FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. juni 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 247 (Alm. del) af 8. april

2022

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu,

provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og varig virkning), ar-

bejdsudbud og BNP i årene 2023-2030

af en omlægning af SU’en

bestående af

følgende elementer:

–

SU på kandidatuddannelser omlægges til lån, hvor de studerende har mulighed

for at opnå samme købekraft som i dag.

–

Der indføres et nyt dimittendfradrag, som gælder efter fuldført kandidatuddan-

nelse. Fradraget indrettes sådan, at nyuddannede kandidater i beskæftigelse til en

løn på 300.000 kr. og op fuldt ud vil blive kompenseret for ekstra låntagning sva-

rende til normeret tid, som følge af omlægningen gennem skatteværdien af dimit-

tendfradraget. Dimittendfradraget fradrages i am-bidragspligtig løn eller overskud

af virksomhed på linje med job- og beskæftigelsesfradraget og skal gælde i 5 år ef-

ter fuldført kandidatuddannelse.

Der ønskes to beregninger, en hvor dimittendfradraget gælder i indkomstinterval-

let mellem 200.000 og 300.000 kr., og en hvor det gælder i intervallet fra 0 kr. og

op til 300.000 kr. Med begge modeller kræves således, at dimittenden har en årlig

indkomst i Danmark på minimum 300.000 kr. i 5 år, før der opnås fuld kompen-

sation for den ekstra låntagning under de 2 år på kandidatstudiet.

–

Regler som følge af Fremdriftsreformen og herunder justeringerne fra 2016, og

fremdriftskrav i SU-reglerne afskaffes. Færdiggørelseselementet i bevillingssyste-

met fastholdes uændret.

I det omfang det er muligt bedes ministeren dekomponere effekterne fsva. offent-

lige finanser og arbejdsudbud, så det fremgår, hvorfra virkningerne stammer, her-

under f.eks. fra lavere dimittendledighed (øget arbejdsudbud og færre på dag-

penge), lavere udgifter til SU (herunder til EU-borgere og danskere, der arbejder

udenlands efter studiet) og højere udgifter til dimittendfradraget, arbejdsudbuds-

effekt etc.

Omlægningen bedes illustreret ved et typeeksempel for en kandidatstuderende,

hvor nettovirkningen af omlægningen fremgår under antagelse af, at den stude-

rende fuldfører studiet på normeret tid og umiddelbart kommer i arbejde til en

gennemsnitlig løn efter studierne.

Ministeren bedes også oplyse, hvis der er andre nærliggende hensyn, der bør tages

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Side 2 af 10

i udformningen af omlægningen og eventuelle greb, der vil kunne øge provenu-

virkningen eller arbejdsudbudseffekten.

Det forudsættes at ændringer som følge af reformaftalerne fra 21. januar 2022 ind-

regnes.

Svar

Tiltagene indebærer en gradvis indfasning. Fuldt indfaset vurderes tiltagene samlet

set at bidrage til en styrkelse af den offentlige saldo med 0,3 mia. kr. opgjort efter,

skat tilbageløb og adfærd med en bundgrænse på 0 kr. for dimittendfradraget,

mens styrkelsen af den offentlige saldo skønnes at være 0,4 mia. kr. med en bund-

grænse på 200.000 kr. for dimittendfradraget,

jf. tabel 1.

Styrkelsen er størst i årene

frem mod 2025, hvor der endnu ikke er udgifter til dimittendfradraget.

Tabel 1

Samlede økonomiske konsekvenser af tiltagene, 2022-30 og varigt opgjort i 2022-niveau

2022

Mia. kr. (2022-pl)

0 kr. i bundgrænse for dimittendfradrag

Umiddelbart provenu (virk-

ning på SU er opgjort efter

skat)

Provenu efter skat og tilba-

geløb

Provenu efter skat, tilba-

geløb og adfærd

Arbejdsudbudsvirkning

(1.000 fuldtidspersoner)

BNP-virkning

0,1

1,3

1,0

2,4

1,9

2,1

2,2

1,7

2,2

1,8

1,4

1,7

1,2

1,0

1,2

0,8

0,6

0,8

0,4

0,3

0,4

0,3

0,4

0,3

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Varig

virk-

ning

0,0

1,0

0,8

2,4

1,9

1,6

1,2

0,9

0,7

0,2

0,1

0,0

200.000 kr. i bundgrænse for dimittendfradrag

Umiddelbart provenu (virk-

ning på SU er opgjort efter

skat)

Provenu efter skat og tilba-

geløb

Provenu efter skat, tilba-

geløb og adfærd

Arbejdsudbudsvirkning

(1.000 fuldtidspersoner)

BNP-virkning

0,1

1,3

1,0

2,4

1,9

2,1

2,2

1,7

2,2

1,8

1,5

1,8

1,3

1,0

1,3

0,9

0,7

0,9

0,5

0,4

0,5

0,4

0,5

0,4

0,0

1,0

0,8

2,5

1,9

1,6

1,2

0,9

1,0

0,7

0,2

0,1

0,0

Kilde: Egne beregninger.

Den indregnede adfærdsvirkning afspejler, at tiltagene samlet set vurderes at bi-

drage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 100 fuldtidspersoner, når

tiltagene er fuldt indfaset. Mens BNP-virkningen fuldt indfaset skønnes at være

ca. 0,0 mia. kr. (2022-niveau).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Side 3 af 10

Det bemærkes, at forslaget samlet set fuldt indfaset i 2030 skønnes at reducere

SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra EU/EØS-lande med omkring 250

mio. kr. (2022-pl).

Opgørelserne er forbundet med betydelig usikkerhed. I den forbindelse bemær-

kes, at der i grundlaget for opgørelserne ikke indgår en vurdering af, hvilken even-

tuel indvirkning EU-retten kan have på tiltagene.

Der er overlap mellem beregningerne af de enkelte elementer, hvorfor rækkeføl-

gen af beregningerne har betydning for den skønnede virkning af de enkelte ele-

menter,

jf. tabel 2-5,

men ikke for den samlede virkning,

jf. tabel 1.

En afskaffelse af

fremdriftsreformen skønnes at øge den gennemsnitlige studietid for kandidatstu-

derende, hvilket har betydning for beregningerne af omlægning af SU-stipendier

til SU-lån for kandidatstuderende. I det følgende gennemgås derfor

–

i modsæt-

ning til kronologien i spørgsmålet

–

først den skønnede virkning ved en afskaf-

felse af fremdriftsreformen. Derefter gennemgås den skønnede virkning for hhv.

en omlægning af SU-stipendier til SU-lån for kandidatstuderende og indførelse af

femårigt dimittendfradrag. Endelig vises et typeeksempel, der illustrerer virkning

af at omlægge SU til lån og samtidig indførelse af et dimittendfradrag for en kandi-

datstuderende.

Afskaffelse af fremdriftsreformen

Det er i svaret antaget, at der med 'fremdriftsreformen' henvises til de første fire

initiativer i

Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

af 2013:

1. SU begrænses til normeret tid ved studiestart mere end 2 år efter adgangsgi-

vende eksamen,

2. øgede krav til studerende om fremdrift på studierne på de videregående ud-

dannelser,

3. nye rammer på de videregående uddannelser, der støtter en aktiv studiegen-

nemførelse,

4. øgede krav til universiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med

4,3 måneder frem mod 2020, herunder gennem justering af universiteternes

uddannelsesbevilling.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at alle fire initiativer afskaffes undtagen delele-

mentet i initiativ 4 vedr. justering af universiteternes uddannelsesbevilling, der

skulle være med til at give universiteterne en økonomisk tilskyndelse til at ned-

bringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder.

Det fremgår imidlertid af af-

taleteksten, at dette element skulle ses i sammenhæng med de nye instrumenter, som

universiteterne fik,

jf. initiativ 1-3 ovenfor.

Det er således beregningsteknisk lagt til

grund, at en afskaffelse af fremdriftsreformen gradvist vil øge den gennemsnitlige stu-

dietid med 4,3 måneder frem mod 2030, selvom justeringerne i universiteternes ud-

dannelsesbevilling jf. forudsætningerne fastholdes.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Side 4 af 10

Det blev ved indførelse af

Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennem-

førelse

fra 2013 skønnet, at fremdriftsreformen fuldt indfaset ville forbedre de of-

fentlige finanser med ca. 1,1 mia. kr. samt øge arbejdsudbuddet med ca. 4.300

fuldtidspersoner i 2021 og frem.

Under beregningsteknisk forudsætning af, at fremdriftsreformen, herunder juste-

ringerne af maj 2016

, tilbagerulles gradvist i 2022-2030 på samme måde som ved

indfasningen i 2013-2021, skønnes det med betydelig usikkerhed fuldt indfaset i

2030 at give et negativt provenu efter, skat, tilbageløb og adfærd på

ca. -1,1 mia.

kr., et reduceret arbejdsudbud på -4.300 fuldtidspersoner og en negativ BNP-virkning

på ca. -3,3 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Det skal bemærkes, at virkningen er beregnet med udgangspunkt i samme beregnings-

grundlag, som da reformen blev vedtaget, hvilket skal ses i lyset af, at det kan være

vanskeligt at opgøre virkningerne af en reform, hvor seneste datagrundlag indeholder

disse virkninger.

Tabel 2

Økonomiske konsekvenser ved tilbagerulning af fremdriftsreformen, 2022-30 og varigt opgjort i

2022-niveau

Varig

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 virk-

ning

Mia. kr. (2022-pl)

Umiddelbart provenu (virkning på SU er opgjort

efter skat)

Provenu efter skat og tilbageløb

Provenu efter skat, tilbageløb og adfærd

0,0

0,1

0,0

0,1

-0,1

0,1

-0,3

0,0

-0,5

-0,2

-0,1

-0,8

-0,3

-0,2

-1,1

-0,3

-0,2

-1,1

-0,3

-0,2

-1,0

Arbejdsudbudsvirkning (1.000 fuldtidsperso-

0,0

ner)

BNP-virkning

0,0

-0,5

-0,4

-1,0

-0,8

-2,0

-1,6

-2,7

-2,1

-3,3

-2,6

-4,1

-3,2

-4,3

-3,3

Anm.: Opgjort med udgangspunkt i samme beregningsgrundlag som ved indførelse af reformen.

Kilde: Egne beregninger.

Jf. ”lov

nr. 411 af

11. maj 2016 om justering af fremdriftsreformen m.v.”, hvor det bl.a. ikke længere var ob-

ligatorisk, at studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Der blev givet mulighed for

at studerende kan framelde sig eksaminer. Institutionerne fik mulighed for at fastsætte et studieaktivitetskrav

på op til 45 ECTS-point per studieår på alle eller enkelte uddannelser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Side 5 af 10

SU på kandidatuddannelser omlægges til lån

Der er lagt til grund for besvarelsen, at SU-stipendiet omlægges til lån på kandidatud-

dannelserne for nye kandidatstuderende ved sommeroptaget 2022, og at de nuvæ-

rende muligheder for SU-lån samtidig fastholdes, således at SU-modtagere vil have

samme potentielle forbrugsmuligheder som i dag.

Opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af en omlægning af SU-stipendiet på

kandidatdelen til et lån tager udgangspunkt i de samme opgørelsesmetoder, som er

anvendt i besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 af 7. februar 2020.

Dog er det i

nærværende spørgsmål lagt til grund, at den gennemsnitlige studietid vil stige med 4,3

måneder frem mod 2030 som følge af den parallelle tilbagerulning af fremdriftsrefor-

men,

jf. ovenfor.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at tiltaget fuldt indfaset i 2030 vil give et pro-

venu efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 2,7 mia. kr., et øget arbejdsudbud på 4.300

fuldtidspersoner og en BNP-virkning på ca. 3,4 mia. kr.,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Økonomiske konsekvenser ved omlægning af SU til lån på kandidatuddannelser i en situation, hvor

fremdriftsreformen er rullet tilbage, 2022-30 og varigt opgjort i 2022-niveau

Varig

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 virk-

ning

Mia. kr. (2022-pl)

Umiddelbart provenu (virkning på SU er opgjort

efter skat)

Provenu efter skat og tilbageløb

Provenu efter skat, tilbageløb og adfærd

0,1

1,3

0,9

2,3

1,7

2,0

2,3

1,8

2,5

2,3

1,8

2,5

2,3

1,8

2,6

2,3

1,8

2,7

2,3

1,8

2,7

2,3

1,8

2,7

2,3

1,8

2,6

Arbejdsudbudsvirkning (1.000 fuldtidsperso-

0,0

ner)

BNP-virkning

0,0

1,5

1,2

3,4

2,7

3,5

2,7

3,9

3,0

4,2

3,3

4,3

3,4

4,3

3,4

Anm.: Opgjort i en situation, hvor den gennemsnitlige studietid frem mod 2030 gradvist øges med 4,3 måneder i

forhold til nuværende studiegennemførelsestid.

Kilde: Egne beregninger.

Det skal bemærkes, at med det nuværende SU-system bortfalder alle tillægsydelser (fx

SU-handicaptillæg), når studerende ikke modtager SU-stipendium eller slutlån. Det er

lagt til grund, at disse tillægsydelser også omlægges til lånemuligheder.

Det skal bemærkes, at SU-stipendier er skattepligtige. SU-lånet skal dermed ikke svare til SU-satsen, men til

den udbetalte SU efter skat, hvis den studerendes forbrugsmulighed skal være uændrede. Da skatten af SU-

stipendiet afhænger af flere individuelle forhold, herunder bopælskommune og beskæftigelsesomfang ved si-

den af studiet, vurderes det administrativt ikke hensigtsmæssigt at tilpasse lånemuligheden til forbrugsmulig-

hederne på individniveau. Beregningsteknisk er det taget udgangspunkt i, at det nye SU-lån fastsættes som

den gennemsnitlige efterskatteværdi af SU’en. Det forudsættes således, at de studerende tilbydes et lån på

4.305 kr. om måneden, svarende til efterskatteværdien af et stipendium på 6.397 kr. ved en gennemsnitsskat

på 32,7 pct.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Side 6 af 10

Omlægningen til lån medfører isoleret set en styrkelse af den offentlige saldo i de

enkelte år, idet staten kan finansiere udbetalingen af SU-lånene ved at øge den of-

fentlige gæld, der så kan afdrages i takt med SU-lånene tilbagebetales.

Statens ren-

teudgifter skal dog finansieres løbende. Det er en vanlig antagelse for uddannel-

sesområdet overordnet set, at indtægter fra renter og udgifter til misligholdt gæld

omtrent udligner hinanden.

Det er endvidere lagt til grund, at omlægningen ikke vil føre til væsentlige ændrin-

ger i tilgangen til kandidatuddannelserne. Det kan dog forventes, at studerende i

højere grad inddrager beskæftigelsesmulighed og fremtidig løn ved valg af kandi-

datuddannelse. Dette vil i givet fald føre til øget beskæftigelse blandt dimittender.

Dimittendfradrag

Det er lagt til grund at der skal indføres et dimittendfradrag, der kompenserer ny-

uddannede kandidater i beskæftigelse, for at SU omlægges til lån svarende til efter-

skatværdien af den almindelige SU-sats for udeboende på videregående uddannel-

ser (6.397 kr. pr. måned i 2022) i 22 måneder svarende til den normerede tid på

langt de fleste kandidatuddannelser. Dimittendfradraget kan modtages fra og med

det første hele skatteår efter dimission og 5 år frem.

Efterskatværdien af SU afhænger som nævnt ovenfor af flere ting, fx hvilken

kommune man bor i, om man er medlem folkekirken og øvrige indkomstforhold,

herunder om man har et studiejob. I det ovenstående er det lagt til grund, at der i

gennemsnit betales 32,7 pct. i skat af SU på kandidatuddannelser. Benyttes samme

gennemsnitlige skatteprocent er efterskatværdien af den samlede SU i 22 måneder

94.700 kr. (2022-niveau), svarende til knap 19.000 kr. om året de første fem hele

skatteår efter afsluttet kandidatuddannelse.

Det lægges yderligere til grund at dimittendfradraget (på linje med de nuværende

job- og beskæftigelsesfradrag) er ligningsmæssige fradrag således, at det fradrages i

kommune- og kirkeskat. Idet den gennemsnitlige kommuneskat- og kirkeskat ud-

gør 25,65 pct. i 2022, vil et ligningsmæssigt fradrag på 73.900 kr. (2022-niveau) om

året de første fem hele skatteår efter afsluttet kandidatuddannelse, have en årlige

gennemsnitlig skatteværdi på knap 19.000 kr.

Virkningen af fradraget er opgjort i to versioner, en version hvor dimittendfradra-

get starter fra første krones arbejdsindkomst og en version hvor fradraget målret-

tes mod arbejdsindkomst over en bundgrænse på 200.000 kr. I begge tilfælde op-

tjenes det fulde fradrag på 73.900 kr. ved en indkomst på 300.000 kr. Det inde-

bære en fradragsprocent på hhv. 24,62 pct. og 73,85 pct.,

jf. figur 1.

Forhøjelsen af den offentlige gæld, vil blive modsvaret af en fordring hos den enkelte SU-låntager, således

den offentlige nettogæld ikke påvirkes. Dertil kan det bemærkes at ØMU-gælden opgøres brutto. Det vil sige,

at ØMU-gælden udover saldoen på de offentlige finanser også påvirkes af fx parallelle ændringer i statens ak-

tiver og passiver. Et tiltag, som det skitserede, vil beregningsteknisk forøge ØMU-gælden.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Side 7 af 10

Figur 1

Illustration af de to versioner af dimittendfradraget, 2022-niveau

1.000 kr.

Tusinde

1.000 kr.

Tusinde

Fradragsprocemt:

24,62 pct.

Fradragsprocemt:

73,85 pct.

300

350

400

450

500

100

150

200

250

Indkomstgrundlag, 1.000 kr.

Bundgrænse på 0 kr.

Bundgrænse på 200.000 kr.

Det skal bemærkes, at fradragene ikke vil kompensere

alle

SU-modtagere fuldt ud

for den omlagte SU. For det første kræver det en arbejdsindkomst over 300.000

kr. i alle fem skatteår efter de har afsluttet deres kandidatuddannelse. Derudover

kompenseres der kun for SU i 22 måneder. Studerende der har modtaget SU i

længere tid, enten på grund af at studiet ikke gennemføres på normeret tid eller

deres specifikke kandidatuddannelse er normeret til mere end to år, bliver ikke

kompenseret for, at SU i den sidste del af deres studie også omlægges til lån. Der-

udover kompenseres der ikke for, at forsørger- og handicaptillæg også omlægges

til lån.

Studerende som fx ikke har et studiejob ved siden af SU betaler en mindre del af

SU i skat, og efterskatværdien af deres SU vil således være større end de 19.000 kr.

årligt, der lægges op til at kompensere. For disse personer vil dimittendfradraget

med den valgte udformning heller ikke indebære en fuld kompensation selvom de

evt. får det fulde fradrag. Derimod vil studerende med supplerende arbejdsind-

komst ved siden af SU over et vist niveau blive overkompenseret med det fulde

fradrag, idet skatteværdien af SU i dette tilfælde vil være lavere end de 19.000 kr.

årligt, som de kompenseres for igennem dimittendfradraget,

jf. typeeksempel nedenfor.

Det er forudsat at omlægning af SU på kandidaten til lån indfases fra 2022 til

2024. Således at den første årgang som ikke har fået SU på kandidaten dimitterer i

2024. Dermed vil 2025 i praksis være det første år, hvor det vil være muligt at

modtage fradraget. Antallet af modtagere af fradraget vil stige i de første fem år,

idet der fuldt indfaset vil være fem årgange, der modtager fradraget.

Det skønnes at fradraget med en bundgrænse på 0 kr. fuldt indfaset vil svække

den strukturelle offentlige saldo med 1,3 mia. kr. (2022-niveau),

jf. tabel 4.

På trods af at tiltaget samlet har en lille positiv virkning på arbejdsudbuddet, så er

virkningen på den strukturelle saldo og strukturelt BNP lille, men negativ. Det

skyldes, at dem der reducerer deres arbejdsudbud (personer med en indkomst

over 300.000 kr.) har en højere timeløn end dem, der øger deres arbejdsudbud.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Side 8 af 10

Tabel 4

Økonomiske konsekvenser af at indføre af et dimittendfradrag på hhv. 24,62 pct.

arbejdsindkomsten, dog maks. 73.900 kr., i 5 indkomstår efter afsluttet kandidatuddannelse, 2022-

30 og varigt opgjort i 2022-niveau

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Provenuvirkninger, mia. kr.

Umiddelbart provenu

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

0,0

-0,3

-0,2

-0,7

-0,5

-1,1

-0,8

-1,4

-1,1

-1,7

-1,3

-1,7

-1,3

Varig

virkning

-1,6

-1,2

-1,1

Arbejdsudbud (1.000 fuldtidspersoner)

Substitutionseffekt på

timearbejdsudbud

Indkomsteffekt på timearbejdsudbud

Deltagelseseffekt

Samlet arbejdsudbudsvirkning

0,0

-0,1

0,1

-0,1

0,1

-0,2

0,2

0,1

-0,3

0,2

0,0

0,1

-0,3

0,2

0,0

0,1

-0,3

0,2

0,0

Virkning på strukturelt BNP, mia. kr.

0,00

0,03

0,03 -0,01 -0,03 -0,07 -0,07

Anm.: Opgørelserne er baseret på indkomstoplysninger i 2019, dimmitend fradraget er tildelt på baggrund af

oplsynginger om tidspunkt for højest fuldført uddannelse. Således, at virkningen i 2025 er baseret på

personer, der afsluttede kandidatuddannelsen i 2018, mens virkningen i 2029 er baseret på personer der

afsluttede deres kandidatuddannelse i mellem 2014 og 2018.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen

Fradraget med en bundgrænse på 200.000 kr. skønnes at svække den strukturelle

offentlige saldo med 1,2 mia. kr. (2022-niveau),

jf. tabel 5.

Den begrænsede forskel

mellem de to forslag skal ses i lyset af, at der kun er få kandidatuddannede, som

har en indkomst mellem 0 og 200.000 kr., samt at fradragene kun i begrænset om-

fang påvirker den strukturelle beskæftigelse.

Tabel 5

Økonomiske konsekvenser af indførelse af et dimittendfradrag på hhv. 73,85 pct.

arbejdsindkomsten over 200.000, dog maks. 73.900 kr., i 5 indkomstår efter afsluttet

kandidatuddannelse, 2022-30 og varigt opgjort i 2022-niveau

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Provenuvirkninger, mia. kr.

Umiddelbart provenu

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

0,0

-0,3

-0,2

-0,6

-0,5

-0,4

-1,0

-0,8

-1,3

-1,0

1,0

-1,6

-1,2

-1,6

-1,2

Varig

virkning

-1,5

-1,2

Arbejdsudbud (1.000 fuldtidspersoner)

Substitutionseffekt på

timearbejdsudbud

0,0

0,1

0,2

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Side 9 af 10

Indkomsteffekt på timearbejdsudbud

Deltagelseseffekt

Samlet arbejdsudbudsvirkning

0,0

-0,1

0,1

-0,1

0,1

-0,2

0,2

0,1

-0,2

0,2

0,1

-0,3

0,2

0,1

-0,3

0,2

0,1

Virkning på strukturelt BNP, mia. kr.

