FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om, hvilke ændringer i det offentliges udgifter til børne- og ungeydelse der har været ved at ændre udbetalingen fra 100 pct. til moderen til nu delt ligeligt mellem faderen og moderen, til skatteministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

3. maj 2022

J.nr. 2022 - 3483

Til Folketinget

–

Finansudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 238 af 6. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Thulesen Dahl (DF).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om, hvilke ændringer i det offentliges udgifter til børne- og ungeydelse der har været ved at ændre udbetalingen fra 100 pct. til moderen til nu delt ligeligt mellem faderen og moderen, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilke ændringer i det offentliges udgifter til børne- og unge-

ydelse der har været ved at ændre udbetalingen fra 100 pct. til moderen til nu delt ligeligt

mellem faderen og moderen, idet det lægges til grund, at flere fædre overstiger indkomst-

grænsen for, hvornår der sker fradrag i udbetalingen?

Svar

Ligedelingen af børne- og ungeydelsen har i udgangspunktet begrænsede provenumæssige

konsekvenser, idet udbetalingerne er uafhængige af, om den ene forældremyndighedsin-

dehaver modtagere hele ydelsen, eller begge forældremyndighedsindehavere modtager

halvdelen af ydelsen hver. Imidlertid er der en virkning fra indkomstaftrapning af ydelsen,

som kan henføres til, at modtagerkredsen er udvidet, og at reglerne for indkomstaftrap-

ning er ændret. Virkningen afhænger af familietypen.

For gifte indebar de tidligere regler, at både faderens og moderens indkomst indgik i ind-

komstaftrapningen af den fulde ydelse. Med de nye regler aftrappes faderens del af ydel-

sen ud fra faderens indkomst og moderens del af ydelsen ud fra moderens indkomst.

Dermed har ingen gifte familier fået en større indkomstaftrapning, mens nogle familier

har fået en mindre indkomstaftrapning. Sidstnævnte er de familier, hvor én og kun én af

ægtefællerne har en høj indkomst. Det skønnes, at den reducerede indkomstaftrapning

for ægtefæller svarer til merudgifter på ca. 57 mio. kr.,

jf. tabel 1.

For ugift samlevende var de hidtidige regler anderledes end for gifte, idet kun modtage-

rens egen indkomst indgik i indkomstaftrapningen, mens samleverens indkomst ikke ind-

gik. Ud over at indkomstaftrapningen dermed var lempeligere for ugifte samlevende end

for gifte, indebar reglerne, at der skete indkomstaftrapning for et ugift samlevende par,

hvor moderen er højtlønnet, men ikke for et ugift samlevende par, hvor det er faderen,

der er højtlønnet. Med de nye regler er denne forskelsbehandling afskaffet, og som følge

af at faderens (typisk højere) indkomst indgår i indkomstaftrapningen, skønnes mindreud-

gifter på ca. 22 mio. kr.

For ikkesamboende familier skønnes mindreudgifter på ca. 2 mio. kr., ligeledes som følge

af at faderens (typisk højere) indkomst indgår i aftrapningen af børne- og ungeydelsen.

Især dette skøn er usikkert, da der for ikkesamboende par er mulighed for frivilligt at til-

vælge eller fravælge ligedeling, hvilket der i sagens natur endnu ikke er data for.

Tabel 1. Merudgifter i 2022 ved ligedeling af børne- og ungeydelsen

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Kilde: Skatteministeriets beregninger

Gifte

Ugift

samlevende

-22

Ikke-

samboende

-2

I alt

Samlet skønnes ligedelingen af børne- og ungeydelsen at medføre merudgifter på ca. 34

mio. kr. i 2022 som følge af ændret indkomstaftrapning.

Side 2 af 2