Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 218 (Alm. del) af 31.
marts 2022 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i en tabel oplyse væksten i det demografiske træk for det samlede
offentlige forbrug i sundhedsvæsenet i mia. kr. fra 2023 og frem til og med 2033
både årligt og akkumuleret (i alt over perioden)?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil ændre sig som følge af udvik-
ling i befolkningssammensætningen, når det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring idet
stigende levetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sid-
ste leveår, hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
Beregningen af det demografiske træk er senest opdateret i forbindelse med
Opda-
teret 2025-forløb,
august 2021, herunder med afsæt i den nyeste befolkningsprog-
nose fra DREAM og Danmarks Statistik samt et opdateret udgiftsgrundlag.
Væksten i det demografiske træk kan opdeles i kollektivt og individuelt forbrug,
hvor det individuelle offentlige forbrug med betydelig usikkerhed yderligere kan
opdeles i særskilte udgiftsområder (undervisning, sundhed, social beskyttelse og
kultur, fritid mv.). I tabel 1 er væksten i det demografiske træk under sundheds-
området anført frem mod 2033. Sundhedsudgifterne inkluderer plejehjemsudgif-
ter.
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) 31. marts 2022
ønsker spørgeren
en opgørelse af væksten i det demografiske træk for det samlede offentlige for-
brug på ældreområdet frem mod 2033. Finansministeriet opgør ikke væksten i det
demografiske træk særskilt for ældreområdet, blandt andet idet plejehjemsudgifter
som nævnt indgår under sundhed, mens hjemmehjælp indgår under udgifterne til
social beskyttelse. I tabel 1 anføres i stedet væksten i det demografiske træk for
udgifter til social beskyttelse, som ud over udgifter til hjemmehjælp inkluderer
dagpasning, beskæftigelsesindsats, handicapområdet, børn og unge med særlige
behov, voksne med særlige behov og øvrige udgifter til social beskyttelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K