Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2591829_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 5. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 236 (alm. del)
efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 236:
Det er tidligere lagt til grund, at man forventede et finansieringsbehov på 2 mia. kr.
i 2022 i tilfælde af 20.000 ukrainske flygtninge. Mener ministeren, at det med rime-
lighed kan lægges til grund, at der vil være et finansieringsbehov på 10 mia. kr. i
2022 i tilfælde af, at der ankommer 100.000 ukrainske flygtninge?
Svar:
Det egentlige finansieringsbehov ved modtagelse af fordrevne personer fra Ukraine
afhænger af en række parametre, herunder især sammensætningen af persongrup-
pen, deres beskæftigelsesgrad mv. Beregningen af de økonomiske konsekvenser –
og det deraf følgende finansieringsbehov på ca. 2 mia. kr., som følge af lov om mid-
lertidig opholdstilladelse for personer fordrevet fra Ukraine, blev foretaget på bag-
grund af en række beregningstekniske antagelser. Antagelserne er behæftet med
usikkerhed, og det er derfor vanskeligt at skønne omkostninger ved modtagelse af
fordrevne personer fra Ukraine.
Hvis de samme antagelser lægges til grund, som ved udarbejdelse af de økonomiske
konsekvenser som følge af lov om midlertidig opholdstilladelse for personer fordre-
vet fra Ukraine, kan det med væsentlig usikkerhed antages, at finansieringsbehovet
ved modtagelse af 100.000 fordrevne personer fra Ukraine vil svare til ca. 10 mia.
kr. i 2022.
9. juni 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 7025
1999735
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1