Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2498144_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 27 (Alm. del) af 3.
november 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget Finansministeriet forventer de offentlige sund-
hedsudgifter vil stige (i procent og beløb) i henholdsvis 2030, 2040 og 2050, hvis
det demografiske træk og den sygdomsudvikling, der ses i dag inkluderes? (inkl.
medicin, sygesikring, hospital, plejehjem og øvrige sundhedsudgifter).
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriet ikke udarbejder prognoser af
sundhedsudgifter eller andre underkomponenter af det offentlige forbrug herun-
der med afsæt i sygdomsudviklingen i dag. Det demografiske træk indgår dog i de
langsigtede holdbarhedsberegninger som element i den beregningstekniske frem-
skrivning af det
samlede
offentlige forbrug efter planlægningshorisonten (pt. 2025).
Det demografiske træk er ikke en udgiftsprognose, men derimod et beregnings-
teknisk mål, der opgør, hvor meget ressourceanvendelsen til det samlede offent-
lige forbrug rent mekanisk vil ændre sig som følge af udvikling i befolkningssam-
mensætningen, når det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt uæn-
dret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring idet stigende levetid bety-
der, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår, hvor sund-
hedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
Væksten i det demografiske træk kan opdeles i kollektivt og individuelt forbrug,
hvor det individuelle offentlige forbrug yderligere kan opdeles i særskilte udgifts-
områder (undervisning, sundhed, social beskyttelse og kultur, fritid mv.). I tabel 1
er væksten i det demografiske træk under sundhedsområdet anført frem mod hhv.
2030, 2040 og 2050. Sundhedsudgifterne inkluderer plejehjemsudgifter.
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) 3. november 2021
ønsker spørgeren
en opgørelse af de forventede udgifter til ældreområdet i 2030, og 2040 og 2050.
Som nævnt ovenfor fremskriver Finansministeriet ikke udgifter for særskilte om-
råder under det offentlige forbrug. Desuden opgør Finansministeriet ikke væksten
i det demografiske træk særskilt for ældreområdet idet plejehjemsudgifter som
nævnt indgår under sundhed, mens hjemmehjælp indgår under udgifterne til social
beskyttelse. I tabel 1 anføres i stedet væksten i det demografiske træk for udgifter
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 27: MFU spm. om, hvor meget Finansministeriet forventer de offentlige sundhedsudgifter vil stige i henholdsvis 2030, 2040 og 2050, til finansministeren
2498144_0002.png
Side 2 af 2
til social beskyttelse, som ud over udgifter til hjemmehjælp inkluderer dagpasning,
beskæftigelsesindsats, handicapområdet, børn og unge med særlige behov, voksne
med særlige behov og øvrige udgifter til social beskyttelse.
Tabel 1
Væksten i det demografiske træk under sundhed og social beskyttelse i 2023-2030, 2023-2040 og
2023-50
2023-2030
Væksten i det demografiske træk under sundhed
Akk. vækst i mia. kr. (2022-priser)
Gns. årlig vækst i mia. kr. (2022-priser)
Gns. årlig vækst i pct.
15
2
1,1
28¾
1�½
0,9
37¾
0,7
2023-2040
2023-2050
Væksten i det demografiske træk under social beskyttelse
Akk. vækst i mia. kr. (2022-priser)
Gns. årlig vækst i mia. kr. (2022-priser)
Gns. årlig vækst i pct.
7�½
1
1
13�½
¾
0,6
17
�½
0,5
Kilde:
Opdateret 2025-forløb,
august 2021 og egne beregninger
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister