Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. september 2022
Besvarelse af spørgsmål 253 alm. del stillet af udvalget den 19. april
2022 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for henholdsvis borgere og virksomheder indenfor ministerens ressort er
for ydelser, afgørelser og lignende? Ministeren bedes opgøre det i en tabel
med en angivelse af, hvilken ydelse, afgørelse m.m. der er tale om, den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for henholdsvis borgere og virksomhe-
der, og hvad servicemålet er, hvis der er et sådant. Sagsbehandlingstiderne
bedes opgjort kvartalsvis for de seneste 3 år.
Bemærk at spørgsmålet er stillet til samtlige ministre, med undtagelse af
statsministeren og forsvarsministeren.
Svar:
Dette svar erstatter tidligere oversendte besvarelse af 11. maj 2022.
Idet spørgsmålet er stillet til samtlige ministre, med undtagelse af statsmi-
nisteren og forsvarsministeren, har Finansministeriet forestået koordination
af besvarelserne for så vidt angår den juridiske afgræsning af spørgsmålet.
Der henvises derfor til Finansministerens svar på spørgsmål 255 fsva. af-
grænsningen. Dertil bemærkes det, at Erhvervsministeriets besvarelse om-
fatter ydelser, afgørelser og lignende, hvor der løbende afrapporteres på
sagsbehandlingstiderne, og hvor opgørelse af sagsbehandlingstiden er sy-
stemisk understøttet.
Til brug for besvarelsen har Erhvervsministeriet indhentet bidrag fra myn-
dighederne i Erhvervsministeriets koncern. Bidragene fremgår af
tabel 1
nedenfor.
Desuden bemærkes det, at den politisk fastsatte målsætning om gennem-
snitlig sagsbehandlingstid på tværs af Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Planklagenævnet på seks måneder ikke har været mulig at overholde i 2020
og 2021. Dette skyldes afvikling af sager, der er opstået før oprettelsen af
Nævnenes Hus. Regeringen genoprettede med finansloven for 2021 Næv-
nenes Hus’ bevilling. Med tilførslen
er der skabt grundlag for, at der varigt
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk