Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. december 2021
J nr.
.4390
Finansudvalget har i brev af 5. november 2021 stillet mig følgende spørgsmål 23
FIU alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Torsten Schack Pedersen (V) og Kim Valentin (V).
Spørgsmål 23
Vil ministeren redegøre for effekterne af de stigende energipriser på statens finan-
ser og effekterne for virksomhedernes konkurrenceevne og økonomi samt hushold-
ningernes disponible indkomster, og i forlængelse heraf oplyse, hvilke initiativer re-
geringen vil tage for at modvirke de negative konsekvenser af de stigende energi-
priser? Frist for dette spørgsmål er 2 dage før besvarelsen af FIU alm. del – sam-
rådsspørgsmål C.
Svar
De globale energimarkeder er ramt på flere fronter. De høje priser på særligt el og
gas skyldes således et sammenfald af en lang række faktorer, særligt situationen
på gasmarkedet, hvor en kold og lang vinter (2020/21) og en øget global efter-
spørgsel efter gas i industrien har været med til også at presse prisen op på el. I
Danmark kan vi kun i begrænset omfang påvirke energipriserne direkte. Kraftvær-
ker, der i flere EU-lande producerer el på fossile brændsler som kul og gas, er sta-
dig prisfastsættende på elmarkedet det meste af året. De stigende gaspriser sætt-
ter sig i elmarkedsprisen, da el sælges på markeder på tværs af landegrænser. An-
dre faktorer har bl.a. været en lav vandbeholdning i de norske vandreservoirer og
en mere vindstille periode i 2021 end normalt. Det betyder, at det nedadgående
pres på priserne, som udbygningen med vedvarende energi ellers leverer, har væ-
ret lidt lavere i 2021 end i 2020. Dertil kommer høje kul- og CO
2
-kvotepriser, der
også er en medvirkende faktor til at drive elprisen op.
For spørgsmålene om effekterne på statens finanser og husholdningernes dispo-
nible indkomster har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser føl-
gende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Statens finanser
De høje energipriser påvirker statens indtægter og udgifter gennem en lang række
forskellige kanaler. Det vurderes ikke muligt at give et konsolideret skøn for, hvor-
dan de høje energipriser samlet set påvirker statens finanser. Nedenfor er beskre-
vet, hvordan de høje energipriser bl.a. påvirker statens indtægter og udgifter.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/7