0,00

0,05

0,03

0,02 -0,01 -0,01

Anm.: Se anmærkning til tabel 4.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen

Typeeksempel

Der er i typeeksemplet taget udgangspunkt i en enlig udeboende studerende med

studiejob fra Finansministeriets Familietypemodel. Typepersonen starter kandidat-

studie september 2022 og afslutter i juni 2024. Umiddelbart derefter kommer per-

sonen i beskæftigelse (dvs. fra og med juli 2024). I beskæftigelse er årslønnen så

høj, at den studerende opnår det fulde dimittendfradrag. Den studerende optager

det nye kandidatstudielån i alle 22 måneder.

Under studiet falder den disponible indkomst svarende til SU efter skat, men for-

brugsmulighederne inkl. det nye kandidatstudielån stiger en lille smule,

jf. tabel 6.

Det skyldes at den studerende har en betydeligt indkomst fra studiejob, som bety-

der, at der i udgangspunktet betales mere skat af SU, end hvad der i opgørelsen af

lånemuligheden er lagt til grund, at den gennemsnitlige studerende betaler i skat af

sin SU.

I 2025-2029 får personen det fulde dimittendfradrag, som har en efterskatværdi på

godt 95.000 kr., mens efterskatteværdien af reduktionen af SU'en udgør godt

87.000 kr. Denne typeperson bliver således overkompenseret for omlægningen til

lån, hvilket som nævnt skal ses i lyset af, at personen har studiearbejde.

Virkningen på den disponible indkomst stiger fra 2025 til 2026 og falder derfra

gradvist fra 2026-2029. Det skyldes at den studerende har optaget et studielån,

som giver anledning til et rentefradrag i afbetalingsperioden (2026-2035). Type-

personens disponible indkomst falder betragteligt fra 2029 til 2030, det skyldes at

dimittendfradraget bortfalder efter fem år. Inklusiv afdrag på SU-lånet falder for-

brugsmulighederne for denne person i 2030 relativt til udgangspunktet, dette vil

gælde frem til lånet er betalt af (dvs. i dette eksempel 2036).

Tabel 6

Type eksempel, illustration af virkning af at omklægge SU til lån med samtidig indførelse af et

dimmittend fradrag, 2022-nuveau

2022

Personlige skatter

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

-660

-25.590 -76.760 -38.380

-9.710 -29.120 -14.560 -19.100 -19.890 -19.860 -19.830 -19.790

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i årene 2023-2030 af en omlægning af SU’en, til finansministeren

Side 10 af 10

Disponibel indkomst

SU-lån og afdrag

Disponibel indkomst + SU-lån

og afdrag

-15.880 -47.640 -23.820

17.220

1.340

51.660

4.020

25.830

2.010

19.100

19.890

19.860

19.830

19.790

660

0 -10.490 -10.490 -10.490 -10.490 -10.490

19.100

9.400

9.370

9.330

9.300

-9.840

Anm.: Det er lagt til grund at SU-modtageren har en månedlig lønindkomst på knap 22.000 kr. svarende til

standardforudsætningen i Familietypemodellen. Når den studerende kommer i beskæftigede efter studiet

forudsættes det at have til en månedlig lønindkomst på 41.786 kr. svarende til gennemsnitslønnen for

personer med lang videregående uddannelse. Det forudsættes at typepersonen er enlig og ikke har nogle

børn. Typepersonen har i udgangspunktet ingen lån og nettokapitalindkomst på 0 kr, samt at personen i

udgangspunkt ikke har nogen ligningsmæssige fradrag. Personen gennemfører kandidatuddannelsen på

normeret tid (dvs er kandidatstuderende fra september 2022 til og med juni 2024), og kommer i

beskæftigelse fra og med juli 2024. Typepersonen modtog SU (fra bachelor uddannelse) umiddelbart inden

kandidatuddannelsen påbegyndes og har samme studiejob som under kandidatdelen. Personen er medlem af

folkekirken og betaler den gennemsnitlige kommune- og kirkeskat. Det er lagt til grund at studielånet på

samlet set 94.700 kr. tilbagebetales af over en tiårig periode. Der er i tabellen afrundet til nærmeste 10 kr.

Kilde: Familietypemodellen og egen tilvirkning

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister