Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. oktober 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (Alm. del) af 28. april
2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at det "er vigtigt ikke alene fastlægge de umiddelbare effekter
af et uddannelsesløft, men også at analysere de samlede samfundsøkonomiske ef-
fekter. Fremskridt i vurderingen af effekterne af et uddannelsesløft vil derfor også
være vigtige inputs til de samfundsøkonomiske analyser", som det anføres i den
netop offentliggjorte ekspertrapport "Potentielle beskæftigelses- og løneffekter
ved at løfte ufaglærte til faglært niveau - empirisk viden og mulighederne for me-
todisk udvikling", som er udarbejdet af bl.a. Torben M. Andersen og Michael Sva-
rer? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvordan denne anbefaling
fremover vil blive fulgt i forbindelse med vurderinger af forskellige tiltag inden for
voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet.
Svar
Finansministeriet kan bakke op om de betragtninger, der fremføres i Andersen
m.fl. (2021). Det er vigtigt at belyse alle relevante virkninger af politiske tiltag, her-
under tiltag som kan løfte befolkningens uddannelsesniveau. I den sammenhæng
er det dog vigtigt at være opmærksom på, at det i første omgang er nødvendigt at
have et initiativ eller politisk tiltag, hvor det på overbevisende vis kan godtgøres,
at tiltaget vil øge befolkningens uddannelsesniveau. Det er først når denne kobling
er godtgjort, at det bliver relevant at begynde at indregne virkninger på fx arbejds-
udbuddet.
Andersen m.fl. (2021) oplister forslag til, hvordan man kan belyse afkastet af ud-
dannelse opdelt på personer under og over 25 år. De bemærker, at litteraturen
omkring effekter af faglært uddannelse for personer uden for ungdomsuddannel-
sessystemet er relativt begrænset, og det ikke er lykkedes for forfatterne at
”…
identificere oplagte nye analysemuligheder, der er relativt nemme at implementere og samtidig lig-
ger højt i evidenshierarkiet”.
Forfatterne oplister dog nogle ideer til, hvordan man kan
arbejde videre på at supplere de eksisterende danske studier.
Finansministeriet har ikke umiddelbart planer om eller ressourcer til selv at for-
følge de skitserede forslag. Det skyldes blandt andet, at voksen-, efter- og videre-
uddannelsesområdet er stort og komplekst og består af mange forskellige uddan-
nelser og kurser af varierende længde og på tværs af flere uddannelsesniveauer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K