Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. maj 2022
Finansudvalget har i brev af 6. april 2022 stillet mig følgende spørgsmål 223 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA).
Spørgsmål 223
Vil ministeren opgøre, hvor mange personer, der har fået udbetalt indefrosne
feriepenge i 2020, og som bor i en husstand, som ikke opfylder indkomstkriteriet på
650.000 kr. for at modtage varmechecken? Desuden bedes ministeren opgøre,
hvor mange af disse personer, som bor i en husstand, som ville have opfyldt
indkomstkriteriet, hvis ikke de havde fået udbetalt de indefrosne feriepenge i 2020.
Svar
Hensigten med varmechecken er at give en økonomisk håndsrækning til nogle af
dem, der rammes allerhårdest af de høje energipriser.
Det fremgår af
Aftale om målrettet varmecheck samt Tillægsaftale om målrettet var-
mecheck,
at varmechecken målrettes husholdninger med varmekilder, der er sær-
ligt udsat for prisstigninger, herunder individuelle gasfyr, fjernvarmenet med en høj
gasandel og husstande med el-opvarmning, der oplever tilsvarende prisstigninger.
Derudover fremgår det, at støtten ikke skal gå til danskere med meget høje indtæg-
ter, hvorfor der er fastsat en indkomstgrænse, så alene husstande med en samlet,
årlig, personlig indkomst på maksimalt 650.000 kr. (efter AM-bidrag) modtager var-
mechecken.
Derudover har det været et vigtigt hensyn, at udbetaling af varmechecken kan ske
hurtigst muligt. Det forventes, at udbetaling af varmechecken vil ske til august og
september. Det blev vurderet i forbindelse med lovbehandlingen, at såfremt man
skulle tage højde for feriepenge, så ville det udskyde udbetalingstidspunktet.
Jeg har derudover forelagt spørgsmålet for Beskæftigelsesministeriet, der oplyser:
”Lønmodtagere havde ind til den 31. maj 2021 mulighed for at få førtidig udbetaling
af indefrosne feriemidler. Den førtidige udbetaling skete ad to udbetalingsrunder i
efteråret 2020 samt foråret 2021. I 2020 var muligt at få udbetalt 3 af de 5 inde-
frosne uger. Samlet fik ca. 2,3 mio. ud af ca. 2,9 mio. lønmodtagere en førtidig ud-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/3