Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. maj 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 209 (Alm. del) af 31.
marts 2022 stillet efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF)
Spørgsmål
Er ministeren bekymret for, hvordan de stigende renter og fødevarepriser påvir-
ker en dansk gennemsnitsfamilie med en årsindkomst på medianniveau, og hvad
vil ministeren gøre for at sikre, at en dansk gennemsnitsfamilie ikke mister en stor
del af sit økonomiske råderum grundet stigende inflation, renter og fødevarepri-
ser?
Svar
Regeringen er opmærksom på, at situationen med stigende priser kan være svær at
håndtere for mange familier. Særligt har stigende varmepriser ramt mange familier
hårdt. På den baggrund har Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet indgået aftale
om en skattefri varmecheck på 6.000 kr. til husstande med årlig husstandsind-
komst under 650.000 kr. og en varmekilde, der er ramt af høje prisstigninger. Var-
mechecken bliver udbetalt august og september.
Regeringens seneste udspil omfatter en ekstraordinær hjælpepakke målrettet de
mest økonomisk sårbåre, der har størst behov for hjælp. Konkret foreslår Rege-
ringen at hæve den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 5.000 kr. efter
skat i 2022 (hvilket omfatter 290.000 danskere, der i dag modtager ældrecheck),
hæve befordringsfradraget samt give et mindre engangsbeløb til førtidspensioni-
ster, der ikke har mulighed for at arbejde mere i 2022. For Regeringen er det vig-
tigt, at pakken holdes inden for en økonomisk ramme på to til tre milliarder kro-
ner, samt at pakken er fuldt finansieret. Regeringen forhandler i øjeblikket med
Folketingets partier om den økonomiske hjælpepakke.
Regeringen er åben for yderligere initiativer målrettet de hårdest ramte familier in-
den for rammen, men har ingen planer om en omfattende eller fuld kompensa-
tion til husholdningerne for stigende priser. Det skal bl.a. ses i lyset af, at en sådan
generel kompensation ikke blot vil være meget dyrt for det offentlige, men i sig
selv vil bidrage til at øge efterspørgslen og dermed presse yderligere til prisstignin-
gerne.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K