FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, hvorvidt man finder det hensigtsmæssigt at basere sine regneprincipper for uddannelsesgennemslag for løft fra ufaglært niveau på en analyse, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

4. oktober 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 293 (Alm. del) af 28. april

2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvorvidt man finder det hensigtsmæssigt at basere sine reg-

neprincipper for uddannelsesgennemslag for løft fra ufaglært niveau på en analyse,

jf. "Sammenhængen mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse", Finansministeriets

arbejdspapirserie, J. Søgaard, 2011, som ikke giver mulighed for at konkludere

specifikt på effekten af et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært niveau?

Svar

Det er korrekt, at beregningsforudsætningerne oprindeligt er fastlagt med henvis-

ning til Søgaard (2011)

, men Finansministeriet har løbende fulgt litteraturen på

området og konstateret, at beregningsforudsætningerne ligger i god tråd med den

relevante empiri på området.

Finansministeriet benytter et gennemslag af den fremadrettede uddannelsesadfærd

på 25 pct. af den observerede forskel i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser, ved

et løft fra ufaglært niveau, og et gennemslag på 33 pct. ved et løft fra faglært eller

højere niveau.

Baggrunden for forskellen i gennemslaget beror i udgangspunktet på teoretiske ar-

gumenter,

jf. nedenfor,

idet det dog løbende er konstateret, at størrelsesordenen af

gennemslagene er i god tråd med den foreliggende empiri på området.

Det kan i denne sammenhæng være værd at notere, at der på baggrund af de for-

udsatte gennemslag bliver regnet en betydeligt større beskæftigelseseffekt (ændring

i beskæftigelsesfrekvensen i pct.-point) ved løft fra ufaglært til faglært, end ved løft

fra faglært til videregående uddannelse.

Det skyldes, at den observerede gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for grup-

pen af ufaglærte er betydeligt lavere end for de andre uddannelsesgrupper, mens

beskæftigelsesfrekvenserne for de andre uddannelsesgrupper ikke adskiller sig fra

hinanden i betydelig grad.

https://fm.dk/media/13509/Arbejdspapir_Uddannelse_og_erhvervsdeltagelse.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, hvorvidt man finder det hensigtsmæssigt at basere sine regneprincipper for uddannelsesgennemslag for løft fra ufaglært niveau på en analyse, til finansministeren

Side 2 af 4

Dette kan illustreres ved at tage udgangspunkt i beskæftigelsesfrekvenserne for or-

dinær beskæftigelse

for 25-64-årige, der ikke er under uddannelse i 2019. Den

umiddelbare forskel i beskæftigelsesfrekvenserne mellem faglærte og ufaglærte er

23 pct.-point, mens den umiddelbare forskel mellem beskæftigelsesfrekvensen for

faglærte og personer med kort videregående uddannelse er 6 pct.-point. På den

baggrund ville beskæftigelseseffekten ved et løft fra ufaglært til faglært være (¼ *

23 pct.-point =) 5,75 pct. point, mens løftet fra faglært til KVU til sammenligning

vil lede til en beskæftigelseseffekt på (⅓ * 5 pct.-point =) 2 pct.-point.

Dvs. der regnes i praksismed en cirka tre gange så stor effekt på den ordinære be-

skæftigelse ved løft af et givet antal personer fra ufaglært til faglært end fra faglært

til videregående uddannelse.

Teoretiske overvejelser

Den observerede sammenhæng mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse kan for-

klares ud fra tre teoretiske effekter: En uddannelseseffekt, en effekt af personlige

forudsætninger og en signaleffekt,

jf. boks 1 i besvarelsen af Finansudvalgts spørgsmål nr.

289 (alm. del) af 28. april 2022.

Overordnet set må det forventes, at personer med andre barrierer i forhold til at

finde beskæftigelse også vil være mindre tilbøjelige til at være blandt dem, der får

gennemført en uddannelse. Et øget uddannelsesniveau må således forventes ho-

vedsagelig at kunne tilskrives, at det er dem med de bedste forudsætninger, der får

taget en uddannelse.

Groft sagt er betragtningen, at de ufaglærte meget stiliseret kan opdeles i to under-

grupper. Dels en gruppe med reel tilknytning til arbejdsmarkedet. Dels en gruppe,

som er relativt langt fra arbejdsmarkedet. Dette gør sig ikke i samme omfang gæl-

dende for de andre uddannelsesgrupper, der i denne henseende er mere homo-

gene og hvor det er en mere begrænset gruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet.

Man kan fx i tråd med tankegangen i De Økonomiske Råds analyse anse grup-

perne som selekteret i forhold til deres evne til at gennemføre en uddannelse.

Blandt de ufaglærte er der således en gruppe, som både er relativt langt fra at

kunne tage en uddannelse og fra at finde ordinær beskæftigelse. Denne gruppe

trækker, alt andet lige, ned i den opgjorte beskæftigelsesfrekvens for ufaglærte,

mens personerne ikke er specielt relevante i forhold til at opgøre den marginale

beskæftigelseseffekt af et uddannelsesløft, da de som nævnt typisk har en række

andre barrierer for at finde og fastholde beskæftigelse.

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger opgøres beskæftigelseseffek-

ten ved et marginalt løft igennem et gennemslag af uddannelse på blandt andet

den ordinære beskæftigelse

–

altså ved at omsætte en fast andel af de observerede

Hvor ordinær beskæftigelse skal forstås som personer i beskæftigelse som ikke samtidig modtager overfør-

selsindkomst (Konkret ses der blandt andet bort fra beskæftigede der modtager sygedagpenge, førtidspension,

revalideringsydelse samt beskæftigede personer i løntilskuds, fleks- og skånejob).

Side 3 af 4

forskelle i beskæftigelsesfrekvenser til en beskæftigelseseffekt. Denne tilgang er i

sagens natur en forsimpling, blandt andet fordi man tager udgangspunkt i et gen-

nemsnit over hele grupper.

Tilgangen giver en særlig

”udfordring” for ufaglærte, der som nævnt

omfatter per-

soner, der er relativt forskellige i forhold til deres umiddelbare mulighed for at

finde og fastholde beskæftigelse.

Udfordringen kan illustreres ved at beskrive konsekvensen ved ikke at tage højde

for, at beskæftigelsesfrekvensen for ufaglærte trækkes ned af en gruppe, som er

langt fra arbejdsmarkedet (og forventeligt også fra at tage en uddannelse). Hvis

beskæftigelseseffekten af et uddannelsesløft alternativt blev opgjort ved at antage,

at denne effekt udgør samme andel af de observerede forskelle i beskæftigelsesfre-

kvenser (samme gennemslag) som for de øvrige uddannelsesgrupper, ville man

implicit antage et større gennemslag for den undergruppe af ufaglærte med reel

mulighed for at finde og fastholde beskæftigelse (i fravær af andre målrettede til-

tag).

Empiriske overvejelser

Som bemærket ovenfor beror den konkrete forskel i gennemslagene ikke på et

konkret empirisk estimat, men tager derimod udgangspunkt i ovnstående ræson-

nementer.

Finansministeriet har samtidigt dog kunnet konstatere, at et gennemslag på 25 pct.

af den observerede forskel i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser ved løft fra

ufaglært til faglært, ligger i god tråd med de estimerede effekter på erhvervsdelta-

gelsen af øget uddannelse, som rapporteres fra forskellige sider. Fx kan der på

baggrund af De Økonomiske Råds efterårsrapport 2018 opgøres et gennemslag på

beskæftigelsen på 25 pct. ved løft af de unge ufaglærte, som vurderes at have de

bedste forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse, til faglært ni-

veau. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på den anden side opgjort gennemsla-

get til 67 pct.

Hertil kommer, at Andersen m.fl. (2019) udtrykker bekymring for, at de estimater,

der foreligger af uddannelsesgennemslaget på danske data, ikke i tilstrækkelig grad

tager højde for effekten af personlige forudsætninger, hvilket kan give anledning

til såkaldt ability-bias. Ability-bias medføre entydigt at de estimerede gennemslag

vil være overvurderede.

Det er Finansministeriets vurdering, at de nyere estimater først og fremmest af-

spejler betydningen af, at det er meget svært at tage højde for personlige forudsæt-

ninger, når uddannelseseffekten opgøres, samt at usikkerheden om de estimerede

virkninger er betydelig.

På den baggrund vurderes de nyere opgørelser ikke at give anledning til at ændre

på Finansministeriets nuværende beregningsforudsætninger. Det skal ses i lyset af,

Side 4 af 4

at de anvendte gennemslag ligger indenfor, og i den lave ende af det interval, der

udspændes af den danske empiri på området.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister