Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. maj 2022
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 226 (Alm. del) af
5. april 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Ministeren har i svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 174 bemærket, at det på
nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne over provenuet ved et kulturbidrag,
og at det derfor ikke indgår i besvarelsen, hvilket skyldes manglende kendskab til
sats og grundlag. Vil ministeren bekræfte, at regeringen har foreslået en sats for
kulturbidraget på 5 pct. på grundlag af omsætningen? Endvidere bedes ministeren
bekræfte, at der ikke foreligger nogen form for skøn for provenuet af regeringens
forslag om et kulturbidrag ved den foreslåede sats på 5 pct. Endelig bedes
bekræftet, at forslaget om et kulturbidrag indebærer en stramning, og at forslaget
derfor må tælle med i regnskabet over antal stramninger i svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 174, uagtet om ministeren mener at kunne give et skøn over
provenueffekten.
Svar
På nuværende tidspunkt foreligger der ikke et kvalificeret estimat for
streamingtjenesternes omsætning i Danmark, hvilket er en nødvendig
forudsætning for at skønne over provenuet fra et muligt kommende kulturbidrag
fra streamingtjenester. Derfor indgår initiativet ikke i svaret på FIU alm. del
–
spørgsmål 174.
Regeringen har tidligere forslået at indføre et kulturbidrag for streamingtjenester
på 5 procent af tjenesternes omsætning i Danmark,
jf. Den demokratiske samtale skal
styrkes.
Det kan bekræftes, at forslaget ville tælle med som en stramning, hvis det
på nuværende tidspunkt var muligt at opgøre en provenuvirkning af det.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K