FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om den observerede forskel i beskæftigelsesfrekvens for henholdsvis ufaglærte og faglærte, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

4. oktober 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 287 (Alm. del) af 28. april

2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at den observerede forskel i beskæftigelsesfrekvens for hen-

holdsvis ufaglærte og faglærte i alderen 30 år i november 2019 er 33 pct. point, og for-

skellen i beskæftigelsesgraden er 36 pct. point? Ministeren bedes endvidere bekræfte,

at det er denne observerede forskel i beskæftigelsesfrekvensen, som anvendes, når der

på baggrund af uddannelsesgennemslag skal fastlægges en beskæftigelseseffekt af at

løfte ufaglærte til faglært niveau for den pågældende aldersgruppe.

Svar

Det lægges til grund, at der henvises til de opgjorte beskæftigelsesfrekvenser og

grader, opgjort i Børne- og Undervisningsministeriets rapport

Effekter af uddannel-

sesløft

–

fra ufaglært til faglært.

Finansministeriet kan bekræfte, at de observerede for-

skelle i beskæftigelsesfrekvens og beskæftigelsesgrad ligger i den størrelsesorden

–

men de vil kunne variere lidt alt efter afgrænsning, definitioner og datakilder.

Når Finansministeriet opgør den skønnede virkning af øget uddannelsesniveau er

det korrekt, at dette gøres med udgangspunkt i forskellen i beskæftigelsesfrekvens

mellem forskellige uddannelsesniveauer. Opgørelsen er imidlertid mere nuanceret

end det antydes i spørgsmålet.

For det første skal der skelnes mellem, om der er tale om den gradvise stigning i

uddannelsesniveauet, der følger af, at yngre årgange med højere uddannelsesni-

veau erstatter ældre årgange med lavere uddannelsesniveau på arbejdsmarkedet, el-

ler om der er tale om opgørelser af virkninger af øget uddannelse for konkrete

grupper. Sidstnævnte kan både afspejle den forventede fremadrettede stigning i

uddannelsestilbøjeligheden for kommende årgange sammenlignet med nuværende

årgange under uddannelse, samt stigninger som følge af konkret politik, der måtte

bidrage til øget uddannelsesniveau.

I førstnævnte tilfælde samt ved indregning af forventede fremtidige stigninger i

uddannelsestilbøjeligheden tages der udgangspunkt i beskæftigelsesfrekvenser for-

delt på køn, alder og uddannelse i grundlaget for Finansministeriets mellemfri-

stede fremskrivninger. Det er således ikke alene forskellen i beskæftigelsesfrekvens

for en enkelt aldersgruppe, men for alle relevante aldersgrupper og uden at slå

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om den observerede forskel i beskæftigelsesfrekvens for henholdsvis ufaglærte og faglærte, til finansministeren

Side 2 af 3

mænd og kvinder sammen, der ligger til grund. Derudover er uddannelsesniveau-

erne yderligere opdelt, således at det, der ofte benævnes ufaglærte, er underopdelt

i uoplyst, grundskole og gymnasiale uddannelser.

I sidstnævnte tilfælde, når der fx er tale om vurdering af konkret politik, der bidra-

ger til et ændret uddannelsesniveau, vil der ofte være tale om beregninger med en

mere disaggregeret tilgang, som tager udgangspunkt i det enkelte regneeksempel,

hvorfor der ikke kan peges på én korrekt måde at opgøre beskæftigelsesfrekven-

sen. Er der eksempelvis tale om et uddannelsesinitiativ målrettet ufaglærte indvan-

drerkvinder, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i beskæftigelsesfrekven-

serne for netop denne gruppe.

Når forskellene i beskæftigelsesfrekvens skal omsættes til en beskæftigelsesvirk-

ning af øget uddannelse, kan man argumentere for, at der ideelt set burde anven-

des specifikke estimerede gennemslag for hver af de betragtede grupper. Erfa-

ringsmæssigt knytter der sig imidlertid betydelig usikkerhed til estimering af gen-

nemslag, hvorfor det ikke nødvendigvis kan forventes at specifikke empiriske ana-

lyser vil kunne danne grundlag for at drage særlig håndfaste konklusioner om for-

skelle i gennemslag på tværs af forskellige befolkningsgrupper.

På den baggrund opereres der i Finansministeriets opgørelser med tre overord-

nede gennemslag. Beskæftigelsesvirkningen af øget uddannelsesniveau fra at nye

årgange erstatter ældre årgange indregnes med et gennemslag på 41 pct.

Dertil

kommer marginale ændringer i uddannelsesniveauet, herunder en forventet fortsat

stigning i uddannelsesniveauet blandt kommende årgange, som indregnes med en

beskæftigelsesvirkning på 25 pct. ved skift fra ufaglært til højere niveau hhv. 33

pct. ved skift fra faglært til højere uddannelsesniveau.

I forhold til gennemslaget af skift fra ufaglært til højere niveau skal det bemærkes,

at Finansministeriet typisk inkluderer personer med gymnasial uddannelse i grup-

pen af ufaglærte, mens der ofte ses bort fra gruppen med uoplyst uddannelsesni-

veau. Børne- og Undervisningsministeriet har fx i deres rapport afgrænset

”ufag-

lærte” til personer, der ikke har højere uddannelse end grundskole samt personer,

hvor der ikke foreligger oplysninger om højest fuldførte uddannelse.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at Finansministeriet, i beregninger af virknin-

gerne på beskæftigelsen af diskretionære ændringer i uddannelsesniveauet, normalt

tager udgangspunkt i en beskæftigelsesfrekvens, hvor der er set bort fra personer

under uddannelse (både i tæller og nævner). Det skal ses i sammenhæng med, at

der indregnes en særskilt virkning fra beskæftigede studerende. Derudover opgø-

Det bemærkes, at dette gennemslag blev opjusteret fra 39 til 41 pct. i forbindelse med Finansministeriets

interne opdatering i 2019,

jf. nærmere i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 298 (alm. del) af 28. april 2022.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om den observerede forskel i beskæftigelsesfrekvens for henholdsvis ufaglærte og faglærte, til finansministeren

Side 3 af 3

res der typisk alene en effekt på antal personer i ordinær beskæftigelse, hvor ordi-

nær beskæftigelse skal forstås som personer i beskæftigelse som ikke samtidig

modtager overførselsindkomst.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Konkret ses der blandt andet bort fra beskæftigede der modtager sygedagpenge, førtidspension, revalide-

ringsydelse samt beskæftigede personer i løntilskuds, fleks- og skånejob.