FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, hvorvidt man finder det hensigtsmæssigt at basere sine regneprincipper for uddannelsesgennemslag for løft fra ufaglært niveau på en analyse, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

4. oktober 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 289 (Alm. del) af 28. april

2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

I Finansredegørelse 2014 skriver Finansministeriet på side 272-273: "Finansmini-

steriets tidligere analyser peger endvidere på en tendens til, at den marginale for-

øgelse af erhvervsdeltagelsen som følge af stigende uddannelse har været mindre

for yngre end for ældre generationer, samt at effekten har været aftagende over

tid. Begge disse forhold peger i retning af, at den marginale effekt på erhvervsdel-

tagelsen af et højere uddannelsesniveau gradvist reduceres, efterhånden som en

stadig større andel af befolkningen opnår en uddannelse." Vil ministeren for det

første oversendte de omtalte "tidligere analyser" og for det andet kommentere på

det faktum, at antagelsen om, at "at den marginale effekt på erhvervsdeltagelsen af

et højere uddannelsesniveau gradvist reduceres, efterhånden som en stadig større

andel af befolkningen opnår en uddannelse" ikke synes at kunne bekræftes empi-

risk, jf. rapporten "Effekter af uddannelsesløft Fra ufaglært til faglært"

–

fra

Børne- og Undervisningsministeriet.

Svar

I første omgang kan det oplyses at der med "tidligere analyser" henvises der til

analyserne lavet i Søgaard (2011)

jf. også anmærkning til tabel 6.5 i Finansredegørelse

2014.

Dernæst kan det bemærkes, at når Finansministeriet lægger til grund, at den mar-

ginale beskæftigelseseffekt af øget uddannelse er aftagende, beror det på en samlet

betragtning af teori og den foreliggende empiri - herunder en vurdering af styrken

af de empiriske studier.

Den teoretisk funderede sammenhæng

Erhvervsdeltagelsen

for ufaglærte ligger generelt under

erhvervsdeltagelsen

for fag-

lærte, som igen ligger under erhvervsdeltagelsen for personer med videregående

https://fm.dk/media/13509/Arbejdspapir_Uddannelse_og_erhvervsdeltagelse.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, hvorvidt man finder det hensigtsmæssigt at basere sine regneprincipper for uddannelsesgennemslag for løft fra ufaglært niveau på en analyse, til finansministeren

Side 2 af 4

uddannelse.

Denne observerede sammenhæng mellem uddannelse og erhvervs-

deltagelse kan forklares ud fra tre teoretiske effekter: En uddannelseseffekt, en ef-

fekt af personlige forudsætninger og en signaleffekt,

jf. boks 1.

Boks 1

Teoretiske sammenhænge mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse (og produktivitet)

De observerede sammenhænge mellem uddannelse på den ene side og erhvervsdeltagelse og produktivitet på den

anden side kan teoretisk set anskues som resultatet af tre forskellige effekter: En uddannelseseffekt, en effekt af

personlige forudsætninger og en signaleffekt.

Uddannelseseffekt

Først og fremmest giver et højere uddannelsesniveau en række nye kompetencer og en større viden. Det bidrager

til fx at øge den enkeltes produktivitet. Denne effekt betegnes uddannelseseffekten (i den økonomiske litteratur også

omtalt som humankapitaleffekten).

Effekten af personlige forudsætninger

Samtidig er det ikke tilfældigt, hvem der gennemfører en uddannelse. Personer, som vælger at uddanne sig,

besidder typisk allerede forudsætninger for en høj produktivitet og en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, inden

uddannelsen påbegyndes. Eksempler på sådanne personlige forudsætninger, der kan være medbestemmende for

både den individuelle produktivitet og valget af uddannelse, er fx kognitive evner (intelligens), sociale færdigheder,

motivation og helbred. Personer med gode personlige forudsætninger vil typisk ofte vælge at gennemføre en

uddannelse, men ville også i fravær af uddannelse typisk have haft en relativ høj produktivitet og stærk

arbejdsmarkedstilknytning. Denne sammenhæng betegnes som effekten af personlige forudsætninger.

Signaleffekt

Herudover kan det, at have gennemført en uddannelse, i sig selv fungere som et signal til kommende arbejdsgivere

om, at man besidder en høj produktivitet

–

uafhængigt af om uddannelsen reelt har øget den individuelle

humankapital. Denne sammenhæng betegnes som signaleffekten af uddannelse. Mekanismen er her, at

uddannelse opfattes som et resultat af høj produktivitet og/eller gode personlige forudsætninger, dvs. i realiteten

den omvendte kausalitet i forhold til uddannelseseffekten.

Kilde: Finansredegørelse 2014

Erhvervsfrekvensen for personer på et lavere uddannelsesniveau (fx ufaglærte) af-

spejler at gruppen er sammensat af personer, hvor manglende kompetencegivende

uddannelse er en barriere for at finde job hhv. personer, hvor der også er andre

barrierer for at finde beskæftigelse.

Overordnet set må det forventes, at personer med andre barrierer i forhold til at

finde beskæftigelse også vil være mindre tilbøjelige til at være blandt dem, der får

gennemført en uddannelse. Et øget uddannelsesniveau må således forventes ho-

vedsagelig at kunne tilskrives, at det er dem med de bedste evner, der får taget en

uddannelse.

Et stigende uddannelsesniveau kan med det udgangspunkt forventes at medføre,

at alle uddannelsesniveauer i stadig højere grad omfatter personer, som har andre

barrierer for at finde beskæftigelse end deres formelle uddannelse. Dermed er det i

tiltagende grad andre forhold end selve det højest fuldførte uddannelsestrin, der

har betydning for gruppernes gennemsnitlige erhvervsfrekvens. Virkningen af, at

en ekstra person får taget en uddannelse, vil dermed være aftagende. Dette vil

Samme mønster findes for beskæftigelsesfrekvensen.

Side 3 af 4

være et udtryk for, at effekten af personlige forudsætninger vil fylde mere i de ob-

serverede forskelle, og selve uddannelseseffekten således vil fylde en mindre andel,

efterhånden som uddannelsesniveauet stiger.

Empirien

Den aftagende marginalvirkning af øget uddannelse er som nævnt oprindeligt mo-

tiveret på baggrund af mønstre fundet i Søgaard (2011). Resultaterne i den analyse

pegede på, at gennemslaget var faldende over tid, både når estimationerne blev

delt op i en tidlig og en sen periode, men også når aldersafgrænsningen blev varie-

ret, var der tegn på, at gennemslaget var størst for de ældste generationer.

I forhold til størrelsen på de estimerede effekter på erhvervsdeltagelsen af øget

uddannelse skal det bemærkes, at der knytter sig betydelig usikkerhed til sådanne

estimater.

Denne usikkerhed understreges af, at de mønstre, der er fundet i Søgaard (2011)

ikke genfindes, når analyserne gentages på nyere data.

Dertil kommer, at det i forbindelse med estimation af sammenhængen mellem ud-

dannelse og erhvervsfrekvens er særdeles vanskeligt at udskille uddannelseseffek-

ten fra øvrige effekter. Fx kan personlige forudsætninger, ambitioner og motiva-

tion mv. spille en afgørende rolle for, om en person finder beskæftigelse uanset

uddannelsesniveau,

jf. ovenfor.

Usikkerheden og betydningen af at rense for andre effekter end uddannelse frem-

går også ved at betragte det relativt store spænd i de estimerede effekter på er-

hvervsdeltagelsen af øget uddannelse, som rapporteres i forskellige studier. Fx kan

der på baggrund af De Økonomiske Råds efterårsrapport 2018 opgøres et gen-

nemslag på beskæftigelsen på 25 pct. ved løft af de unge ufaglærte, som vurderes

at have de bedste forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse, til

faglært niveau. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på den anden side opgjort

gennemslaget til 67 pct. med en lignende analysetilgang.

Andersen m.fl. (2019) udtrykker bekymring for, at de estimater, der foreligger af

uddannelsesgennemslaget på danske data, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for

effekten af personlige forudsætninger, hvilket kan give anledning til såkaldt ability-

bias. Ability-bias medfører entydigt at de estimerede gennemslag vil være overvur-

derede.

Det er Finansministeriets vurdering, at de nyere estimater, der omtales i Børne- og

Undervisningsministeriets rapport "Effekter af uddannelsesløft

–

Fra ufaglært til

faglært" først og fremmest afspejler betydningen af, at det er meget svært at tage

Det gælder såvel i en intern opgørelse foretaget i Finansministeriet som i Børne- og Undervisningsministeri-

ets opgørelse fra 2022.

Side 4 af 4

højde for personlige forudsætninger, når uddannelseseffekten opgøres, samt at

usikkerheden ved de estimerede virkninger er betydelig.

På den baggrund vurderes de nyere opgørelser ikke at give anledning til at ændre

på Finansministeriets nuværende beregningsforudsætninger. Det skal ses i lyset af,

at de anvendte gennemslag ligger indenfor, og i den lave ende af, det interval, der

udspændes af den danske empiri på området, samt at der er gode teoretiske argu-

menter for, at den marginale virkning af øget uddannelse må være aftagende.

Afslutningsvist bemærkes det, at de såkaldte marginale gennemslag (virkningen af

den fremadrettede uddannelsesadfærd på hhv. 25 pct. og 33 pct.) i Finansministe-

riets mellemfristede fremskrivninger kun er af beskeden betydning relativt til ba-

sisgennemslaget (virkningen af øget uddannelsesniveau fra at nye årgange erstatter

ældre årgange som indregnes med et gennemslag på 41 pct.

). Det skyldes, at stør-

stedelen af den fremtidige ændring i befolkningens uddannelsesniveau afspejler

den gradvise stigning ved at ældre årgange erstattes af yngre årgange med et højere

uddannelsesniveau, mens den yderligere forventede stigning i uddannelsesniveauet

for kommende årgange sammenlignet med de nuværende yngre årgange er beske-

den.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Det bemærkes, at basisgennemslaget blev opjusteret fra 39 til 41 pct. i forbindelse med Finansministeriets

interne opdatering af uddannelsesgennemslagene i 2019.