FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om opgørelsen af samfundsafkast også efter Finansministeriets normale regneprincipper rimeligvis kan opgøres på den måde, som Vækstfonden har valgt at opgøre det på, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2020-21

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 461

Offentligt

Side1af2

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

26. oktober 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 461 (Alm. del) af 29.

september 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse de årlige udgifter til samtlige statslige investeringsfonde og

virkningen på det strukturelle BNP af disse investeringer? Vil ministeren endvi-

dere oplyse virkningen på strukturel BNP ved, at udgifterne hertil i stedet anven-

des på a) at lempe selskabsskatten eller b) at lempe skatten på aktie- og kapitalind-

komst?

Svar

I Danmark er der fire permanente statslige investeringsfonde

–

Vækstfonden,

EKF Danmarks Eksportkredit (EKF), Danmarks Grønne Investeringsfond

(DGIF) og Investeringsfonden for udviklingslande (IFU)

–

der har det til fælles, at

de tilbyder statslig finansiering med henblik på at understøtte en række formål,

herunder særligt målrettet hhv. i) iværksættere, vækstvirksomheder og det brede

segment for små og mellemstore virksomheder ii) eksportvirksomheder iii) grønne

investeringer samt iv) forretninger i udviklingslande og vækstmarkeder.

Staten afholder som udgangspunkt ikke direkte udgifter til investeringsfondene.

Fondene arbejder som udgangspunkt på kommercielle vilkår og afholder således

deres driftsomkostninger på baggrund af deres indtægter fra forskellige finansie-

ringsprodukter. Fondene har i de senere år præsteret pæne overskud, hvoraf en

mindre del heraf er udbetalt til staten som udbyttebetalinger. Således har EKF og

Vækstfonden udbetalt udbytter til staten for 200 mio. kr. i 2021 på baggrund af

deres resultater for 2020.

Gennem forskellige politiske aftaler er der dog lagt særlige tabsgivende ordninger

til administration i fondene, som deraf har karakter af indirekte tilskud til virksom-

hederne. Fx

Små Vækstkautioner

i Vækstfonden, der har en tabsprocent på om-

kring 20 pct., som er

en delvis garanti for bankers udlån til SMV’er, som gør det

lettere for virksomheder, der ellers ikke kan stille tilstrækkeligt pant, at få bankfi-

nansiering på mere risikable investeringer. Samlet set er der på

Forslag til finanslov

for 2022

budgetteret med statslige udgifter til tabs-/tilskudsbaserede ordninger for

123,1 mio. kr. i 2021,

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om opgørelsen af samfundsafkast også efter Finansministeriets normale regneprincipper rimeligvis kan opgøres på den måde, som Vækstfonden har valgt at opgøre det på, til finansministeren

Side 2 af 4

Hertil kommer udgifter til afdækning af statsfinansielle risici ved såkaldte risiko-

præmier. Siden 2019 har staten afsat risikopræmier ved udstedelse af nye garantier,

genudlån og kapitalindskud med henblik på at afdække eventuelle fremtidige stats-

finansielle udgifter til tab,

jf. boks 1.

Boks 1

Afdækning af statsfinansiel ricisi ved risikopræmier

Fondene opererer på markeder, hvor der en risiko for at tabe penge. Hvis fondenes tab i fremtiden overstiger

indtægterne, vil det i yderste konsekvens være staten, der påvirkes og/eller hæfter for tabene, da fondene er

finansieret gennem statsgarantier, genudlån og statslige kapitalindskud, hvilket dermed indebærer en kreditrisiko for

staten. Risikopræmierne har derfor til formål at sikre, at eventuelle fremtidige statsfinansielle udgifter til tab på

kapitalindskud, garantier og genudlån allerede afdækkes løbende fra udstedelsestidspunktet.

Tilgangen har således paralleller til en forsikringsmodel, idet der med afsættelsen af risikopræmier opbygges en

”opsparing”, der kan modgå evt. kommende tab på garantier, genudlån og kapitalindskud. Det er således hensigten,

at udstedelser af garantier/genudlån/kapitalindskud over tid skal være neutrale for de offentlige finanser. Dette styr-

ker statens samlede kreditværdighed generelt.

Finansieringen af risikopræmien kan både tilvejebringes direkte fra modtageren, ved statslig finansiering inden for

det statslige delloft for driftsudgifter eller en kombination heraf.

En del af udgifterne til risikopræmierne afholdes ved statslig finansiering inden for

det statslige delloft for driftsudgifter og udgør således størstedelen af statens ud-

gifter for statslige investeringsfonde. Risikopræmierne afsættes for både midlerti-

dige markedsbaserede ordninger, som er lagt til administration i fondene, og va-

rige udvidelser af fondenes rammer for garantier, genudlån og kapitalindskud.

Samlet set er der på

Forslag til finanslov for 2022

budgetteret med statslige udgifter til

risikopræmier (ekskl. midlertidige COVID-19-relaterede ordninger) for 266,4 mio.

kr. i 2021,

jf. tabel 1.

Samlet set er der således budgetteret med statslige udgifter (ekskl. midlertidige

COVID-19-relaterede ordninger) til de statslige investeringsfonde for 389,5 mio.

kr. i 2021 på

Forslag til finanslov for 2022, jf. tabel 1.

Risikovillig kapital kan understøtte private virksomheders projekter, der ikke vil

kunne realiseres i fravær af de statslige fonde. Det er dog ikke muligt at opgøre

virkninger på strukturelt BNP af fondene isoleret set. Virkningerne vil afhænge af,

om der med de konkrete investeringer opnås aktiviteter, som er mere eller mindre

produktive end den anvendelse af produktionsressourcerne, der alternativt ville

finde sted. Eventuelle strukturelle BNP-virkninger (positive såvel som negative)

vil automatisk indgå i grundlaget for de mellemfristede fremskrivninger efterhån-

den, som de realiseres.

Side 3 af 4

Tabel 1

Statslige udgifter til investeringsfonde i 2021

Mio. kr. (2022-niveau)

Tabs-/tilskudsbaserede midlertidige ordninger

- heraf Vækstfonden (Små Vækstkautioner og Matchfinansieringsordning)

- heraf EKF Danmarks Eksportkredit (Grøn projekt og markedsmodningsfacilitet)

Risikopræmier til markedsbaserede ordninger (varige og midlertidige)

- heraf Vækstfonden (Vækstlåneordning og Danmarks Grønne Fremtidsfond)

- heraf Danmarks Grønne Investeringsfond (Danmarks Grønne Fremtidsfond)

- heraf Investeringsfonden for udviklingslande (Danmarks Grønne Fremtidsfond)

Statslige udgifter til investeringsfonde I alt (ekskl. COVID-19 ordninger)

123,1

103,1

20,0

266,4

138,8

118,8

9,6

389,5

Risikopræmier til COVID-19 relaterede ordninger

- heraf Vækstfonden (Genstartsfond, COVID-19 kapitalindskud og COVID-19 garantiordning)

- heraf EKF Danmarks Eksportkredit (COVID-19 garantiordning)

- heraf Danmarks Genopretningsfond

(Rekapitalisering af større virksomheder ifm. COVID-19)

1.403,5

1.023,5

200,0

180,0

Kilde: Forslag til finanslov for 2022.

Anm.: 1) Ifm. med COVID-19 etablerede den danske stat Danmarks Genopretningsfond med begrænset levevid

iht. aktstykke 6 af 22. oktober 2020, hvormed fonden blev etableret. Fondens formål er, at, som skal kunne

yde rekapitalisering til visse store, samfundsbærende, danske virksomheder i form af investeringer mod ud-

stedelse af præferenceaktier og som udgangspunkt suppleret med tegningsretter. Der kan indskydes op til

10,0 mia. kr. i Danmarks Genopretningsfond og de statsfinansielle risici ved kapitalindskuddet afdækkes ved

risikopræmier.

For et finansieringsbidrag svarende til knap 400 mio. kr. årligt skønnes selskabs-

skattesatsen at kunne sænkes med 0,3 pct. point fra 22 pct. til 21,7 pct. En reduk-

tion af selskabsskattesatsen med 0,3 pct. point skønnes at øge strukturelt BNP i

størrelsesordenen 1 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Skatten på aktie- og kapitalindkomst kan lempes på flere måder. Aktieindkomst

beskattes med 27 pct. af indkomsten under en progressionsgrænse på 57.200 kr.

(2022-niveau) og 42 pct. af indkomsten over denne grænse. Positiv nettokapital-

indkomst beskattes typisk med ca. 37,1 pct. i en gennemsnitskommune, men for

topskatteydere udgør skatten 42,0 pct. over et bundfradrag på 47.400 kr. (2022-

niveau). Ægtefæller sambeskattes af aktie- og kapitalindkomst.

For et finansieringsbidrag på knap 400 mio. kr. årligt kan den højeste skattesats

for aktieindkomst og skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst lempes med 1,4

pct.-point. fra de nuværende 42,0 pct. til 40,6 pct. En sådan lempelse skønnes at

øge arbejdsudbuddet og derigennem strukturelt BNP med i størrelsesordenen ¼

mia. kr.

Side 4 af 4

Tabel 2

Provenuækvivalente lempelser af selskabsskatten eller aktie- og kapitalindkomstsskatten

Mindreprovenu

Umiddelbart

Mindreprovenu

Strukturelt

efter tilbageløb

mindreprovenu efter tilbageløb

BNP

og adfærd

0,8

0,7

0,4

Mia. kr., 2030 (2022-niveau)

Lempelse af selskabsskattesatsen på 0,3

pct.-point

Lempelse af den højeste skattesats for aktie-

indkomst og skatteloftet for positiv nettokapi-

talindkomst med 1,4 pct.-point

0,7

0,5

0,4

Anm.: Strukturelt BNP er afrundet til nærmest kvarte mia. kr. Der er ikke taget højde for eventuelle provenumæs-

sige virkninger af ændret indkomsttransformation for hovedaktionærer. I opgørelsen af provenuvirkningerne

af nedsættelse af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst er indregnet en rentenormalisering frem mod

2030 svarende til forudsætningerne i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.

Kilde: Egne beregninger.

En lavere selskabsskattesats eller aktie- og kapitalindkomstskat skal ses i sammen-

hæng med det øvrige skattesystem. En lavere selskabsskattesats eller en lavere

skattesats på aktie- og kapitalindkomst giver alt andet lige hovedaktionærer incita-

ment til at vælge at tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i form af udbytte frem

for løn.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister