FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 203: MFU spm. om adgangskrav for de gymnasiale uddannelser om et karaktergennemsnit på 7,0 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. september 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 203 (Alm. del) af 25.

marts 2022 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren med henvisning til metoden benyttet i svarene på BUU

(folketingsåret 2019-20) alm. del

–

spørgsmål 84 og 488 oplyse den forventede

virkning på de offentlige finanser for årene 2023 til og med 2035, såfremt der

indføres et adgangskrav for de gymnasiale uddannelser om et karaktergennemsnit

på 7,0 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen? Ministeren bedes

lægge til grund, at samtlige af de unge, som ikke opnår adgang til en gymnasial

uddannelse, i stedet påbegynder en erhvervsuddannelse. Modsat svaret på BUU

(folketingsåret 2019-20) alm. del

–

spørgsmål 84 ønskes det endvidere lagt til

grund, at de personer, som påbegynder en erhvervsuddannelse i stedet for en

gymnasial uddannelse, opnår samme afsluttet uddannelsesniveau med samme

sandsynlighed, som eksisterende erhvervsuddannelseselever med samme køn og

karaktergennemsnit (frem

for ”gennemsnitlige” erhvervsuddannelseselever).

Revideret svar

Der er konstateret en fejl i regneeksemplet i det oprindelige svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 203 (alm. del) af 25. marts 2022. Denne hænger sammen med

omregningen fra virkninger på beskæftigelsen til virkningen på de offentlige finan-

ser. De angivne virkninger på beskæftigelse mv. i regneeksemplet er således uæn-

drede, mens virkningen på den strukturelle offentlige saldo i fx 2035 er ændret fra

9,3 til 8,8 mia. kr. (2022-niveau). Finansministeriet beklager fejlen. Nedenfor føl-

ger et revideret svar, hvor fejlen er rettet.

I skoleåret 2020/2021 blev der optaget knap 55.000 elever på de ordinære gymna-

siale uddannelser. Heraf havde knap 17.000 elever et karaktergennemsnit fra

grundskolen på under 7,

jf. tabel 1.

Hertil kommer omkring 1.600 elever, hvor der

ikke umiddelbart foreligger oplysninger om grundskolekarakterer.

Det er bereg-

ningsteknisk lagt til grund, at disse ca. 1.600 elever også afskæres fra muligheden

for at blive optaget på gymnasiet. Samlet set vil det således være 18.600 elever,

Det kan fx skyldes at de ikke har gennemført grundskolen i Danmark eller at de ikke har aflagt prøve i alle

lovbundne fag.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 203: MFU spm. om adgangskrav for de gymnasiale uddannelser om et karaktergennemsnit på 7,0 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, til finansministeren

Side 2 af 6

som ikke ville kunne optages på en gymnasialuddannelse, hvis der indføres et ka-

rakterkrav på 7. Det vil være en betydelig ændring af målgruppen for de ordinære

gymnasiale uddannelser og svarer til, at optaget vil blive reduceret med 34 pct.

Tabel 1

Tilgang til de ordinære gymnasiale uddannelser i skoleåret 2020/2021 fordelt på

grundskolekarakterer og køn

Karakter

Under 7,00

7 og derover

Ukendt eller uoplyst

I alt

Kvinder

8.200

20.400

800

29.500

Mænd

8.800

15.600

700

25.100

Tilgang (personer)

17.000

36.000

1.600

54.600

Anm: Samlet tilgang summer ikke til sammenlagt tilgang fra hhv. kvinder og mænd pga. afrunding.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og uddannelsesstatistik.dk.

Den forudsatte ændring i tilgangen til de ordinære gymnasiale uddannelser er så

stor, at de relevante virkninger af tiltaget vil kunne række betydeligt ud over, hvad

der kan opfanges med Finansministeriets sædvanlige regnemetoder på området.

Nedenstående beregninger udgør således alene en illustration af de virkninger til-

taget vil have, baseret på stiliserede beregninger og Finansministeriets sædvanlige

regneprincipper. Hertil kommer at tilpasningen af økonomien til de nye struktu-

relle niveauer vil kunne være længere, end hvad der sædvanligvis forudsættes, da

tiltaget vil ændre væsentligt på udbuddet af arbejdskraft, hvilket vil kræve betyde-

lige ændringer i fx branchesammensætningen, ligesom det vil påvirke produktivitet

og velstand.

Der er i spørgsmålet formuleret et ønske om, at der i tillæg til forudsætningerne i

besvarelsen af Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 84 (alm. del) af

29. november 2019, forudsættes at de personer, som ikke længere kan på begynde

en gymnasial uddannelse, i stedet påbegynder en erhvervsuddannelse og opnår

samme afsluttet uddannelsesniveau med samme sandsynlighed, som eksisterende

erhvervsuddannelseselever med samme køn og karaktergennemsnit.

Beregningerne i svaret, der henvises til, er rent illustrative og viser blandt andet

blot virkningen af, at der er 3.000 færre gennemsnitlige gymnasieelever og 3.000

flere gennemsnitlige erhvervsskoleelever. Det er fx forsimplende beregningstek-

nisk forudsat, at de elever, der flyttes, og som samtidig gennemfører erhvervsud-

dannelsen, gennemfører på normeret tid. Da de første 3.000 elever er flyttet i 2020

(jf. det oprindelige svar, som der tages udgangspunkt i), betyder det således, at ak-

tiviteten på ungdomsuddannelserne allerede er indfaset i 2024, mens aktiviteten på

de videregående uddannelser er indfaset i 2029.

Side 3 af 6

I denne besvarelse kan der, på baggrund af de i spørgsmålet givne forudsætninger,

opstilles et alternativ forløb for de unge, som ikke længere kan optages på en gym-

nasial uddannelse, herunder forudsætninger om frafald, omvalg og gennemførsels-

tid. Dette betyder således også, at tiltagets virkninger på uddannelsesniveauet i be-

regningerne vil have en længere indfasningsperiode, end hvad der er forudsat i be-

svarelsen af Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 84 (alm. del) af 29.

november 2019.

Beregningerne vil dog fortsat stadig bero på en række betydelige antagelser, herun-

der at det er tilstrækkeligt at inddele personer på baggrund af køn og karakterer,

når man skal opstille relevante alternativ forløb. Fx kan man forestille sig to ele-

ver af samme køn og med ens karakterer kan adskille sig på en række andre para-

metre fx i forhold til interesser og ønsker om karriereveje, hvor disse forskelle

samtidig er en naturlig forklaring på, hvorfor de i udgangspunktet vælger forskel-

lige ungdomsuddannelser. Idet de ikke har valgt samme ungdomsuddannelse i ud-

gangspunktet, er det således ikke sikkert, at de vil opnå samme uddannelsesniveau,

hvis karakterkravet gør, at de begge må søge ind på en erhvervsuddannelse.

Man kan også forestille sig, at de elever som i udgangspunktet vælger gymnasiet, i

gennemsnit er mindre afklaret om deres uddannelsesvalg, end de personer som di-

rekte søger optagelse på en erhvervsuddannelse. Det kunne betyde, at de vil

komme til at tage flere omvalg i erhvervsuddannelsessystemet, således at der går

længere tid inden de er færdiguddannet end de elever, der vælger erhvervsuddan-

nelse i udgangspunktet.

Alternative uddannelsesniveauer

For at opgøre et alternativt uddannelsesforløb tages der udgangspunkt i personer

som aflagde 9. klasses afgangsprøve i sommeren 2002 (skoleåret 2001/2002), disse

personer følges indtil skoleåret 2020/2021, hvor de vil være cirka 35 år. Årgan-

gene inddeles i personer, som på et tidspunkt har været indskrevet på en gymna-

sial uddannelse, uagtet om de har gennemført den (i det nedenstående kaldet gym-

nasieforløb), og personer som ikke har været indskrevet på et gymnasial uddan-

nelse, men som har været indskrevet på en erhvervsuddannelse (i det nedenstå-

ende forsimplende kaldet erhvervsuddannelsesforløb). Der ses således bort fra

elever som ikke har været indskrevet på hverken en gymnasial uddannelse eller en

erhvervsuddannelse.

For at opgøre en alternativ uddannelsesfordeling (igangværende samt højest fuld-

førte uddannelse) i de to grupper (gymnasie- og erhvervsuddannelsesforløb) i

hvert år efter 9. klasse er afsluttet, inddeles eleverne efter køn og efter om deres

karaktergennemsnit

ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse var over 7, mel-

lem 4 og 7, under 4 eller uoplyst (herunder elever som ikke havde aflagt prøve i de

Begrebet ”lovbundne prøver” er indført efter 2002. Der er derfor taget udgangspunkt

i karakterne fra fa-

gene ”skriftlig dansk”, ”retskrivning”, ”dansk mundtlig”, ”matematik skriftlig”, ”engelsk mundtlig” og ”Fy-

sik/kemi praktisk/mundlig”. Karakteren i skriftlig dansk og retskrivning er vejet sammen til én karakter, da

Side 4 af 6

relevante fag). Uddannelsesfordelingen er derefter skaleret til køns- og karakter-

sammensætningen ved optaget på gymnasierne i skoleåret 2020/2021,

jf. ovenfor.

Det alternative uddannelsesforløb opgøres fra skoleåret efter 9. klasse er afsluttet,

hvilket betyder, at der fx også er indregnet en ændring i aktiviteten på 10. klasse.

I gymnasieforløbet er der en del som, når de er omkring 35 år, faktisk har opnået

en faglært uddannelse (22,9 pct.) som højest fuldført uddannelse, mens over 60

pct. har opnået en videregående uddannelse,

jf. tabel 2.

I erhvervsuddannelsesforlø-

bet er det ikke alle, men over 60 pct., som har opnået en faglært uddannelse, og

omkring 20 pct. uddanner sig videre og har opnået en videregående uddannelse.

Der er i begge forløb omkring 15 pct. som fortsat er ufaglærte, når de er omkring

35 år.

Tabel 2

Forudsatte alternative uddannelsesfordelinger målt ved højest fuldført uddannelse som cirka 35-

årig , pct.

Uddannelsesniveau

LVU

MVU

KVU

Faglært

Ufaglært

Gymnasieforløb

16,5

35,0

10,0

22,9

15,7

Erhvervsuddannelsesforløb

0,9

11,4

5,0

65,7

17,0

Anm.: Gymnasialeforløb dækker over personer som på et tidspunkt har været optaget på en gymnasial uddannelse,

mens erhvervsuddannelsesforløb dækker over personer, som har været optaget på erhvervsuddannelse, men

ikke gymnasial uddannelse. De alternative uddannelsesfordelinger er lavet på baggrund af opgjorte

uddannelsesveje for årgangen, der afsluttede 9. klasse i skoleåret i 2001/2002 med et karaktergennemsnit

under 7, skaleret til tilgangen til de ordinære gymnsiale uddannelser i skoleåret 2020/2021 på baggrund af

køns- og karakterfordelingen, pct.

Kilde: Egne beregninger pba. af en fuldtælling af befolkningen fra lovmodellens datagrundlag samt bidrag fra

Børne- og Undervisningsministeriet og uddannelsesstatistik.dk

Virkning på de offentlige finanser

De beregningstekniske forudsætninger om virkninger på arbejdsmarkedstilknyt-

ningen af ændringer i uddannelsesniveauet tager udgangspunkt i Finansministeri-

ets normale regneprincipper på uddannelsesområdet, som er nærmere beskrevet i

kapitel 6 i Finansredegørelse 2014.

På kort og mellemlang sigt giver tiltaget en betydelig fremgang i beskæftigelsen.

Det skyldes primært at de erhvervsuddannede kommer hurtigere ud på arbejds-

markedet, og at de i højere grad er beskæftiget under deres uddannelse. Idet per-

soner med erhvervsuddannelser i gennemsnit har en lavere beskæftigelsesfrekvens

der i dag gives én samlet karakter i skriftlig dansk, der dækker over skriftlig fremstilling, læsning og retskriv-

ning. Karaktererne er givet på 13-trinsskalen, men de er omsat til 7-trinsskalen inden, der er regnet et gen-

nemsnit.

Side 5 af 6

end personer med videregående uddannelser må det lægges til grund, at beskæfti-

gelsesfrekvensen på lang sigt gradvist vil falde igen i takt med at de nye generatio-

ner (med en lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning) kommer til at udgøre en sti-

gende del af arbejdsstyrken (fremgår ikke af tabellen nedenfor),

jf. også Finansredegø-

relse 2014.

Ud over at virkningerne på arbejdsstyrken vil have betydning for skatteindtægter

og udgifter til indkomsterstattende overførsler, så vil ændringen i uddannelsesakti-

viteten også påvirke de offentlige udgifter til uddannelse, herunder udgifter til SU.

Beregningsteknisk er uddannelsesudgifterne baseret på gennemsnitsbetragtninger

inden for hver overordnet uddannelseskategori (fx grundskole, gymnasial uddan-

nelse, EUD grund- og hovedforløb, KVU, MVU, LVU mv.), og på baggrund af

den forudsatte studieaktivitet. Der er i vid udstrækning taget udgangspunkt i mar-

ginalomkostninger, og der er således ikke taget højde for, at tiltaget forventeligt vil

føre til forskubning af de ikke-aktivitetsafhængige omkostninger blandt forskellige

uddannelseskategorier.

Tiltaget vil i regneeksemplet styrke den strukturelle offentlige saldo allerede i de

første år og i 2035 kan der beregningsteknisk opgøres en forbedring af den offent-

lige saldo med omkring 9 mia. kr. (2022-niveau) under de i spørgsmålet anførte

forudsætninger,

jf. tabel 4.

Effekterne er særligt drevet af, at erhvervsuddannelses-

elever er i lønnet praktik/lære i en stor andel af deres uddannelsestid, hvor de ikke

udløser statslige taxametertilskud, og samtidig ikke får SU. Der er ikke taget højde

for, at det højere antal elever på erhvervsuddannelserne vil øge behovet for udbud

af lærepladser på erhvervsuddannelsesområdet markant, herunder vil et øget antal

lærepladser medføre, at den samlede lønrefusion og hermed virksomhedernes

samlede AUB-bidrag vil stige markant.

Det er vigtigt at være opmærksom på at tiltaget vil påvirke samfundsøkonomien

på en række parametre, som ikke nødvendigvis er afspejlet i virkningen på den of-

fentlige saldo. Fx vil det faldende uddannelsesniveau på sigt sætte sig i timepro-

duktiviteten og dermed medføre et betydeligt fald i den samlede velstand målt ved

BNP,

jf. fx besvarelsen af Børne og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 84 (Alm. del) af 29.

november 2019.

Tabel 3

Virkning på strukturel offentlig saldo af at indføre et karakterkrav på 7 på de gymnasiale

uddannelser, på baggrund af de i spørgsmålet angivne forudsætninger, mia. kr., 2022-niveau

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Fra virkninger på

beskæftigelse og ledighed

Fra virkning på

uddannelsesudgifter

Samlet virkning på strukturel

offentlig saldo

0,1

0,2

0,5

0,3

0,9

1,8

1,2

1,4

2,6

1,5

3,0

1,9

3,8

2,3

2,5

4,8

2,7

3,0

5,7

3,1

3,6

6,6

3,4

4,0

7,4

3,6

4,4

8,0

3,8

4,7

8,5

3,9

4,8

8,8

Side 6 af 6

Anm.: Virkningerne af ændringerne i arbejdsstykkens uddannelsesniveau er baseret på beregningstekniske

principper beskrevet i kapitel 6 i Finansredegørelse 2014. Uddannelsesudgifter dækker hovedsageligt over

aktivitetsbestemter udgifter pr. elev samt SU-udgifter (efter skat og tilbageløb). Aktivitetsbestemte udgifter

pr. elev dækker over tilskud pr. studenterårsværk/årselev, dvs. det som udbetales til institutionerne som følge

af deres aktivitet, idet der blandet andet er taget højde for frafald i løbet af studieåret. Der er som

udgangspunkt ikke medregnet grundtilskud. Det gælder dog ikke 10. klassesudgifterne for kommunal 10.

klasse, da folkeskolen finansieres inden for rammerne af de kommunale budgetter, hvor det ikke er muligt at

skelne mellem aktivitets- og ikke-aktivitetsafhængige tilskud. SU-udgifter dækker over det samlede

stipendium pr. uddannelseskategori fordelt på antal elever. Der er ikke taget højde for alder mv. AUB-

ordningen er hovedsageligt virksomhedsfinansieret, og øgede udgifter her afspejles derfor ikke i tabellen.

Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og en fuldtælling af befolkningen fra lovmodellens datagrundlag

samt bidrag fra Børne- og Undervisningsministeriet og uddannelsesstatistik.dk

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister