FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de 10 indkomstdeciler af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. maj 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 279 (Alm. del) af 21. april

2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform oplyse fordelingskonsekvenserne for de 10 indkomstde-

ciler af Venstres finanslovsprioriteter for 2022 ”Mere frihed og flere muligheder”,

herunder en tabel for de samlede fordelingskonsekvenser for de 10 indkomstdeci-

ler

pba. ”Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster”, ”initia-

tiver, der vedrører forbrugsafgifter” og ”Initiativer, der er målrettet erhvervslivet”?

Der bedes, jf. også FIU alm. del -

spørgsmål 198, lagt til grund, at ”Pulje til skatte-

lettelser” udmøntes

ved at hæve beskæftigelsesfradraget, som det fremgår af ud-

spillet.

Svar

I besvarelsen indgår initiativer fra Venstres finanslovsprioriteter for 2022, der har

en direkte virkning på de disponible indkomster, initiativer, der vedrører forbrugs-

afgifter, og initiativer, der er målrettet målrettet erhvervslivet og gennem nedvælt-

ning indirekte påvirker de disponible indkomster.

Venstres finanslovsprioriteterne indeholder desuden en række initiativer vedrø-

rende det offentlige forbrug, som påvirker udgifterne til det individualiserbare of-

fentlige forbrug, fx deltagerbetaling for danskuddannelse og besparelser på den

kommunale beskæftigelsesindsats. Disse initiativer, der har betydning for det indi-

viduelle offentlige forbrug og dermed påvirker de udvidede forbrugsmuligheder,

indgår ikke i besvarelsen.

Det er lagt til grund for besvarelsen, at

Pulje til yderligere skattelettelser

udmøntes i en

forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag. Således hæves det maksimale

beskæftigelsesfradrag hæves fra 41.600 kr. til 42.600 kr. i 2022 som del af initiati-

vet

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

og yderligere til 47.900 kr. i 2022 ved hjælp af

midlerne fra

Pulje til yderligere skattelettelser,

hvor sidstnævnte har en provenuvirk-

ning efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,24 mia. kr., se svar på Finansudvalgets

spørgsmål til 198 af 24. marts 2022.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de 10 indkomstdeciler af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren

Side 2 af 3

Opgørelserne tager udgangspunkt i gældende regler, da forslaget blev fremsat, dvs.

før finansloven for 2022 og før

aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.

Det be-

mærkes, at Venstres finanslovsprioriteter omfatter initiativer, som allerede er helt

eller delvist aftalt i reformpakken. Det gælder initiativerne vedrørende grøn check,

dimittenddagpenge, afskaffelse af modregning for lønindkomst i pensionsydelser,

forhøjelse af fribeløbet for studerende, forhøjelse af loft på beskæftigelsesfradrag

samt nedsættelse af elafgiften.

Tabel 1 viser de samlede fordelingsvirkningerne af initiativerne i finanslovsforsla-

get opdelt på indkomstdeciler. Det er i den sammenhæng vigtigt at bemærke, at

virkningerne af de enkelte initiativer i høj grad bygger på tidligere offentliggjorte

opgørelser i forbindelse med folketingssvar med forskelligt datagrundlag. Derud-

over er de samlede fordelingsvirkninger er opgjort som summen af de isolerede

virkninger, hvorfor summen af de enkelte initiativer ikke omfatter eventuelle sam-

spilseffekter.

Tabel 1

Virkning af Venstres finanslovsprioriteter for 2022 opdelt på indkomstdeciler

10.

decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil

Pct. af disponibel indkomst

Direkte virkning på disponibel indkomst

Afgifter, ækvivalent virkning

Indirekte virkning på disponibel indkomst (erhvervsliv)

Samlet virkning (inkl. ækvivalent virkning af afgifter)

-1,30 -0,37 -0,14 -0,03 0,11 0,29 0,49 0,63 0,69 0,51

0,83 0,56 0,52 0,49 0,47 0,45 0,43 0,41 0,38 0,31

0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09

-0,38 0,28 0,47 0,55 0,67 0,83 1,01 1,12 1,17 0,91

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Virkningerne af

initatiativerne i Venstres finanslovsprioriteter for 2022 er opgjort enkeltvis og beregnet på baggrund af

forskelligt datagrundlag. Den samlede virkning på disponibel indkomst skal derfor fortolkes varsomt.

Ændringer i afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponible indkomster.

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål til 198 af 24. marts 2022 og revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål

til L 1 nr. 13 af 29. november 2021.

Initiativer med en direkte virkning på disponibel indkomst omfatter en række initi-

ativer, som enten påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden

måde har umiddelbar virkning på de disponible indkomster. I overensstemmelse

med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirkninger medregnes alene

de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster. Det betyder, at eventuelle

adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Det skønnes, at initiativer med direkte virkning sænker de disponible indkomster

med 1,30 pct. for personer i 1. indkomstdecil, mens de disponible indkomster

øges med 0,51 pct. for personer i 10. indkomstdecil.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de 10 indkomstdeciler af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren

Side 3 af 3

Forslaget indeholder også initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne. Ændrede for-

brugsafgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster direkte, men på-

virker i stedet befolkningens forbrugsmuligheder. Hvis afgiftsændringerne bereg-

ningsteknisk betragtes som en ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarer af-

giftsnedsættelserne til, at forbrugsmulighederne øges.

Det skønnes, at afgiftsnedsættelserne medfører en ækvivalent stigning i disponible

indkomster på 0,83 pct. for personer i 1. indkomstdecil, mens de disponible ind-

komster øges med 0,31 pct. for personer i 10. indkomstdecil,

jf. tabel 1.

Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, skattekreditter, afgifter

mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og

vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og løn-

ninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i løn-

nen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i

en ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige

overenskomster. Det skønnes, at initiativer målrettet erhvervslivet øger de dispo-

nible indkomster med 0,09 pct. på tværs af alle indkomstdeciler.

På baggrund af de indregnede initiativer vurderes det, at den disponible indkomst

for personer i 1. indkomstdecil reduceres med 0,38 pct., mens personer i 2.-10.

indkomstdecil opnår en stigning i deres disponible indkomst fra 0,28 pct. til 1,17

pct.

De isolerede fordelingsvirkninger af de enkelte initiativer fremgår af svar på Fi-

nansudvalgets spørgsmål til 198 af 24. marts 2022 og revideret svar på Finansud-

valgets spørgsmål til L 1 nr. 13 af 29. november 2021.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister