Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 215 (Alm. del) af 31.
marts 2022 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i en tabel oplyse væksten i det demografiske træk for det samlede
offentlige forbrug i mia. kr. fra 2023 og frem til og med 2033 både årligt og akku-
muleret (i alt over perioden)?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil ændre sig som følge af udvik-
ling i befolkningssammensætningen, når det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring idet
stigende levetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sid-
ste leveår, hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
Beregningen af det demografiske træk er senest opdateret i forbindelse med
Opda-
teret 2025-forløb,
august 2021, herunder med afsæt i den nyeste befolkningsprog-
nose fra DREAM og Danmarks Statistik samt et opdateret udgiftsgrundlag.
Væksten i det demografiske træk både årligt og akkumuleret fra 2023 frem til og
med 2033 fremgår af tabel 1. I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 216 (Alm. del) 31.
marts 2022
ønsker spørgeren en opgørelse af den årlige og akkumulerede vækst i
det demografiske træk fordelt på aldersgrupperne 0-17 år, 18-69 år samt 70+ år.
Disse fremgår ligeledes af tabel 1.
Der er stor forskel på, hvor mange individuelle offentlige serviceydelser, hver al-
dersgruppe modtager. Generelt gælder det, at de gennemsnitlige serviceudgifter til
ældre samt børn og unge er højere end udgiftstrækket til personer i de erhvervsak-
tive aldre, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at særligt udgifter til fx dag-
pasning-, pleje- og sundhedsudgifter er højere blandt ældre samt børn og unge.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K