FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 205: MFU spm. om ministeren vil oplyse virkningen på de offentlige finanser ved, at nye folkepensionister fra 2023 og frem tildeles boligstøtte, til finansministereb

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. september 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 25.

marts 2022 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser ved, at nye

folkepensionister fra 2023 og frem tildeles boligstøtte efter reglerne for ”nye”

førtidspensionister, samtidig med at alle satser og beløbsgrænser for boligsikring

ikke længeres prisreguleres, men i stedet fastholdes nominelt? Virkningen bedes

oplyst for årene 2023-2030 og for 2035.

Svar

Boligstøtte omfatter boligydelse til folkepensionister og førtidspensionister på

gammel ordning (tildelt før 2003) og boligsikring til øvrige personer i lejebolig.

Førtidspensionister på den nye ordning (tilkendt i 2003 eller senere) kan således

søge om boligstøtte efter reglerne for boligsikring. Boligsikringsreglerne for før-

tidspensionister følger samme regler som for sikringsmodtagere generelt, men

med den forskel, at reglen om, at boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligud-

giften for husstande uden børn, ikke gælder for bl.a. førtidspensionister på den

nye ordning.

Det overordnede princip for såvel boligydelse som boligsikring er, at der kan op-

nås et tilskud til huslejebetalingen svarende til en andel af huslejen minus en andel

af indkomsten over et vist niveau. For boligydelse er det 75 pct. af huslejen inkl. et

tillæg på 7.300 kr. minus 22�½ pct. af indkomsten over 173.500 kr., mens det for

boligsikring er 60 pct. af huslejen minus 18 pct. af indkomsten over 148.100 kr.

Den husleje, der indgår i opgørelsen af boligydelse, kan maksimalt udgøre 97.300

kr., mens den for boligsikring maksimalt kan udgøre 83.100 kr. Derudover er bo-

ligstøtten evt. begrænset af, at modtagerens egenbetaling altid skal udgøre mindst

25.000 kr. når det gælder boligsikring og mindst 11 pct. af indkomsten dog mindst

18.300 kr. for så vidt angår boligydelse

De angivne grænser for maksimal husleje og mindste egenbetaling øges med et tillæg pr. barn i husstanden.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 205: MFU spm. om ministeren vil oplyse virkningen på de offentlige finanser ved, at nye folkepensionister fra 2023 og frem tildeles boligstøtte, til finansministereb

Side 2 af 4

Boligstøtten er endvidere begrænset af, at boligydelse maksimalt kan udgøre

51.360 kr. og at boligsikring maksimalt kan udgøre 43.848 kr. (og som nævnt mak-

simalt 15 pct. af boligudgiften, hvis der ikke er børn i husstanden).

En overgang fra boligydelsesregler til boligsikringsregler indebærer således bl.a., at

huslejetillægget på 7.300 kr. forsvinder, støtteprocenten falder fra 75 til 60 pct.,

huslejeloftet reduceres, den mindste egenbetaling øges og den maksimalt mulige

støtte reduceres.

Hertil kommer en række øvrige forskelle i reglerne for opgørelse af hhv. boligsik-

ring og boligydelse, herunder fx højere grænser for formuetillæg til indkomsten

for boligydelse end for boligsikring og forskelle i satser for tillæg for vedligehol-

delse mv.

Når de nævnte beløbsgrænser har forskelligt niveau for hhv. boligsikring og bolig-

ydelse skyldes det, at beløbsgrænserne for boligydelse siden 2004 har været regule-

ret svarende til lønudviklingen, mens de for boligsikring har været reguleret sva-

rende til udviklingen i forbrugerpriserne.

Hvis nye folkepensionister fra 2023 og frem i stedet for at kunne opnå boligstøtte

efter boligydelsesreglerne, får boligstøtte efter reglerne for boligsikring til førtids-

pensionister på den nye ordning, vurderes det at bidrage til en reduktion i de of-

fentlige udgifter til boligstøtte på ca. 75 mio. kr. i det første år stigende til godt 2,2

mia. kr. i 2035,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af at nye folkepensionister fra 2023 kan søge boligstøtte efter

sikringsreglerne samt af at beløbsgrænser i reglerne for boligsikring fastholdes nominelt fra 2023

2023

Umiddelbar mindreudgift

1. Boligsikring til nye folkepensionister

2. Fastholdelse af beløbsgrænser

Samlet

- Tilbageløb

Efter tilbageløb

+ Adfærd

Efter tilbageløb og adfærd

135

210

-50

160

-5

160

180

520

695

-160

535

-10

525

305

685

985

-225

760

765

2024

2025

2026

435

865

1.300

-300

1.000

2027

590

1.060

1.650

-380

1.270

1.295

2028

765

1.260

2.025

-465

1.560

1.610

2029

960

1.460

2.415

-555

1.860

1.945

2030

1.155

1.685

2.840

2.190

115

2.300

2035

2.225

2.835

5.065

3.900

270

4.170

Mio. kr., 2022-niveau

-655 -1.165

Anm.: De offentlige udgifter til boligsikring i årene 2023-35 er beregningsteknisk baseret på en opgørelse i 2022-

niveau, hvor beløbsgrænserne er nedsat svarende til mindrereguleringen af disse opgjort i forhold til en

regulering, hvor realværdien af grænserne var fastholdt. Opgørelsen er baseret på boligstøttemodtagere i

2018 fremskrevet til 2022-niveau og der er således set bort fra eventuelle forskydninger i antallet og

sammensætningen af boligstøttemodtagere og i befolkningssammensætningen. Nye folkepensionister i 2023

er i opgørelsen repræsenteret ved personer, der nåede folkepensionsalderen i 2018, mens nye

folkepensionister i 2024 antages at være repræsenteret ved personer, der nåede folkepensionsalderen i 2017,

osv. Der er set bort fra virkninger af forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2030 og 2035. De opgjorte

virkninger er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Afrunding i tabellen kan betyde at summen af elementerne ikke

nødveddigvis summer til de angivne totaler.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. hhv. 3,3 pct. befolkningen.

Side 3 af 4

Den stigende besparelse afspejler såvel, at de nye regler gradvist omfatter en større

andel af folkepensionisterne som at disse folkepensionister overgår til et regelsæt,

hvor beløbsgrænserne reguleres svarende til forbrugerpriserne.

Hvis der ud over de ændrede regler for boligstøtte til nye folkepensionister gen-

nemføres en generel ændring i reglerne for boligsikring som indebærer, at beløbs-

grænserne fra 2023 og frem ikke reguleres svarende til forbrugerpriserne, men

fastholdes nominelt, vurderes det at bidrage til en reduktion i de offentlige udgif-

ter til boligstøtte på ca. 135 mio. kr. i 2023 stigende til godt 2,8 mia. kr. i 2035. Be-

sparelsen skal ses i sammenhæng med, at ændringen omfatter hele gruppen af bo-

ligsikringsmodtagere og ikke blot de nye folkepensionister.

Det indebærer en samlet besparelse på udgifterne til boligstøtte på 210 mio. kr. i

2023 stigende til knap 5,1 mia. kr. i 2035. Opgjort efter tilbageløb udgør besparel-

sen 160 mio. kr. i 2023 stigende til 3,9 mia. kr. i 2035.

Boligstøtten afhænger som nævnt ovenfor af husstandsindkomsten og en ind-

komststigning vil for nogle boligstøttemodtagere indebære lavere boligstøtte. Bo-

ligstøtte bidrager således til den sammensatte marginalprocent på arbejdsind-

komst. Ændringer i reglerne for boligstøtte kan dermed have betydning for ar-

bejdsudbuddet for personer i husstande, der modtager boligstøtte. Ændringerne i

boligstøttereglerne vurderes samlet set at bidrage til en reduktion i arbejdsudbud-

det i årene frem til 2027 og en stigning i arbejdsudbuddet i årene efter 2027. Re-

duktionen i årene frem mod 2027 udgør mellem 60 og 200 fuldtidspersoner, mens

der i 2035 vurderes at være en positiv arbejdsudbudsvirkning svarende til knap

1.100 fuldtidspersoner.

Arbejdsudbudsvirkningen afspejler en positiv deltagelseseffekt, en positiv timeef-

fekt af forslaget om, at nye folkepensionister tildeles boligstøtte efter reglerne for

boligsikring til førtidspensionister, samt en timeeffekt af forslaget om nominelt

fastholdte beløbsgrænser for boligsikring, der er negativ frem til 2029 og herefter

er positiv. Den negative timeeffekt af fastholdte beløbsgrænser skal ses i sammen-

hæng med, at flere gradvist bliver omfattet af indkomstaftrapningen, når ind-

komstgrænser for aftrapning falder i realværdi. Den realt set faldende grænse for

indkomstaftrapning betyder også, at nogle boligstøttemodtagere kommer i en situ-

ation, hvor boligstøtten er fuldt aftrappet. I de første år er der flere, der rykker ind

i aftrapning af boligstøtte end personer, der får boligstøtten fuldt aftrappet. Men

på længere sigt vil andelen, der mister boligstøtten pga. af aftrapning, dominere.

Indregnes de afledte arbejdsudbudsvirkninger skønnes saldovirkningen af forsla-

gene at udgøre 160 mio. kr. i 2023 stigende til knap 4,2 mia. kr. i 2035 opgjort ef-

ter tilbageløb og adfærd.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister