Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2580657_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. maj 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 214 (Alm. del) af 31.
marts 2022 stillet efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF)
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at de danske familier, der i forvejen har de mind-
ste rådighedsbeløb, rammes hårdt af et stigende dansk prisindeks?
Svar
Det er vigtigt at understrege, at den stigning, der i øjeblikket sker i det danske pris-
indeks overordnet set vil ramme alle danske husholdninger. Dette sker både ved
generelle prisstigninger på basalt forbrug og ved at husstandes opsparinger bliver
mindre værd. Det skal ses i lyset af, at de stigende priser ikke længere alene kan
knyttes til enkelte varegrupper, som fylder forskelligt i danskernes forbrug.
Inflationen blev særligt igangsat af kraftigt stigende energipriser, der nu har bidra-
get til højere produktionsomkostninger for virksomhederne og dermed prisstig-
ninger på andre varegrupper generelt. Samtidig har bl.a. krigen i Ukraine, sanktio-
nerne mod Rusland og en stadig begrænset leveringskapacitet som følge af co-
ronapandemien sat yderligere skub i inflationen.
Regeringen kan ikke kompensere alle danskere for de stigende priser. Situationen
med stigende energi- og fødevarepriser medfører en vanskelig balancegang i den
økonomiske politik, idet mulige tiltag til at understøtte efterspørgsel og aktivitet
på kort sigt typisk vil forstærke inflationspresset yderligere.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K