Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2600702_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
0
2022-15825
ØKO/BVP
27. juni 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 259 (Alm. del) af 19.
april 2022 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
henholdsvis borgere og virksomheder inden for ministerens ressort er for
ydelser, afgørelser og lignende? Ministeren bedes opgøre det i en tabel med en
angivelse af, hvilken ydelse, afgørelse m.m. der er tale om, den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for henholdsvis borgere og virksomheder, og hvad
servicemålet er, hvis der er et sådant. Sagsbehandlingstiderne bedes opgjort
kvartalsvis for de seneste 3 år.
Bemærk at spørgsmålet er stillet til samtlige ministre, med undtagelse af statsmi-
nisteren og forsvarsministeren.
Svar
Idet spørgsmålet er stillet til samtlige ministre, med undtagelse af statsministeren
og forsvarsministeren, har Finansministeriet forestået koordination af besvarel-
serne for så vidt angår den juridiske afgrænsning af spørgsmålet.
Der er i besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at der ønskes oplyst gennem-
snitlige sagsbehandlingstid for så vidt angår ydelser, afgørelser og lignende for
henholdsvis borgere og virksomheder.
Det lægges til grund, at spørgsmålet afgrænses til at omfatte tilfælde, hvor myn-
digheden ifølge egen ressortlovgivning har pligt til at træffe afgørelse vedrørende
en bestemt ydelse eller rettighed, og hvor dette sker over for en borger eller
virksomhed.
Afgørelser i anmodninger om aktindsigt, klagesager i administrativ rekurs, bor-
gerhenvendelser, pressehenvendelser mv. er således ikke medtaget i oversigten.
Det bemærkes, at Udenrigsministeriet har lagt til grund, at der efterspørges sags-
behandlingstider på ydelser forstået ved indkomstoverførsler og juridiske myn-
dighedsafgørelser for danske statsborgere i Danmark.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for henholdsvis borgere og virksomheder indenfor ministerens ressort er for ydelser, afgørelser og lignende, til udenrigsministeren
2
Udenrigsministeriets sagsbehandlingstid på visumansøgninger fra borgere i an-
dre lande er således ikke medtaget i besvarelsen af spørgsmålet. Udenrigsmini-
steriets ekspeditionstid for ansøgninger om opholdstilladelser er ligeledes ikke
medtaget, da der ikke er tale om Udenrigsministeriets ressort og da det ikke angår
danske statsborgere i Danmark. Udenrigsministeriet sagsbehandling på de dan-
ske repræsentationer af ansøgninger fra danske statsborgere, der skal have for-
nyet eller udstedt pas, vurderes således ikke at være omfattet af spørgsmålet. Li-
geledes vurderes Udenrigsministeriets legalisering af dokumenter ikke at være
omfattet af spørgsmålet, da Udenrigsministeriet forvalter på vegne af andre myn-
digheders ressortlovgivning. På den baggrund vurderes det, at der ikke for be-
svarelsen er relevante ydelser eller myndighedsafgørelser på Udenrigsministeriets
område.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod