Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 207 (Alm. del) af 25.
marts 2022
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en tabel, hvor 18-67-årige indvandrere bosat i Dan-
mark pr. 1. januar 2022 inddeles i deciler efter, hvor lang tid de har modtaget
en indkomsterstattende overførselsindkomst? For hver decil ønskes samtidig
oplyst, hvad det gennemsnitlige antal år i ordinær beskæftigelse har været.
Tallene ønskes for 0-1, 1-2, 2-3, 3-4, 4-5, 5-6, 6-7, 7-8, 8-9, 9-10 og +10 års
opholdstid
.
Svar
Det seneste hele år med detaljerede oplysninger om befolkningens beskæftigelses-
omfang og modtagelse af indkomsterstattende overførselsindkomst er 2020. Sva-
ret tager derfor udgangspunkt i indvandrere bosat i Danmark pr. 1. januar 2021 og
ikke 2022, som angivet i spørgsmålet.
Det lægges til grund, at aldersafgrænsningen i spørgsmålet afspejler, at folkepensi-
onsalderen er 67 år i 2022. Da folkepensionsalderen øges med et halvt år i 2019,
2020, 2021 og 2022 er aldersafgrænsningen justeret i forhold til, at der i svaret er
taget udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar 2021
1
. Halvdelen af de 66-årige pr.
1. januar 2021 (dem med fødselsdag i juli-december) kunne overgå til folkepen-
sion i 2020, mens den anden halvdel (dem med fødselsdag i januar-juni) kunne
overgå til folkepension i 2019. Opgørelsen er derfor afgrænset til at omfatte de 18-
65-årige pr. 1. januar 2021.
Pr. 1. januar 2021 var der omkring 516.320 indvandrere i befolkningen i alderen
18-65 år,
jf. tabel 1.
Af disse havde omkring halvdelen en opholdstid i Danmark på
mere end 10 år. Ca. 33.750, svarende til 6,5 pct., havde en opholdstid i Danmark
på under ét år.
Derudover er det lagt til grund, at aldersgruppen, der har kunne overgå til folkepension inden statustids-
punktet, ikke skal inkluderes.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K