
til bestyrelse af Den Sociale Pensionsfonds midler.
11. Højteknologifondens midler placeres med 1/3 i et kort papir, 1/3 i et mel
lemlangt papir og 1/3 i et langt papir.
12. Forebyggelsesfondens renter og forfald investeres, så de fremtidige
overførsler fra fonden så vidt muligt modsvares af fondens renteindtæg
ter og forfald på obligationer.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0005.png
5
Den langsigtede strategi
På baggrund af store offentlige overskud og markant faldende statsgæld
analyserede Statsgældsforvaltningen i 2007 perspektiverne for at have et
velfungerende statspapirmarked,
jf.
boks 1. Af hensyn til likvide udstedelser
og det forventede fremtidige lånebehov blev udstedelsesstrategien fastsat til
åbning af et nyt lO-årigt statspapir ca. hvert andet år, der opbygges til et
endeligt udestående på omkring 50 mia.kr. Som følge af usikkerheden i for
bindelse med fremskrivningen var det hensigten, at strategien skulle evalue
res efter 3-4 år.
STATSGÆLDSPOLITIKKEN I LYSET AF FALDENDE GÆLD
Boks i
Rapporten Statsgældspolitikken i lyset af faldende gæld
indeholdt bla. følgende konklu
sioner:
Fortsat behov for statslig låntagning
Tekniske budgetfremskrivninger fra Finansministeriet viste, at der de kommende år fort
sat er behov for at udstede statsobligationer for at finansiere statens lånebehov. Det gen
nemsnitlige lånebehov frem til 2015 udgjorde Ca. 30 mia.kr.
Håndtering af aMgelser fra Finansministeriets tekniske fremskrivning
I midlertidige perioder med større overskud end forventet fortsættes udstedelsen af stats
papirer, da det er omkostningsfuldt at genetablere et låneprogram. I en situation med ne
gative budgetoverraskelser kan udstedelsen i det 10-årige løbetidssegment øges eller
alternativt kan nye papirer i andre løbetidssegmenter åbnes.
Statspapirers rolle på de finansielle markeder
Statspapirers rolle i understøttelsen af velfungerende indenlandske kapitalmarkeder blev
analyseret ved at fokusere på statspapirers rolle som prisreference, investering i statspa
pirer samt statspapirers rolle ved finansiel turbulens. Hvis den danske statsgæld fortsæt
ter med at falde, vil hensynet til kapitalmarkedet ikke alene kunne begrunde fortsat ud
stedelse. Imidlertid vil statspapirer fortsat indgå som en væsentlig del af pensionskasser
nes investeringsmuligheder, og specielt i perioder med usikkerhed på de finansielle mar
keder vil statspapirer kunne være et naturligt omdrejningspunkt for investorer.
Siden rapporten blev skrevet, har situationen på de finansielle markeder
ændret sig markant. Den finansielle krise har medført store statslige red
ningspakker, og de kommende år forventes en meget afdæmpet økonomisk
vækst.
Den seneste økonomiske udvikling indebærer, at forventningerne til sta
tens saldo de kommende år er markant forværret i forhold til fremskrivnin
gerne i faldende gæld,
jf.
figur 1.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0006.png
6
STATENS NETTOKASSESALDO 2009-2018
Mia.kr.
10
Figur i
Mia.kr.
60
5
30
0
.
.
.
.
.
-5
-30
-10
-60
-15
-90
-20
-120
-25
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Konvergenrogram. december 2008
Akkumuleret budgetforværring ift. 9atældsolitikken i lyæt at faldende gæld (OG 2007), heire akæ
Anm
Nettokassesaldoen for 2009 og 2010 er baseret på Budgetoversigt 4
Regeringens konvergensprogram
Kilde: Finansminmteriet samt egne beregninger
-150
december 2008 For 2011-2018 er brugt tal fra
Forværringen på de offentlige finanser afspejler på kort sigt en nedjustering
af ekstraordinære indtægter fra pensionsafkastskat og Nordsøen samt ud
sigten til en periode med en mere afdæmpet økonomisk vækst. Fremskriv
ningen af de offentlige finanser er, set i lyset af den finansielle uro i øjeblik
ket, behæftet med en ekstraordinær stor usikkerhed.
På baggrund af udviklingen siden rapporten blev skrevet er der behov for
at revurdere udstedelsesstrategien fra Statsgældspolitikken i lyset af falden
de gæld.
Tilpasning af udstedelsesstrategi
Strategien for statsgældspolitikken har i de senere år været fokuseret på
opbygning af likvide papirer i det 10-årige benchmarksegment. Koncentrati
onen af udstedelserne har i en periode med store statslige overskud og lave
lånebehov bidraget til at sikre likviditet i de primære låneviftepapirer.
Udsigten til underskud på de offentlige finanser de kommende år kombine
ret med forfald på eksisterende statspapirer betyder, at det gennemsnitlige
årlige lånebehov frem mod 2018 er 45 mia.kr.,
jf.
figur 2.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0007.png
7
STATENS
LANEBEHOV
Mia,kr
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
Figur 2
Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger
-
GennemaitIigt Iriebehov 2009-2018
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
• lndenland lånebehov
Udenland lånebehov
De kommende år skal udstedelsesstrategien med opbygning af 10-årige
obligationsserier på 50 mia.kr. over to år således tilpasses et større lån ebe
hov.
Det er fortsat hensigten at opbygge likvide benchmarkpapirer i det 10-årige
løbetidssegment, der internationalt anses som det vigtigste løbetidssegment.
Endvidere har statens primary dealere på pd-mødet i november anbefalet
Statsgældsforvaltningen fortsat at udstede i det 10-årige segment.
Stigningen i statens lånebehov indebærer, at det er hensigtsmæssigt at
supplere 10-årige udstedelser med udstedelser i det 2-årige løbetidsseg
ment. Ved åbning at nye papirer i det 2-årige seg ment sigtes mod at udfylde
‘huller” i afdragsprofilen, dvs, med forfald i 2012, 2014, 2016. Abning at et
to-årigt papir hvert andet år vil udjævne statens afdragsprofil, hvilket under-
støtter tilrettelæggelsen af et stabilt låneprogram med serier at jævn størrel
se. Endvidere bidrager fortsatte udstedelser i et kort papir til likviditet og en
effektiv prisdannelse i den korte ende af rentekurven. Den finansielle turbu
ens har tydeliggjort betydningen af et sikkert kort aktiv for de finansielle
markeder. Det er hensigten, at det 2-årige papir opbygges til et udestående
på omkring 40 mia.kr. over 2 år.
Dermed er den mellemfristede indenlandske udstedelsesstrategi som føl
ger:
.
Et nyt i 0-årigt papir åbnes Ca. hvert andet år og opbygges til et endeligt
udestående på omkring 50 mia.kr.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0008.png
8
Åbning af et 2-årigt papir Ca. hvert andet år, der opbygges til et endeligt
udestående på omkring 40 mia.kr.
Med strategien opnås en forholdsvis jævn afdragsprofil efter nyudstedelser,
således at der ikke opstår uforholdsmæssigt store forfald i et af de kommen
de år,
jf.
figur 3. En forholdsvis jævn afdragsprofil efter nyudstedelser bidra
ger til at reducere refinansieringsrisikoen.
STATENS FORFALDSPROFIL MED UDSTEDELSESSTRATEGI
M ia.kr.
90
Figur 3
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
I lndenlande forfald
Anm
Udenlande forfald
I forfaldsprofilen er indlagt forfald på 40 miakr
i
2012, 2014 og 2016 Det antages. at udenlandske afdrag refinansieres
ved optagelse af et 5-årigt euro-lån hvert år. Betalinger til og fra staten
i
valutaswaps er medregnet forfaldene
Finansministeriet samt egne beregninger.
Kilde.
Strategien er i udgangspunktet underfinansieret med Ca. 50 mia.kr. i forhold
til det aktuelle scenario for de statslige lånebehov de kommende år. Dette
skal ses i sammenhæng med det høje indestående på statens konto som
følge af provenuet fra de 30-årige udstedelser. Strategien giver dog mulig
hed for en høj grad af fleksibilitet i låntagningen. Hvis lånebehovet bliver
højere end antaget, kan udstedelserne skaleres op i de nuværende løbe
tidssegmenter. Alternativt kan der genåbnes et 5-årigt låneviftepapir eller
skatkammerbevisprogrammet kan genoptages. I tilfælde af lavere lånebehov
end antaget kan udstedelserne i de to primære løbetidssegmenter reduce
res. Endvidere kan eksisterende papirer i det “korte” segment genanvendes
som primære udstedelsespapirer. Genanvendelse af eksisterende papirer vil
give mulighed for fleksibel finansiering i det korte segment, hvor alternativet
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0009.png
9
ellers er åbning af et nyt statspapir med deraf følgende forpligtelser og
manglende likviditet i en opstartfase.
30-årige statsobligationer
Statsgældsforvaltningen åbnede i 2008 en 30-årig statsobligation. Dermed
fik specielt pensionskasser mulighed for at afdække deres langsigtede for
phgtigelser i et kronedenomineret aktiv.
Statsgældsforvaltningen vil i løbet af 2009 analysere efterspørgslen efter
en lang dansk statsobligation. I den forbindelse vil markedsdeltagerne blive
konsulteret, herunder investorer i Forsikrings- og Pensionssektoren. Analy
sen skal udmøntes i en strategi for udstedelser i det 30-årige segment. Ved
fortsat efterspørgsel efter et 30-årigt papir er det hensigten, at der med mel
lemrum kan ske en ombytning til et nyt 30-årigt papir. Dermed vil papiret
opfylde formålet om at kunne anvendes i pensionsinstitutternes risikostyring.
Ombytningerne vil blive foretaget i det omfang, de kan gennemføres til fair
markedspriser og ud fra en samlet statsgældspolitisk vurdering.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0010.png
10
Strategi for 2009
Det seneste halvandet år har været præget af usikkerhed, kredituro og likvi
ditetsmangel på de finansielle markeder. Vilkår, der har nødvendiggjort en
høj grad af fleksibilitet i statsgældspolitikken. Strategien i 2008 er således
løbende blevet tilpasset udviklingen på de finansielle markeder.
Ved indgangen til 2009 er usikkerheden fortsat høj, og der er en betragte
lig risiko for fortsat turbulens på de finansielle markeder den kommende tid. I
lighed med 2008 kan der derfor i 2009 opstå situationer, som kræver fleksibi
litet i udstedelsesstrategien. Eksempelvis, hvis der skal afhjælpes et pres
i
valutamarkedet eller der opstår en akut Iikviditetsmangel på de finansielle
markeder.
Endvidere er der en betydelig usikkerhed omkring statens behov for likvidi
tet i 2009. Genudlån til Afviklingsselskabet samt hjælpepakker til danske
pengeinstitutter indebærer, at staten med kort varsel kan få behov for likvidi
tet. I en situation med likviditetsbehov vil staten have mulighed for at trække
på statens konto frem for at skaffe likviditet ved udstedelser af statsobligati
oner. Dette er hensigtsmæssigt i en situation hvor låntagning kan blive van
skelig.
Den fremlagte strategi for 2009 skal derfor ses i lyset af de meget usikre
forhold, der tegner sig næste år.
INDENLANDSK LANTAGNING
I 2009 forventes et stort udbud af højtratede udstedelser. Markedsdeltagere
estimerer, at udstedelser af statsobligationer fra vesteuropæiske lande vil
pct. i 2009 til omkring 1.000 mia. euro.1 Den primære årsag til
stige Ca.
stigningen i de statslige lånebehov skyldes den økonomiske afmatning. Her
til kommer de finansielle institutioner, der kan låne med statsgaranti. Alene
finansielle institutioners udstedelser ventes at beløbe sig til 1.600 mia. euro i
2009.2 Udstedelserne forventes primært at ske i det korte segment for at
gøre brug af statsgarantierne.
Endvidere nævner markedsdeltagerne, at investorinteresse efter statsobli
gationer vil være usikker i 2009. Knaphed på likviditet sammen med et fal
dende antal hedgefonde har medvirket til at reducere interessen.3 Hjælpe
Barclays Capital og HSBC.
Bonds caught between supply surge and deflation,
Financial Times,
13. november.
Reuters skønner, at antallet at hedgefonde kan blive halveret i 2009.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0011.png
11
pakkerne kan ligeledes reducere efterspørgslen fra udenlandske centralban
ker, herunder Kina, der har lanceret sin egen stimulanspakke pga. forringe
de økonomiske udsigter. Endelig kan interessen fra pensionskasser blive
påvirket af tab på deres øvrige porteføljer. Omvendt vil vedvarende uro kun
ne øge interessen for sikre aktivklasser.
Salg af statsobligationer
I 2009 forventes udstedelser i indenlandske statsobligationer på omkring 40
mia.kr.,
jf.
tabel 2. Udstedelserne i 2009 afspejler et mindre statsligt over
skud kombineret med forfald på godt 50 mia.kr. i 6 pct. stående lån 2009.
FORVENTEDE UDSTEDELSER I INDENLANDSKE PAPIRER I 2009
Løbetidssegment
2-årigt løbetidssegment
i 0-årigt løbetidssegment
30-årigt løbetidssegment
=
Tabel 2
Mia.kr.
10
25
5
40
Forventede udstedelser i statsobligationer
Det angivne udstedelsesomfang skal betragtes som et basisscenario, der
kan ændres afhængigt af markedsforholdene. Endvidere har erfaringer fra
2008 vist, at udstedelsesomfanget i de forskellige løbetidssegmenter kan
påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder.
De primære udstedelsespapirer for 2009 er følgende:
PRIMÆRE UDSTEDELSESPAPIRER I 2009
Løbetidssegment
2-årigt segment
lO-årigt segment
30-årigt segment
Udstedelsespapir
4 pct. stående lån 2010
4 pct. stående lån 2017
4,5 pct. stående lån 2039
Afløsende
udstedelsespapir
Tabel 3
4 pct. stående lån 2019
I 2009 åbnes et nyt lO-årigt låneviftepapir med udløb den 15. november
2019. I lyset af vilkårene for udstedelser i 2009 er det hensigtsmæssigt, at
papiret åbnes så hurtigt som muligt. Endvidere har statens primary dealere
anbefalet, at der med fordel kan gennemføres en åbning i starten af året.
Erfaringer fra andre lande viser, at åbningen af det nye 10-årige lånevifte
papir og den efterfølgende opbygning kan blive mere vanskelig end tidligere.
Eksempelvis har flere lande haft vanskeligheder ved at udstede obligationer
med længere løbetider. Endvidere har der selv på de mest likvide obligati
onsmarkeder i Tyskland og USA været tendenser til, at salget af statspapirer
er blevet besværligere.4
Concerns mount on ability to fund rising state debt,
Financial Times,
i december 2008
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0012.png
12
Ved en åbning i starten af 2009 vil papiret initialt have en restløbetid på
knap 11 år. Derved vil papirets løbetid være placeret tæt op ad det nuvæ
rende tyske 10-årige udstedelsespapir, der indgår i viften under den 10-årige
Bund-future.
I henhold til den langsigtede strategi sigtes mod at opbygge papiret til et
endeligt udestående på omkring 50 mia.kr. over en to-årig periode. Samtidig
med åbningen af det nye papir vil 4 pct. stående lån 2017 ikke længere være
et primært låneviftepapir.
I første halvdel af året vil 4 pct. stående lån 2010 fortsat benyttes som 2-
årigt låneviftepapir. Senere på året vil statsgældsforvaltningen på baggrund
af udvikling i lånebehov, investorinteresse samt markedsforhold vurdere,
hvorvidt der skal åbnes et nyt 2-årigt låneviftepapir med udløb i 2012. Efter
følgende vil 4 pct. stående lån 2010 kunne bruges til helt kort udstedelse,
hvis der opstår knaphed i den korte ende.
Udestående i det 30-årige låneviftepapir er pr. valør 5. december 87,5
mia.kr. Som følge af en stor efterspørgsel er det annonceret, at papiret op
bygges til et udestående på omkring 90 mia.kr. På baggrund af den udestå
ende mængde og sigtepunktet for den endelige udestående er det hensig
ten, at der i 2009 kan udstedes op til 5 mia.kr. i papiret afhængig af efter
spørgslen fra investorerne.
UDENLANDSK LANTAGNING
I 2009 har staten afdrag for 21 mia.kr. på den udenlandske statsgæld.5 Af
dragene fordeler sig med et eurolån på 15 mia.kr. i oktober samt udløb af
DKKJEUR valutaswaps for i alt 6 mia.kr.,
jf.
figur 4.
Derudover udløber der kortfristede Commercial Paper-lån.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0013.png
13
FORFALD PA DEN UDENLANDSKE STATSGÆLD I 2009
Mia.kr.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur 4
*
jan
feb
mar
apr
maj
jun
•Euro-lån
,.,
jul
aug
p
okt
nov
dec
Udløb DKK/EURvalutaaaaps
Anm: Udenlandske afdrag ekskl. USD-betalinger pà swaps knyttet til genudlån til Danmarks Skibskredit NS samt forfald af CP
lån
Den statslige låntagning i fremmed valuta er optaget af hensyn til valutare
serven. Som udgangspunkt optager staten gæld i fremmed valuta svarende
til afdragene på den udenlandske gæld.
Afdragene i 2009 refinansieres ved optagelse af udenlandske lån med
sluteksponering i euro. Planlægningen af årets udenlandske låntagning vil
påbegyndes fra starten af 2009. Dette skal bla. ses i lyset af det kommende
års massive udbud af statsobligationer og statsgaranterede bankudstedel
ser, der kan gøre det mere vanskeligt at optage udenlandske lån. Hvis mar
kedet for DKKJEUR valutaswaps i løbet af 2009 bedres, kan den udenland
ske låntagning suppleres med indenlandsk låntagning kombineret med valu
taswaps, hvor staten afleverer kroner og modtager euro fra swapmodparten.
Erfaringer fra 2008 har vist betydningen af at have en løbende kontakt til
banker og investorer. I lyset af at antallet af internationale primary dealere i
Danmark er halveret fra 6 til 3, er der behov for at udvide kontakten til et
større antal internationale modparter.
Endvidere er det et hensyn, at Statsgældsforvaltningen i højere omfang er
i direkte kontakt med investorerne. Det skyldes, at de forskellige tiltag, som
der er introduceret for at skabe finansiel stabilitet, kan gøre det vanskeligt for
investorerne at få et fuldstændigt billede af den økonomiske situation i Dan
mark. Statsgældsforvaltningen vil derfor tage initiativ til at afholde en række
møder med investorer det kommende år.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0014.png
14
Der vil endvidere løbende udstedes i statens to udenlandske Commercial
paper programmer. Den løbende udstedelse i CP-programmerne sikrer, at
staten har adgang til kort udenlandsk låntagning.
OPKØB
Der kan købes op i alle indenlandske og udenlandske papirer, dog som ud
gangspunkt ikke primære udstedelsespapirer. Statsgætdsforvaltningen vil
løbende vurdere behovet for opkøb i relation til at sikre et velfungerende
marked for statsobligationer. Fx kan manglende kapacitet hos statens prima
ry dealere i visse perioder medføre, at staten i højere grad skal være mod-
part i opkøbstransaktioner. Ved opkøb tages det i betragtning, om opkøbene
er fordelagtige ud fra en samlet statsgældspolitisk vurdering.
STATENS KONTO
Ved indgangen til 2009 forventes indestående på statens konto at udgøre
Ca. 220 mia.kr.6 Niveauet for statens konto afspejler bla., at provenuet fra de
30-årige udstedelser og Commercial Paper lån er indsat på statens konto.
Den prognosticerede udvikling for statens konto i 2009 viser indestående i
omegnen af 160-200 mia.kr. frem mod forfald af statsobligationer medio
november, hvor kontoen i prognosen, når sit laveste indestående på godt
120 mia.kr.,
jf.
figur 5.
6
Det er antaget, at Den Sociale Pensionsfonds køb af rentetilpasningsobligationer er afregnet i december,
og dermed ikke påvirker indestående på statens konto primo 2009.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0015.png
15
PROGNOSE FOR STATENS KONTO FØR OPKØB I 2009
Mia.kr.
240
Figur 5
120
100
80
60
40
20
0’
jan
feb
mar
apr
atens konto
2009
maj
jun
jul
aug
p
okt
nov
dec
Anm; Det er
i
prognosen antaget, at
udestende
CP-Iån ikke
refinansieres.
Et højt statsligt likviditetsberedskab er i den nuværende situation hensigts
mæssigt at hensyn til tiere usikkerhedsfaktorer det kommende år. Først og
fremmest er der en risiko for, at det statslige Afviklingsselskab får brug for
likviditet i form af genud lån. Derudover kan den statslige saldo i 2009 forvær
res i løbet at året eller dårlige markedsforhold kan gøre det vanskeligt at
udstede statsobligationer.
Indeståendet på statens konto vil løbende blive overvåget, og der vil blive
taget hensyn hertil ved timing at udstedelser eller anvendelse af
CP
programmerne til kortvarig finansiering. Endvidere haves en potentiel reser
ve i form at åbning at et ekstraordinært skatkammerbevis.
GENUDLAN
Selskaber med adgang til genudlån kan optage lån i genudlånsviften angivet
i Listen over acceptable lånetyper’. Genudlånsviften omfatter alle fastforren
tede statsobligationer at typen stående lån i danske kroner i løbetidsseg
mentet mellem 2 og 10 år samt syntetiske lån med forfald i 2012, 2014 og
2016.
Efter aftale med Finansministeriet kan der gives adgang til andre typer
genudlån end i de lån, der er angivet i genudlånsviften, herunder genudlån
på termin samt det nye 30-årige låneviftepapir.
I 2009 forventes der indgået nye genudlån for i alt 5 mia.kr.,
jf.
tabel 4.
Omfanget skal blandt andet ses i lyset at forfald på 1,5 mia.kr. i tidligere
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0016.png
16
indgåede genudlån baseret på 6 pct. stående lån 2009. Ved udgangen af
2009 forventes det samlede udestående af genudlån at udgøre ca. 51
mia.kr. Derudover kan der komme genudlån til AviklingsseIskabet.
FORVENTEDE GENUDLAN I 2009
Nominel værd,
Øresund
Storebælt
Udviklingsselskabet By og Havn
Metroselskabet
Energinet.dk
Nordsøfonden
Danmarks Radio
Danmarks Skibskredit
Statens Serum Institut
Ialt
Anm Eksklusiv genudlån til det statslige Afviklingsselskab. Lån til Danmarks Skibskredit swappes til dollar.
Kilde Indberetninger fra selskabeme
Tabel 4
Mla.kr.
0,4
0,5
1,0
0,0
2,0
0,3
0,0
0,8
0,2
5,2
Danmarks Skibskredit
NS
har adgang til genudlån i kroner og dollar i form af
fast forrentede serie- og annuitetslån med halvårlige betalinger og en løbetid
på op til 12 år. I forbindelse med USD genudlån til Danmarks Skibskredit AIS
vil der blive indgået swaps med henblik på at afdække statens valutarisiko
ved genudlånene. Primo december var der indgået USD swaps for 11
mia.kr. i forbindelse med genudlån til Danmarks Skibskredit
AIS.7
INVESTERINGSSTRATEGI FOR HØJTEKNOLOGI- OG
FOREBYGGELSESFONDEN
Højteknologifondens investeringer sker ud fra en afvejning af to ønsker.8
Dels ønsket om et højt afkast, hvilket tilsiger papirer med en lang løbetid
samt hensynet til et vist årligt likviditetsbehov grundet udbetalinger, hvilket
tilsiger placering i papirer med kortere løbetider. For bedst muligt at efter
komme de nævnte hensyn, og samtidigt opnå et jævnt placeringsbehov,
anbefales det, at investeringsstrategien fra 2008 fortsættes, dvs, en ligelig
placering af midlerne i et kort, et mellemlangt og et langt papir. Dermed sik
res et passende trade-off mellem afkast og risiko.
Forebyggelsesfonden blev oprettet i 2007 og fik ved oprettelsen tilført 3
mia.kr. Kapitalforvaltningen svarer til de øvrige fondes. Der forventes ikke
yderligere indskud og størrelsen af de årlige overførsler til Beskæftigelses
ministeriet er fastlagt fremadrettet. Det har givet mulighed for en nyeste
Danmarks Skibskredit AIS har frem til 2016
adgang til at optage genudlån for
i alt 18 mia kr.
Højteknologifonden får i januar 2009 tilført 2 mia.kr i indskud fra staten.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0017.png
17
ringsstrategi, hvor renteindtægter og forfald på obligationer stort set matches
med udbetalinger. Strategien er implementeret ved, at fonden har investeret
bredt i statsobligationer.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0018.png
18
Risikostyring i 2009
Risikostyringen i 2009 skal ses i lyset af forhøjet risiko på flere områder. Et
længere positivt konjunkturforløb er vendt, og Finansministeriets prognoser
viser stigende budgetunderskud. Et vendepunkt indebærer typisk, at frem
skrivninger af statsfinanserne er forbundet med større usikkerhed end nor
malt. Derudover er likviditetsbehovet til genudlån i forbindelse med nødli
dende banker et selvstændigt usikkerhedsmoment. Udgangspunktet for
staten risikostyring i 2009 er derfor, at staten har et højt beredskab af likvide
aktiver, og at staten har lav renterisiko.
Der skal samtidig tages højde for, at swapmarkederne ikke er velfunge
rende
i
øjeblikket. Dermed er det ikke i samme omfang som tidligere muligt
at adskille statens udstedelsesstrategi fra risikostyringen.
VARIGHED SOM STRATEGISK BENCHMARK
I en situation, hvor statsgældsporteføljen primært består af passiver, er en
høj varighed normalt forbundet med høje forventede renteomkostninger og
lav renterisiko. Med en forholdsvis lav nettogæld og betydelige aktiver og
passiver er høj varighed er det ikke nødvendigvis tilfældet.
I 2009 fremskrives varigheden til ca. 12 år i gennemsnit uden indgåelse af
renteswaps,
jf.
figur 6. Den høje varighed afspejler et mismatch i varigheden
på statens aktiver og passiver som følge af den 30-årige udstedelse og et
højt kontoindestående. Til sammenligning ville varigheden være 3,75 år i
2009, hvis der korrigeres for den 30-årige udstedelse.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0019.png
19
PROGNOSE FOR VARIGHED 2009 MED OG UDEN 30-ARIG UDSTEDELSE
Ar
Figur 6
6
n
Feb
Mar
Apr
May
un
iii
Aug
p
O
Nov
Dec
A-ognoæ for varighed —Varighed uden 30-årig udedeIæ
INSTRUMENTER I RISIKOSTYRINGEN
Staten har i en lang periode benyttet renteswaps til at adskille udstedelses
strategien fra risikostyringen. Fordelen ved denne adskillelse er, at udstedel
sesstrategien kan rettes mod opbygning af store, likvide obligationsserier i
de segmenter, hvor staten har en komparativ fordel.
Markedet for renteswaps har imidlertid ikke været velfungerende i 2008.
De variable Cibor/Euribor-betalinger ligger markant højere end statsrenterne.
I lyset af den seneste udvikling på swapmarkederne arbejder Statsgældsfor
valtningen på at nedbringe statens instrumentrisiko, dvs, risikoen for at ren
ter i samme løbetidssegment, men på forskellige instrumenter, ikke udvikler
sig ens.
Statsgældsforvaltningen er ved at undersøge mulighederne for at anvende
renteswaps, hvor den variable betaling i swappen er baseret på eonia
renten. Fordelen ved eonia-swaps er, at den variable betaling er tæt knyttet
til ECOs pengepolitiske rente. Dermed opnår staten en god afdækning af
indeståendet på statens konto.
Mulighederne for at indgå Cibor/Euribor/Eonia-swaps følges tæt i løbet af
2009.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0020.png
20
ANALYSE AF RENTEFIXINGEN
Med den fastlagte udstedelsesstrategi og et grundforløb uden indgåelse af
renteswaps bliver rentefixingen negativ som følge af et højt kontoindeståen
de og forfald af eksisterende renteswaps. I det omfang staten fortsat har
nettogæld, er det uhensigtsmæssigt at have positiv rentefixing i nogle løbe
tidssegmenter og negativ rentefixing i andre.
I basisscenariet er fastlagt et forløb med indgåelse af 10-årige renteswaps
for 10-20 mia.kr. årligt. Det giver et hensigtsmæssigt forløb for niveauet og
sammensætningen af rentefixingen i de kommende år, jf. figur 7.
RENTEFIXING VED ÅRLIG INDGÅELSE AF 20 MIA.KR. RENTESWAPS
ÅRLIGT
Mia.kr.
100
Figur 7
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
— Rentefixing lang
— Rentefixing mellemlang
— Rentefixing kort
—Rentefixing i alt
ANALYSER I CAR MODELLEN
CaR modellen beregner forventede renteomkostninger og -risiko på stats
gældsporteføljen. I grundscenariet med indgåelse af renteswaps for 10-20
mia.kr. årligt reduceres den forventede renteomkostning med Ca. 275 mio.kr.
årligt sammenlignet med et forløb uden indgåelse af renteswaps,
jf.
figur 8.
Samtidig er risikoen for stigende renteomkostninger uændret i hovedparten
af perioden. Det skyldes, at det variable ben i renteswaps afdækker renten
sikoen på statens konto.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0021.png
21
CAR-FORLØB FOR DE TO SCENARIER AF RENTESWAPS
Miakr.
18
Figur 8
Mia.kr.
18
f1Jf1flfi[
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
— Forventet omk uden snaps — Forventet omk. med snaps
Pieko uden swaps
Riko
med seaps
Adskillelse af statens udstedelsesstrategi fra risikostyringen i 2009 forudsæt
ter en normalisering på renteswapmarkedet. Med de nuværende markeds
forhold vil varigheden på statsgældsporteføljen i 2009 i højere grad være et
resultat af udstedelsesstrategien og udviklingen i statens nettofinansierings
behov.
Risikoanalysen viser, at der er en mindre forventet besparelse ved at ind
gå renteswaps, uden at renterisikoen øges væsentligt, givet at staten har et
højt kontoindestående. Hvis der bliver behov for at benytte bufferen på sta
tens konto fx til genudlån til Afviklingsselskabet, vil indgåelse af renteswaps
fortsat indebære en mindre forventet besparelse, men der er i dette tilfælde
en betydelig risiko for øgede renteomkostninger, da renteswaps ikke længe
re afdækker et højt kontoindestående,
jf.
figur 9.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0022.png
22
ÆNDRING I OMK. OG RISIKO VED 25 MIA.KR. EKSTRA SWAPS MED LAV
KONTO
Mio.kr.
800
600
400
200
0
-200
-400
-600
-800
-1000
2009
Figur 9
z
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Forventet bespareI —5
pct.
fraktil —95 pct. fraktil
På baggrund af Cost-at-Risk analysen og den forventede udstedelsesstrate
gi samt nettofinansieringsbehov fastlægges den strategiske benchmark for
renterisikoen i 2009 til et varighedsbånd på 12 år ± 1 år.
Varighedsbåndet skal ses på baggrund at en styring af renterisikoen over
en længere periode, således at midlertidige udsving ud over båndet ikke vil
blive modgået. Større ændringer i udstedelsesstrategi og nettofinansierings
behov kan medføre et behov for at justere båndet i løbet at 2009.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil oversende vurdering af stort indestående på statens konto i 2008 og statens behov for likviditet, til finansministeren
2600409_0023.png
23
Andre emner
ALMENE BOLIGER
Det blev i 2008 besluttet, at DSP afdækker statens renterisiko ved finansie
ring af de almene boliger. På baggrund af Velfærdsministeriets oplysninger
om den samlede refinansieringsvolumen blev det meldt ud til markedet, at
DSP vil investere for omkring 22 mia.kr. i 1-årige inkonverterbare realkredit
obligationer. Skønnet på det samlede refinansieringsvolumen er siden revi
deret op til Ca. 27 mia.kr. Da hensigten med DSPs køb var at afdække risi
koen på almene boligers finansiering, har DSP købt for omkring 27 mia.kr.
ved RTL-auktionerne.
DSP har købt obligationsserier fra Kommunekredit og Landsbankernes
Reallånefond, der udelukkende omfatter finansiering i almene boliger. Købet
af obligationer fra de øvrige realkreditinstitutter afspejler den forventede
fordeling af de almene boligers finansiering.
En forudsætning for en god afdækning af statens samlede renterisiko er
en entydig oversigt af høj kvalitet over den samlede refinansieringsvolumen
og fordelingen på institutter.
DANMARKS SKIBSKREDIT AIS
Danmarks Skibskredit AIS kan optage genudlån i kroner eller US-dollar. I
tilknytning til genudlån i US-dollar indgår staten valutaswaps mellem kroner
og US-dollar, så staten ikke får nogen valutakurseksponering som følge af
genudlånene. Prisfastsættelsen af et genudlån i US-dollar sker på grundlag
af den danske statskurve og den indgåede swap.
I det seneste år har markedet for swaps fra kroner til US-dollar fungerer
dårligt. Det har ramt genudlånsordningen med Danmarks Skibskredit, idet
swaps indgået i tilknytning til genudlån i US-dollar er struktureret som 12-
årige serielån med fast rente. Derudover er feltet af mulige modparter ved
disse transaktioner blevet indsnævret.
Det næste genudlån i dollar forventes udbetalt primo januar 2009, og skal
senest prisfastsættes 5 børsdage før udbetalingen.