FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om, hvorvidt der siden 2014 har været igangsat arbejde med at kvalificere det empiriske grundlag for regneprincipperne for uddannelsesgennemslag fra ufaglært til faglært niveau, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

4. oktober 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 298 (Alm. del) af 28. april

2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvorvidt man i Finansministeriet i modsætning til i Børne

og Undervisningsministeriet på tilfredsstillende vis er i stand til at genskabe de op-

rindelige resultater i den analyse, som man ligger til grund for vurdering af uddan-

nelsesgennemslaget på løft fra ufaglært niveau?

Svar

I 2019 foretog Finansministeriet en intern opdatering af de analyser, som i Sø-

gaard (2011)

benævnes ”direkte estimation”. Arbejdet førte til en mindre opjuste-

ring af det såkaldte basisgennemslag fra 39 pct. til 41 pct.

Konklusioner fra opdatering af Søgaard (2011)

Resultaterne fra Finansministeriets opdatering af analysen i 2019 ligger overordnet

i god tråd med de estimater Børne- og Undervisningsministeriet præsenterer i de-

res rapport, og de forskelle der observeres, tolkes som en indikation på den usik-

kerhed, der er ved estimationsmodellen fra Søgaard (2011).

I Søgaard (2011) estimeres uddannelsesgennemslaget på erhvervsdeltagelsen med

den direkte metode til 39 pct., når data afgrænses til de 30-54-årige i perioden

1981-2007 baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Dette estimat har

været anvendt i Finansministeriets fremskrivninger i forbindelse med at fastlægge

betydningen af stigende uddannelsesniveau i takt med at yngre årgange erstatter

ældre årgange på arbejdsmarkedet.

Ved opdateringen i 2019 blev estimationerne baseret på en fuldtælling af befolk-

ningen i stedet for, som i den oprindelige analyse, en stikprøve på 33,3 pct. af be-

folkningen. Overgang til fuldtællinger har trukket en smule op i det estimerede

gennemslag, idet genestimationen med samme modelspecifikation og samme data-

periode fx gav et estimeret gennemslag på 42 pct. i stedet for de 39 pct. for de 30-

54-årige.

https://fm.dk/media/13509/Arbejdspapir_Uddannelse_og_erhvervsdeltagelse.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om, hvorvidt der siden 2014 har været igangsat arbejde med at kvalificere det empiriske grundlag for regneprincipperne for uddannelsesgennemslag fra ufaglært til faglært niveau, til finansministeren

Side 2 af 2

Udvides dataperioden så den indeholder data frem til og med 2017, og modelspe-

cifikationen fra Søgaard (2011) i øvrigt fastholdes, gav det anledning til et estimat

for samme gruppe på 46 pct.

I forbindelse med opdateringen blev det tydeligt at indfasning af overgangs- og

orlovsordninger i 1996 kan have givet en skævhed i de oprindelige estimater.

Dette ses fx ved at foretage en ekstra korrektion i året 1996, ved at inkludere en

indikatorvariabel med værdi 1 i år 1996 i interaktion med ændringer i overgangs-

og orlovsordningerne,

jf. ligning 1 i Søgaard (2011).

Når der således korrigeres for

effekten af indfasningen af overgangs- og orlovsordninger reduceres det estime-

rede gennemslag, således at estimatet for den samlede periode frem til 2017 er 35

pct. i stedet for de 46 pct. omtalt ovenfor.

På den baggrund blev det vurderet, at man med fordel helt kunne benytte en data-

periode, der

ikke

gik henover 1996. Afgrænses perioden til 1997-2017 er resultatet

et uddannelsesgennemslag på 41 pct., og dette resultat ledte til den mindre opju-

stering af basisgennemslaget omtalt i indledningen.

Estimaterne i Finansministeriets opdatering er ligesom i Søgaard (2011) stigende

med alder. Det tyder på, at der for de ældre aldersgrupper, som har et lavere ud-

dannelsesniveau, findes en mere direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau

og erhvervsdeltagelse. Når dette mønster ikke genfindes i Børne- og Under-

visningsministeriets genestimation, er det efter Finansministeriets opfattelse et ud-

tryk for den metodeusikkerhed, der er med den anvendte metode.

Til forskel fra Søgaard (2011) ses der i Finansministeriets opdatering en tendens

til, at estimaterne stiger over tid. Dette resultat, sammenlignet med estimaterne i

Søgaard (2011), vurderes samlet set at være udtryk for usikkerheden som analyse-

metoden er forbundet med,

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 289 (Alm.

del) af 28. april 2022.

I Børne- og Undervisningsministeriets genestimation tegnes

der heller ikke noget klart mønster i denne retning.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

1996 er året hvor ordningerne blev indført. I dette år er der, især for kvinder, en stor ændring i andelen på

orlov/overgangsydelse.