Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2582301_0001.png
Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 246 alm. del stillet af udvalget den 8. april
2022 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (Venstre).
Spørgsmål:
Vil ministeren
evt. med bidrag fra andre ministre
redegøre for omfan-
get af de økonomiske omkostninger, der er forbundet med sikkerhedsar-
bejde til Tour de France Grand Départ Copenhagen?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet som, at der ønskes oplysninger om Politiets
udgifter forbundet med sikkerheden for ryttere og publikum under Tour de
France Grand Départs tre danske etaper den 1.-3. juli 2022. Spørgsmålet er
forelagt Justitsministeriet, som oplyser følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Køben-
havns Politi. I forlængelse heraf har Københavns Politi til brug for besva-
relsen indhentet bidrag fra de politikredse, der er involveret i afviklingen
af de danske etaper.
Politiet løser sikkerhedsopgaver ifm. store begivenheder, fx sportsbegiven-
heder og statsbesøg, som en fast del af politiets opgavevaretagelse. På bag-
grund heraf har der ikke været behov for at tilføre politiet yderligere midler
til opgaven, og udgifterne afholdes inden for politiets gældende ramme.
Tour de France Grand Départ i Danmark er en stor logistisk opgave med
tre selvstændige etaper, hvor Politiet har ansvaret for at sikre sikkerhed,
ro og orden. Opgaven har givet anledning til et omfattende planlægnings-
og koordineringsarbejde, som skal frembringe en sikker afvikling af det
samlede arrangement både for ryttere og for publikum med så få gener som
muligt for trafikken og de personer, der bor langs ruten.
På denne baggrund oplyser Københavns Politi, at de afledte ressource-
mæssige omkostninger omfatter til dels et omfattende forudgående plan-
lægnings- og koordineringsarbejde og til dels selve afviklingen af arran-
gementet. Tabellen nedenfor indeholder oplysninger om de ressourcer,
som Politiet indtil videre har anvendt i relation til planlægnings- og koor-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om ministeren vil redegøre for omfanget af de økonomiske omkostninger, der er forbundet med sikkerhedsarbejde til Tour de France Grand Départ Copenhagen, til erhvervsministeren
2582301_0002.png
2/2
dineringsarbejdet, samt en opgørelse over det forventede afledte ressour-
ceforbrug til selve afviklingen af arrangementet, opdelt på nationalindsats
og lokalindsats.
Københavns Politi skal i den forbindelse bemærke, at planlægnings- og ko-
ordineringsarbejdet fortsat pågår og vil blive intensiveret frem til selve af-
viklingen af arrangementet. Herudover skal der foretages en samlet evalu-
ering af afviklingen, hvorfor opgørelsen over ressourceanvendelsen på nu-
værende tidspunkt ikke er endelig. Der skal således forventes et yderligere
ressourcetræk, ligesom der vil tilgå driftsomkostninger i forbindelse med
selve afviklingen af etaperne, eksempelvis indlogering mv. Det forventede
ressourceforbrug, som fremgår i nedenstående tabel, er således opgjort ul-
timo april 2022.
Ressourceforbrug for politiet, Tour de France
1. etape
- Planlægning og koordinering, realiseret*
- Nationalindsats
- Lokalindsats
2. etape
- Planlægning og koordinering, realiseret
- Nationalindsats
- Lokalindsats
3. etape
- Planlægning og koordinering, realiseret
- Nationalindsats
- Lokalindsats
Samlet
Timer
5.900
4.200
8.200
2.600
3.200
4.200
2.600
3.500
5.200
39.600
Udgift (mio.
kr.)
3,5
2,5
4,8
1,5
1,9
2,5
1,5
2,1
3,1
23,4
*Københavns Politi har medtaget registreret tid i Rigspolitiets Politiområde, som indtil 1.
januar 2022 havde ansvaret for den nationale planlægning og koordinering.
Rigspolitiet har omregnet det angivne ressourceforbrug fra Københavns
Politi til det forventede omkostningsniveau baseret på den gennemsnitlige
årsværksomkostning inkl. overhead. Det bemærkes, at ressourceestimatet
er behæftet med en vis usikkerhed.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup