Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. juni 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 300 (Alm. del) af 29. april
2022 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål
Vækstfonden præsenterede den 8. april 2022 deres årsregnskab for år 2021. I
denne forbindelse offentliggjorde Vækstfonden, at de i 2021 leverede et sam-
fundsafkast på ”11 mia. kr. løft i BNP” og ”14.000 skabte og fastholdte arbejds-
pladser”.
Kan ministeren bekræfte, at opgørelsen af samfundsafkast også efter Fi-
nansministeriets normale regneprincipper rimeligvis kan opgøres på den måde,
som Vækstfonden har valgt at opgøre det på? I bekræftende fald bedes ministeren
–
efter samme beregningsmetode
–
opgøre samfundsafkastet af de private finan-
sielle virksomheders ageren i Danmark i år 2021 eller seneste år med tilgængelige
data.
Svar
Finansministeriet vurderer ikke, at det er muligt at opgøre strukturelle BNP- eller
arbejdsudbudseffekter af Vækstfondens investeringer. Virkningerne vil afhænge
af, om der med de konkrete investeringer opnås aktiviteter, som er mere eller min-
dre produktive end den anvendelse af produktionsressourcerne, der alternativt
ville finde sted. Eventuelle BNP-virkninger (positive såvel som negative) vil auto-
matisk indgå i grundlaget for de mellemfristede fremskrivninger efterhånden, som
de realiseres. Det bemærkes, at risikovillig kapital kan understøtte private virksom-
heders projekter, der ikke vil kunne realiseres i fravær af statslige fonde. Der hen-
vises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 461 (Alm. del) af 29. september 2021 stillet
efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
for yderligere om statslige investeringsfonde
og virkningen på strukturelt BNP heraf.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K