Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2603345_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. juni 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 247 (Alm. del) af 8. april
2022
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu,
provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og varig virkning), ar-
bejdsudbud og BNP i årene 2023-2030
af en omlægning af SU’en
bestående af
følgende elementer:
SU på kandidatuddannelser omlægges til lån, hvor de studerende har mulighed
for at opnå samme købekraft som i dag.
Der indføres et nyt dimittendfradrag, som gælder efter fuldført kandidatuddan-
nelse. Fradraget indrettes sådan, at nyuddannede kandidater i beskæftigelse til en
løn på 300.000 kr. og op fuldt ud vil blive kompenseret for ekstra låntagning sva-
rende til normeret tid, som følge af omlægningen gennem skatteværdien af dimit-
tendfradraget. Dimittendfradraget fradrages i am-bidragspligtig løn eller overskud
af virksomhed på linje med job- og beskæftigelsesfradraget og skal gælde i 5 år ef-
ter fuldført kandidatuddannelse.
Der ønskes to beregninger, en hvor dimittendfradraget gælder i indkomstinterval-
let mellem 200.000 og 300.000 kr., og en hvor det gælder i intervallet fra 0 kr. og
op til 300.000 kr. Med begge modeller kræves således, at dimittenden har en årlig
indkomst i Danmark på minimum 300.000 kr. i 5 år, før der opnås fuld kompen-
sation for den ekstra låntagning under de 2 år på kandidatstudiet.
Regler som følge af Fremdriftsreformen og herunder justeringerne fra 2016, og
fremdriftskrav i SU-reglerne afskaffes. Færdiggørelseselementet i bevillingssyste-
met fastholdes uændret.
I det omfang det er muligt bedes ministeren dekomponere effekterne fsva. offent-
lige finanser og arbejdsudbud, så det fremgår, hvorfra virkningerne stammer, her-
under f.eks. fra lavere dimittendledighed (øget arbejdsudbud og færre på dag-
penge), lavere udgifter til SU (herunder til EU-borgere og danskere, der arbejder
udenlands efter studiet) og højere udgifter til dimittendfradraget, arbejdsudbuds-
effekt etc.
Omlægningen bedes illustreret ved et typeeksempel for en kandidatstuderende,
hvor nettovirkningen af omlægningen fremgår under antagelse af, at den stude-
rende fuldfører studiet på normeret tid og umiddelbart kommer i arbejde til en
gennemsnitlig løn efter studierne.
Ministeren bedes også oplyse, hvis der er andre nærliggende hensyn, der bør tages
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren
2603345_0002.png
Side 2 af 10
i udformningen af omlægningen og eventuelle greb, der vil kunne øge provenu-
virkningen eller arbejdsudbudseffekten.
Det forudsættes at ændringer som følge af reformaftalerne fra 21. januar 2022 ind-
regnes.
Svar
Tiltagene indebærer en gradvis indfasning. Fuldt indfaset vurderes tiltagene samlet
set at bidrage til en styrkelse af den offentlige saldo med 0,3 mia. kr. opgjort efter,
skat tilbageløb og adfærd med en bundgrænse på 0 kr. for dimittendfradraget,
mens styrkelsen af den offentlige saldo skønnes at være 0,4 mia. kr. med en bund-
grænse på 200.000 kr. for dimittendfradraget,
jf. tabel 1.
Styrkelsen er størst i årene
frem mod 2025, hvor der endnu ikke er udgifter til dimittendfradraget.
Tabel 1
Samlede økonomiske konsekvenser af tiltagene, 2022-30 og varigt opgjort i 2022-niveau
2022
Mia. kr. (2022-pl)
0 kr. i bundgrænse for dimittendfradrag
Umiddelbart provenu (virk-
ning på SU er opgjort efter
skat)
Provenu efter skat og tilba-
geløb
Provenu efter skat, tilba-
geløb og adfærd
Arbejdsudbudsvirkning
(1.000 fuldtidspersoner)
BNP-virkning
0,1
0,1
0,1
1,3
1,0
1,0
2,4
1,9
2,1
2,2
1,7
2,2
1,8
1,4
1,7
1,2
1,0
1,2
0,8
0,6
0,8
0,4
0,3
0,3
0,4
0,3
0,3
0,4
0,3
0,3
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Varig
virk-
ning
0,0
0,0
0,0
0,0
1,0
0,8
2,4
1,9
1,6
1,2
1,2
0,9
0,9
0,7
0,2
0,1
0,1
0,0
-
-
200.000 kr. i bundgrænse for dimittendfradrag
Umiddelbart provenu (virk-
ning på SU er opgjort efter
skat)
Provenu efter skat og tilba-
geløb
Provenu efter skat, tilba-
geløb og adfærd
Arbejdsudbudsvirkning
(1.000 fuldtidspersoner)
BNP-virkning
0,1
0,1
0,1
1,3
1,0
1,0
2,4
1,9
2,1
2,2
1,7
2,2
1,8
1,5
1,8
1,3
1,0
1,3
0,9
0,7
0,9
0,5
0,4
0,4
0,5
0,4
0,4
0,5
0,4
0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
1,0
0,8
2,5
1,9
1,6
1,2
1,2
0,9
1,0
0,7
0,2
0,1
0,1
0,0
-
-
Kilde: Egne beregninger.
Den indregnede adfærdsvirkning afspejler, at tiltagene samlet set vurderes at bi-
drage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 100 fuldtidspersoner, når
tiltagene er fuldt indfaset. Mens BNP-virkningen fuldt indfaset skønnes at være
ca. 0,0 mia. kr. (2022-niveau).
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren
Side 3 af 10
Det bemærkes, at forslaget samlet set fuldt indfaset i 2030 skønnes at reducere
SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra EU/EØS-lande med omkring 250
mio. kr. (2022-pl).
Opgørelserne er forbundet med betydelig usikkerhed. I den forbindelse bemær-
kes, at der i grundlaget for opgørelserne ikke indgår en vurdering af, hvilken even-
tuel indvirkning EU-retten kan have på tiltagene.
Der er overlap mellem beregningerne af de enkelte elementer, hvorfor rækkeføl-
gen af beregningerne har betydning for den skønnede virkning af de enkelte ele-
menter,
jf. tabel 2-5,
men ikke for den samlede virkning,
jf. tabel 1.
En afskaffelse af
fremdriftsreformen skønnes at øge den gennemsnitlige studietid for kandidatstu-
derende, hvilket har betydning for beregningerne af omlægning af SU-stipendier
til SU-lån for kandidatstuderende. I det følgende gennemgås derfor
i modsæt-
ning til kronologien i spørgsmålet
først den skønnede virkning ved en afskaf-
felse af fremdriftsreformen. Derefter gennemgås den skønnede virkning for hhv.
en omlægning af SU-stipendier til SU-lån for kandidatstuderende og indførelse af
femårigt dimittendfradrag. Endelig vises et typeeksempel, der illustrerer virkning
af at omlægge SU til lån og samtidig indførelse af et dimittendfradrag for en kandi-
datstuderende.
Afskaffelse af fremdriftsreformen
Det er i svaret antaget, at der med 'fremdriftsreformen' henvises til de første fire
initiativer i
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
af 2013:
1. SU begrænses til normeret tid ved studiestart mere end 2 år efter adgangsgi-
vende eksamen,
2. øgede krav til studerende om fremdrift på studierne på de videregående ud-
dannelser,
3. nye rammer på de videregående uddannelser, der støtter en aktiv studiegen-
nemførelse,
4. øgede krav til universiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med
4,3 måneder frem mod 2020, herunder gennem justering af universiteternes
uddannelsesbevilling.
Det er i besvarelsen lagt til grund, at alle fire initiativer afskaffes undtagen delele-
mentet i initiativ 4 vedr. justering af universiteternes uddannelsesbevilling, der
skulle være med til at give universiteterne en økonomisk tilskyndelse til at ned-
bringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder.
Det fremgår imidlertid af af-
taleteksten, at dette element skulle ses i sammenhæng med de nye instrumenter, som
universiteterne fik,
jf. initiativ 1-3 ovenfor.
Det er således beregningsteknisk lagt til
grund, at en afskaffelse af fremdriftsreformen gradvist vil øge den gennemsnitlige stu-
dietid med 4,3 måneder frem mod 2030, selvom justeringerne i universiteternes ud-
dannelsesbevilling jf. forudsætningerne fastholdes.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren
2603345_0004.png
Side 4 af 10
Det blev ved indførelse af
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennem-
førelse
fra 2013 skønnet, at fremdriftsreformen fuldt indfaset ville forbedre de of-
fentlige finanser med ca. 1,1 mia. kr. samt øge arbejdsudbuddet med ca. 4.300
fuldtidspersoner i 2021 og frem.
Under beregningsteknisk forudsætning af, at fremdriftsreformen, herunder juste-
ringerne af maj 2016
1
, tilbagerulles gradvist i 2022-2030 på samme måde som ved
indfasningen i 2013-2021, skønnes det med betydelig usikkerhed fuldt indfaset i
2030 at give et negativt provenu efter, skat, tilbageløb og adfærd på
ca. -1,1 mia.
kr., et reduceret arbejdsudbud på -4.300 fuldtidspersoner og en negativ BNP-virkning
på ca. -3,3 mia. kr.,
jf. tabel 2.
Det skal bemærkes, at virkningen er beregnet med udgangspunkt i samme beregnings-
grundlag, som da reformen blev vedtaget, hvilket skal ses i lyset af, at det kan være
vanskeligt at opgøre virkningerne af en reform, hvor seneste datagrundlag indeholder
disse virkninger.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser ved tilbagerulning af fremdriftsreformen, 2022-30 og varigt opgjort i
2022-niveau
Varig
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 virk-
ning
Mia. kr. (2022-pl)
Umiddelbart provenu (virkning på SU er opgjort
efter skat)
Provenu efter skat og tilbageløb
Provenu efter skat, tilbageløb og adfærd
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
-0,1
0,1
0,1
-0,3
0,0
0
-0,5
-0,2
-0,1
-0,8
-0,3
-0,2
-1,1
-0,3
-0,2
-1,1
-0,3
-0,2
-1,0
Arbejdsudbudsvirkning (1.000 fuldtidsperso-
0,0
ner)
BNP-virkning
0,0
0,0
0,0
-0,5
-0,4
-1,0
-0,8
-2,0
-1,6
-2,7
-2,1
-3,3
-2,6
-4,1
-3,2
-4,3
-3,3
-
-
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i samme beregningsgrundlag som ved indførelse af reformen.
Kilde: Egne beregninger.
Jf. ”lov
nr. 411 af
11. maj 2016 om justering af fremdriftsreformen m.v.”, hvor det bl.a. ikke længere var ob-
ligatorisk, at studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Der blev givet mulighed for
at studerende kan framelde sig eksaminer. Institutionerne fik mulighed for at fastsætte et studieaktivitetskrav
på op til 45 ECTS-point per studieår på alle eller enkelte uddannelser.
1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren
2603345_0005.png
Side 5 af 10
SU på kandidatuddannelser omlægges til lån
Der er lagt til grund for besvarelsen, at SU-stipendiet omlægges til lån på kandidatud-
dannelserne for nye kandidatstuderende ved sommeroptaget 2022, og at de nuvæ-
rende muligheder for SU-lån samtidig fastholdes, således at SU-modtagere vil have
samme potentielle forbrugsmuligheder som i dag.
2
Opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af en omlægning af SU-stipendiet på
kandidatdelen til et lån tager udgangspunkt i de samme opgørelsesmetoder, som er
anvendt i besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 af 7. februar 2020.
Dog er det i
nærværende spørgsmål lagt til grund, at den gennemsnitlige studietid vil stige med 4,3
måneder frem mod 2030 som følge af den parallelle tilbagerulning af fremdriftsrefor-
men,
jf. ovenfor.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at tiltaget fuldt indfaset i 2030 vil give et pro-
venu efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 2,7 mia. kr., et øget arbejdsudbud på 4.300
fuldtidspersoner og en BNP-virkning på ca. 3,4 mia. kr.,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Økonomiske konsekvenser ved omlægning af SU til lån på kandidatuddannelser i en situation, hvor
fremdriftsreformen er rullet tilbage, 2022-30 og varigt opgjort i 2022-niveau
Varig
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 virk-
ning
Mia. kr. (2022-pl)
Umiddelbart provenu (virkning på SU er opgjort
efter skat)
Provenu efter skat og tilbageløb
Provenu efter skat, tilbageløb og adfærd
0,1
0,1
0,1
1,3
0,9
0,9
2,3
1,7
2,0
2,3
1,8
2,5
2,3
1,8
2,5
2,3
1,8
2,6
2,3
1,8
2,7
2,3
1,8
2,7
2,3
1,8
2,7
2,3
1,8
2,6
Arbejdsudbudsvirkning (1.000 fuldtidsperso-
0,0
ner)
BNP-virkning
0,0
0,0
0,0
1,5
1,2
3,4
2,7
3,5
2,7
3,9
3,0
4,2
3,3
4,3
3,4
4,3
3,4
-
-
Anm.: Opgjort i en situation, hvor den gennemsnitlige studietid frem mod 2030 gradvist øges med 4,3 måneder i
forhold til nuværende studiegennemførelsestid.
Kilde: Egne beregninger.
Det skal bemærkes, at med det nuværende SU-system bortfalder alle tillægsydelser (fx
SU-handicaptillæg), når studerende ikke modtager SU-stipendium eller slutlån. Det er
lagt til grund, at disse tillægsydelser også omlægges til lånemuligheder.
Det skal bemærkes, at SU-stipendier er skattepligtige. SU-lånet skal dermed ikke svare til SU-satsen, men til
den udbetalte SU efter skat, hvis den studerendes forbrugsmulighed skal være uændrede. Da skatten af SU-
stipendiet afhænger af flere individuelle forhold, herunder bopælskommune og beskæftigelsesomfang ved si-
den af studiet, vurderes det administrativt ikke hensigtsmæssigt at tilpasse lånemuligheden til forbrugsmulig-
hederne på individniveau. Beregningsteknisk er det taget udgangspunkt i, at det nye SU-lån fastsættes som
den gennemsnitlige efterskatteværdi af SU’en. Det forudsættes således, at de studerende tilbydes et lån på
4.305 kr. om måneden, svarende til efterskatteværdien af et stipendium på 6.397 kr. ved en gennemsnitsskat
på 32,7 pct.
2
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren
2603345_0006.png
Side 6 af 10
Omlægningen til lån medfører isoleret set en styrkelse af den offentlige saldo i de
enkelte år, idet staten kan finansiere udbetalingen af SU-lånene ved at øge den of-
fentlige gæld, der så kan afdrages i takt med SU-lånene tilbagebetales.
3
Statens ren-
teudgifter skal dog finansieres løbende. Det er en vanlig antagelse for uddannel-
sesområdet overordnet set, at indtægter fra renter og udgifter til misligholdt gæld
omtrent udligner hinanden.
Det er endvidere lagt til grund, at omlægningen ikke vil føre til væsentlige ændrin-
ger i tilgangen til kandidatuddannelserne. Det kan dog forventes, at studerende i
højere grad inddrager beskæftigelsesmulighed og fremtidig løn ved valg af kandi-
datuddannelse. Dette vil i givet fald føre til øget beskæftigelse blandt dimittender.
Dimittendfradrag
Det er lagt til grund at der skal indføres et dimittendfradrag, der kompenserer ny-
uddannede kandidater i beskæftigelse, for at SU omlægges til lån svarende til efter-
skatværdien af den almindelige SU-sats for udeboende på videregående uddannel-
ser (6.397 kr. pr. måned i 2022) i 22 måneder svarende til den normerede tid på
langt de fleste kandidatuddannelser. Dimittendfradraget kan modtages fra og med
det første hele skatteår efter dimission og 5 år frem.
Efterskatværdien af SU afhænger som nævnt ovenfor af flere ting, fx hvilken
kommune man bor i, om man er medlem folkekirken og øvrige indkomstforhold,
herunder om man har et studiejob. I det ovenstående er det lagt til grund, at der i
gennemsnit betales 32,7 pct. i skat af SU på kandidatuddannelser. Benyttes samme
gennemsnitlige skatteprocent er efterskatværdien af den samlede SU i 22 måneder
94.700 kr. (2022-niveau), svarende til knap 19.000 kr. om året de første fem hele
skatteår efter afsluttet kandidatuddannelse.
Det lægges yderligere til grund at dimittendfradraget (på linje med de nuværende
job- og beskæftigelsesfradrag) er ligningsmæssige fradrag således, at det fradrages i
kommune- og kirkeskat. Idet den gennemsnitlige kommuneskat- og kirkeskat ud-
gør 25,65 pct. i 2022, vil et ligningsmæssigt fradrag på 73.900 kr. (2022-niveau) om
året de første fem hele skatteår efter afsluttet kandidatuddannelse, have en årlige
gennemsnitlig skatteværdi på knap 19.000 kr.
Virkningen af fradraget er opgjort i to versioner, en version hvor dimittendfradra-
get starter fra første krones arbejdsindkomst og en version hvor fradraget målret-
tes mod arbejdsindkomst over en bundgrænse på 200.000 kr. I begge tilfælde op-
tjenes det fulde fradrag på 73.900 kr. ved en indkomst på 300.000 kr. Det inde-
bære en fradragsprocent på hhv. 24,62 pct. og 73,85 pct.,
jf. figur 1.
Forhøjelsen af den offentlige gæld, vil blive modsvaret af en fordring hos den enkelte SU-låntager, således
den offentlige nettogæld ikke påvirkes. Dertil kan det bemærkes at ØMU-gælden opgøres brutto. Det vil sige,
at ØMU-gælden udover saldoen på de offentlige finanser også påvirkes af fx parallelle ændringer i statens ak-
tiver og passiver. Et tiltag, som det skitserede, vil beregningsteknisk forøge ØMU-gælden.
3
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren
2603345_0007.png
Side 7 af 10
Figur 1
Illustration af de to versioner af dimittendfradraget, 2022-niveau
1.000 kr.
Tusinde
1.000 kr.
Tusinde
80
70
60
50
40
Fradragsprocemt:
24,62 pct.
Fradragsprocemt:
73,85 pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0
50
30
20
10
0
300
350
400
450
500
100
150
200
250
Indkomstgrundlag, 1.000 kr.
Bundgrænse på 0 kr.
Bundgrænse på 200.000 kr.
Det skal bemærkes, at fradragene ikke vil kompensere
alle
SU-modtagere fuldt ud
for den omlagte SU. For det første kræver det en arbejdsindkomst over 300.000
kr. i alle fem skatteår efter de har afsluttet deres kandidatuddannelse. Derudover
kompenseres der kun for SU i 22 måneder. Studerende der har modtaget SU i
længere tid, enten på grund af at studiet ikke gennemføres på normeret tid eller
deres specifikke kandidatuddannelse er normeret til mere end to år, bliver ikke
kompenseret for, at SU i den sidste del af deres studie også omlægges til lån. Der-
udover kompenseres der ikke for, at forsørger- og handicaptillæg også omlægges
til lån.
Studerende som fx ikke har et studiejob ved siden af SU betaler en mindre del af
SU i skat, og efterskatværdien af deres SU vil således være større end de 19.000 kr.
årligt, der lægges op til at kompensere. For disse personer vil dimittendfradraget
med den valgte udformning heller ikke indebære en fuld kompensation selvom de
evt. får det fulde fradrag. Derimod vil studerende med supplerende arbejdsind-
komst ved siden af SU over et vist niveau blive overkompenseret med det fulde
fradrag, idet skatteværdien af SU i dette tilfælde vil være lavere end de 19.000 kr.
årligt, som de kompenseres for igennem dimittendfradraget,
jf. typeeksempel nedenfor.
Det er forudsat at omlægning af SU på kandidaten til lån indfases fra 2022 til
2024. Således at den første årgang som ikke har fået SU på kandidaten dimitterer i
2024. Dermed vil 2025 i praksis være det første år, hvor det vil være muligt at
modtage fradraget. Antallet af modtagere af fradraget vil stige i de første fem år,
idet der fuldt indfaset vil være fem årgange, der modtager fradraget.
Det skønnes at fradraget med en bundgrænse på 0 kr. fuldt indfaset vil svække
den strukturelle offentlige saldo med 1,3 mia. kr. (2022-niveau),
jf. tabel 4.
På trods af at tiltaget samlet har en lille positiv virkning på arbejdsudbuddet, så er
virkningen på den strukturelle saldo og strukturelt BNP lille, men negativ. Det
skyldes, at dem der reducerer deres arbejdsudbud (personer med en indkomst
over 300.000 kr.) har en højere timeløn end dem, der øger deres arbejdsudbud.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren
2603345_0008.png
Side 8 af 10
Tabel 4
Økonomiske konsekvenser af at indføre af et dimittendfradrag på hhv. 24,62 pct.
arbejdsindkomsten, dog maks. 73.900 kr., i 5 indkomstår efter afsluttet kandidatuddannelse, 2022-
30 og varigt opgjort i 2022-niveau
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Provenuvirkninger, mia. kr.
Umiddelbart provenu
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,3
-0,2
-0,2
-0,7
-0,5
-0,5
-1,1
-0,8
-0,8
-1,4
-1,1
-1,1
-1,7
-1,3
-1,3
-1,7
-1,3
-1,3
Varig
virkning
-1,6
-1,2
-1,1
Arbejdsudbud (1.000 fuldtidspersoner)
Substitutionseffekt på
timearbejdsudbud
Indkomsteffekt på timearbejdsudbud
Deltagelseseffekt
Samlet arbejdsudbudsvirkning
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,1
0,1
0,1
-0,1
0,1
0,1
0,1
-0,2
0,2
0,1
0,1
-0,3
0,2
0,0
0,1
-0,3
0,2
0,0
0,1
-0,3
0,2
0,0
-
-
-
-
Virkning på strukturelt BNP, mia. kr.
0,00
0,00
0,00
0,03
0,03 -0,01 -0,03 -0,07 -0,07
-
Anm.: Opgørelserne er baseret på indkomstoplysninger i 2019, dimmitend fradraget er tildelt på baggrund af
oplsynginger om tidspunkt for højest fuldført uddannelse. Således, at virkningen i 2025 er baseret på
personer, der afsluttede kandidatuddannelsen i 2018, mens virkningen i 2029 er baseret på personer der
afsluttede deres kandidatuddannelse i mellem 2014 og 2018.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen
Fradraget med en bundgrænse på 200.000 kr. skønnes at svække den strukturelle
offentlige saldo med 1,2 mia. kr. (2022-niveau),
jf. tabel 5.
Den begrænsede forskel
mellem de to forslag skal ses i lyset af, at der kun er få kandidatuddannede, som
har en indkomst mellem 0 og 200.000 kr., samt at fradragene kun i begrænset om-
fang påvirker den strukturelle beskæftigelse.
Tabel 5
Økonomiske konsekvenser af indførelse af et dimittendfradrag på hhv. 73,85 pct.
arbejdsindkomsten over 200.000, dog maks. 73.900 kr., i 5 indkomstår efter afsluttet
kandidatuddannelse, 2022-30 og varigt opgjort i 2022-niveau
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Provenuvirkninger, mia. kr.
Umiddelbart provenu
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,3
-0,2
-0,2
-0,6
-0,5
-0,4
-1,0
-0,8
-0,8
-1,3
-1,0
1,0
-1,6
-1,2
-1,2
-1,6
-1,2
-1,2
Varig
virkning
-1,5
-1,2
-1,2
Arbejdsudbud (1.000 fuldtidspersoner)
Substitutionseffekt på
timearbejdsudbud
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
-
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren
2603345_0009.png
Side 9 af 10
Indkomsteffekt på timearbejdsudbud
Deltagelseseffekt
Samlet arbejdsudbudsvirkning
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,1
0,1
-0,1
0,1
0,1
-0,2
0,2
0,1
-0,2
0,2
0,1
-0,3
0,2
0,1
-0,3
0,2
0,1
-
-
-
Virkning på strukturelt BNP, mia. kr.
0,00
0,00
0,00
0,05
0,03
0,03
0,02 -0,01 -0,01
-
Anm.: Se anmærkning til tabel 4.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen
Typeeksempel
Der er i typeeksemplet taget udgangspunkt i en enlig udeboende studerende med
studiejob fra Finansministeriets Familietypemodel. Typepersonen starter kandidat-
studie september 2022 og afslutter i juni 2024. Umiddelbart derefter kommer per-
sonen i beskæftigelse (dvs. fra og med juli 2024). I beskæftigelse er årslønnen så
høj, at den studerende opnår det fulde dimittendfradrag. Den studerende optager
det nye kandidatstudielån i alle 22 måneder.
Under studiet falder den disponible indkomst svarende til SU efter skat, men for-
brugsmulighederne inkl. det nye kandidatstudielån stiger en lille smule,
jf. tabel 6.
Det skyldes at den studerende har en betydeligt indkomst fra studiejob, som bety-
der, at der i udgangspunktet betales mere skat af SU, end hvad der i opgørelsen af
lånemuligheden er lagt til grund, at den gennemsnitlige studerende betaler i skat af
sin SU.
I 2025-2029 får personen det fulde dimittendfradrag, som har en efterskatværdi på
godt 95.000 kr., mens efterskatteværdien af reduktionen af SU'en udgør godt
87.000 kr. Denne typeperson bliver således overkompenseret for omlægningen til
lån, hvilket som nævnt skal ses i lyset af, at personen har studiearbejde.
Virkningen på den disponible indkomst stiger fra 2025 til 2026 og falder derfra
gradvist fra 2026-2029. Det skyldes at den studerende har optaget et studielån,
som giver anledning til et rentefradrag i afbetalingsperioden (2026-2035). Type-
personens disponible indkomst falder betragteligt fra 2029 til 2030, det skyldes at
dimittendfradraget bortfalder efter fem år. Inklusiv afdrag på SU-lånet falder for-
brugsmulighederne for denne person i 2030 relativt til udgangspunktet, dette vil
gælde frem til lånet er betalt af (dvs. i dette eksempel 2036).
Tabel 6
Type eksempel, illustration af virkning af at omklægge SU til lån med samtidig indførelse af et
dimmittend fradrag, 2022-nuveau
2022
SU
Personlige skatter
2023
2024
2025
0
2026
0
2027
0
2028
0
2029
0
2030
0
-660
-25.590 -76.760 -38.380
-9.710 -29.120 -14.560 -19.100 -19.890 -19.860 -19.830 -19.790
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren
2603345_0010.png
Side 10 af 10
Disponibel indkomst
SU-lån og afdrag
Disponibel indkomst + SU-lån
og afdrag
-15.880 -47.640 -23.820
17.220
1.340
51.660
4.020
25.830
2.010
19.100
19.890
19.860
19.830
19.790
660
0 -10.490 -10.490 -10.490 -10.490 -10.490
19.100
9.400
9.370
9.330
9.300
-9.840
Anm.: Det er lagt til grund at SU-modtageren har en månedlig lønindkomst på knap 22.000 kr. svarende til
standardforudsætningen i Familietypemodellen. Når den studerende kommer i beskæftigede efter studiet
forudsættes det at have til en månedlig lønindkomst på 41.786 kr. svarende til gennemsnitslønnen for
personer med lang videregående uddannelse. Det forudsættes at typepersonen er enlig og ikke har nogle
børn. Typepersonen har i udgangspunktet ingen lån og nettokapitalindkomst på 0 kr, samt at personen i
udgangspunkt ikke har nogen ligningsmæssige fradrag. Personen gennemfører kandidatuddannelsen på
normeret tid (dvs er kandidatstuderende fra september 2022 til og med juni 2024), og kommer i
beskæftigelse fra og med juli 2024. Typepersonen modtog SU (fra bachelor uddannelse) umiddelbart inden
kandidatuddannelsen påbegyndes og har samme studiejob som under kandidatdelen. Personen er medlem af
folkekirken og betaler den gennemsnitlige kommune- og kirkeskat. Det er lagt til grund at studielånet på
samlet set 94.700 kr. tilbagebetales af over en tiårig periode. Der er i tabellen afrundet til nærmeste 10 kr.
Kilde: Familietypemodellen og egen tilvirkning
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister