Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2486245_0001.png
Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 24 alm. del stillet af udvalget den 1. novem-
ber 2021 efter ønske fra Niels Flemming Hansen (K).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvornår de private trafikselskaber kan forvente at
få udbetalt den aftalte kompensation for 2021 efter Covid-19-krisen?
Svar:
Private trafikselskaber har som andre virksomheder og selvstændige ad-
gang til kompensationsordningerne under Erhvervsministeriet ifm. hånd-
teringen af Covid-19, såfremt de lever op til ordningernes krav.
Det er Erhvervsstyrelsen, der administrerer kompensationsordningerne på
Erhvervsministeriets område.
Erhvervsstyrelsen har oplyst mig, at de fleste ansøgninger om
kompensation i øjeblikket behandles og afgøres inden for to uger. Det
gælder for 75 pct. af de ansøninger, der er modtaget siden juli 2021.
Samtidig gælder det generelt i den nuværende situation, at virksomheder
maksimalt skal vente 25 dage på enten en afgørelse eller en anmodning
om supplerende oplysninger, der er nødvendige for, at Erhvervsstyrelsen
kan afgøre deres sag. Når en ansøgning om kompensation er behandlet og
godkendt, går der typisk få dage førend beløbet er udbetalt.
Ovenstående gælder generelt for alle virksomheder. Hvis en konkret virk-
somhed har spørgsmål til virksomhedens ansøgning, er det muligt at kon-
takte Erhvervsstyrelsens Corona-hotline.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup