Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. juni 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 242 (Alm. del) af 7. april
2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvordan der med anbefalingerne i publi-
kationen ”Nye Reformveje 1” offentliggjort den 6. april 2022, er tale om såkaldte
”2. generationsreformer”?
Svar
Reformkommissionen er stadig i gang med sit arbejde. Kommissionen lever med
sin åbne arbejdsform og de udfordringer, der belyses og forsøges løst, op til de vi-
sioner, som regeringen har udstukket i kommissoriet for kommissionen.
Idéen om ”2. generationsreformer”
blev så vidt vides første gang præsenteret i en
kronik af professor og nu formand for Reformkommissionen, Nina Smith, i Ber-
lingske d. 27. juli 2016. Om forskellen på
”1. generationsreformer”
og
”2.
genera-
tionsreformer” lød det i kronikken, at:
”De
næste reformer
–
man kunne kalde dem for »2. generations reformer«
til forskel fra »1. generations reformerne«, som mest vedrørte kvantiteten
af arbejdsudbuddet og arbejdsmarkedet
–
må have fokus på hele styringen
og indretningen af den offentlige sektor, kvaliteten af arbejdsudbuddet
(dvs. uddannelsessystemet, kvaliteten af uddannelserne og deres relevans
for arbejdsmarkedet).”
Med
Nye Reformveje 1
præsenterer Reformkommissionen sit bud på, hvordan be-
skæftigelsen og produktiviteten kan øges gennem reformer af de videregående ud-
dannelser, videre- og efteruddannelsesområdet og erhvervsliv.
Anbefalingerne fokuserer blandt andet på, hvordan man gennem reformer af de
længste uddannelser kan skabe mere fleksible veje til at opnå en kandidatgrad og
samtidig frigive midler, som kan geninvesteres i sektoren
–
bl.a. mhp. at øge kvali-
teten af uddannelserne og uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans samt give
bedre betingelser for livslang læring i form af gratis videregående voksen- og efter-
uddannelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K