Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2580648_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. maj 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 211 (Alm. del) af 31.
marts 2022 stillet efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF)
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at mange lavindkomstfamilier med et stramt
budget lige nu og i den kommende tid vil få svært ved at få deres husholdnings-
budget til at dække basale fornødenheder, og hvad vil ministeren gøre for at sikre,
at danske lavindkomstfamilier ikke mister deres rådighedsbeløb på baggrund af de
stigende energi- og fødevarepriser?
Svar
Regeringens udgangspunkt for initiativer til afhjælpning af konsekvenserne af sti-
gende priser er en målrettet hjælp til de familier, der er særligt hårdt ramt, herun-
der lavindkomstfamilier. Indtil videre er det besluttet at udbetale en ekstra varme-
check på 6.000 kroner. Checken udbetales automatisk til husstande med årlig ind-
komst under 650.000 kroner, der er ramt af høje prisstigninger på gas. I sit udspil,
Danmark Kan Mere II,
har Regeringen ligeledes fokus på at yde økonomisk hjælp til
familier med lave indkomster ifm. deres omstilling til grøn opvarmning.
Regeringens seneste udspil omfatter en ekstraordinær hjælpepakke målrettet de
mest økonomisk sårbåre, der har størst behov for hjælp. Konkret foreslår Rege-
ringen at hæve den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 5.000 kr. efter
skat i 2022 (hvilket omfatter 290.000 danskere, der i dag modtager ældrecheck),
hæve befordringsfradraget samt give et mindre engangsbeløb til førtidspensioni-
ster, der ikke har mulighed for at arbejde mere i 2022. For Regeringen er det vig-
tigt, at pakken holdes inden for en økonomisk ramme på to til tre milliarder kro-
ner, samt at pakken er fuldt finansieret. Regeringen forhandler i øjeblikket med
Folketingets partier om den økonomiske hjælpepakke.
Dog er det vigtigt at bemærke, at Regeringen ikke kan kompensere alle danskere
for de stigende priser, men yde en målrettet og kortsigtet hjælp til de lavindkomst-
grupper, der grundet prisstigninger får svært ved at få råd til basale fornødenhe-
der. Målretningen er nødvendig, da en lempeligere finans- og pengepolitik kan øge
efterspørgslen yderligere, hvilket isoleret set bidrager til at øge inflationen.
Det skal derudover bemærkes, at andelen af danske familier med relativt lav ind-
komst er forholdsvis lille. Sammenlignet på tværs af OECD-lande, så er det kun i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 211: MFU spm. om ministeren holdning til, at mange lavindkomstfamilier med et stramt budget lige nu og i den kommende tid vil få svært ved at få deres husholdningsbudget til at dække basale fornødenheder, til finansministeren
Side 2 af 2
Island og Tjekkiet, at lavindkomstgruppen udgør mindre andel af befolkningen
end den gør i Danmark
jf. Ulighedsredegørelsen 2021.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister