FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 202: MFU spm. om beregninger af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed påvirkes væsentlig af en række usikre faktorer, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. april 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 202 (Alm. del) af 25.

marts 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om beregningen af den langsigtede finanspolitiske

holdbarhed påvirkes væsentligt af en række usikre faktorer, og om denne usikker-

hed fordrer forsigtighed med at gældsfinansiere offentligt forbrug med henvisning

til fremtidige overskud?

Svar

Den finanspolitiske holdbarhed vurderes på baggrund af en langsigtet beregnings-

teknisk fremskrivning af dansk økonomi givet politisk aftalte tiltag. I den seneste

fremskrivning

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,

august 2021 vur-

deres den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) til 1,1 pct. af BNP. Forløbet

afspejler blandt andet en årrække efter 2025, hvor demografisk modvind gradvist

vil øge det offentlige underskud under de beregningstekniske antagelser, hvilket

modsvares af gradvist stigende offentlige overskud efter 2060.

Fremskrivningen er generelt behæftet med usikkerhed, og usikkerheden vokser jo

længere ud i fremtiden, der fremskrives. Der knytter sig usikkerhed til en række af

fremskrivningens forudsætninger, herunder den underliggende befolkningsfrem-

skrivning. Usikkerhederne vender begge veje.

I praksis tilrettelægges den mellemfristede finanspolitik ikke kun efter den finans-

politiske holdbarhedsindikator, men efter et mellemfristet saldomål (aktuelt struk-

turel balance i 2025), der blandt andet er sat ud fra hensyn til at sikre en god ind-

flyvning til den såkaldte hængekøjeperiode i nogle årtier efter 2025 og hensyn til at

have manøvrerum til at understøtte økonomien i tilfælde af tilbageslag inden for

budgetlovens rammer. Der er i forhold til den finanspolitiske holdbarhed princi-

pielt ikke nogen grund til at sigte efter en holdbarhedsindikator, der er højere end

nul, og når der i den aktuelle fremskrivning (med en strukturel saldo på 0 i 2025

og -0,7 pct. af BNP i 2030) er en positiv holdbarhedsindikator, er det isoleret set

udtryk for en mere forsigtig finanspolitisk planlægning, end hvis man kun sigtede

efter en holdbarhedsindikator på nul.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 202: MFU spm. om beregninger af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed påvirkes væsentlig af en række usikre faktorer, til finansministeren

Side 2 af 3

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

af 6. marts 2022 fremgår det, at det

som led i den mellemfristede økonomiske planlægning i en 2030-plan vil være

hensigtsmæssigt at sigte efter et offentligt underskud på omkring 0,5 pct. af BNP.

Hvis der i den seneste fremskrivning

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter

2025,

august 2021 indarbejdes et beregningsteknisk underskud på 0,5 pct. af BNP

i 2030 (i stedet for de tidligere nævnte 0,7 pct. af BNP som følger af demografisk

modvind mv. under de gængse beregningstekniske forudsætninger) vil det alt an-

det lige indebære en positiv holdbarhedsindikator på ca. 1,2 pct. af BNP. Der er

imidlertid ikke tale om, at der i forløbet

dermed reelt ”gældsfinansieres offentligt

forbrug med henvisning til fremtidige overskud”. Det skyldes, at et forløb med

underskud på omkring 0,5 pct. af BNP i 2030 er foreneligt med en uændret lav

gældskvote i pct. af BNP (endda en vis offentlig finansiel nettoformue).

Når BNP vokser

–

som følge af stigende produktivitet, almindelig inflation og

voksende arbejdsstyrke

–

så falder gælden i pct. af BNP, hvis der er balance på

den offentlige saldo

. Der er derfor plads til moderate underskud samtidig med at

gælden er stabil i pct. af BNP. Det er gælden i pct. af BNP, der er det relevante for

finanspolitikkens holdbarhed og statens solvens.

Danmark har ført en ansvarlig finanspolitik og benyttet de seneste årtiers relativt

gunstige demografi og høje indtægter fra Nordsøen til at reducere den offentlige

gæld til et lavt niveau. Et krav om strukturel balance også i perioden efter 2025

ville føre til yderligere opbygning af offentlig nettoformue og yderligere øge den

finanspolitiske holdbarhed

–

og ville grundlæggende indebære, at generationerne i

hængekøjeårene skulle betale mere i skat eller modtage mindre offentlig service

end påkrævet for finanspolitisk holdbarhed og lav offentlig nettogæld. Det ville

således betyde, at nogle generationer stilles ringere end andre, blot fordi de er en

del af nogle relativt små årgange på arbejdsmarkedet. Højere skatter eller mindre

offentlig service ville i den situation reducere årgangenes velstand og velfærd unø-

digt.

I praksis håndteres usikkerheder i den finanspolitiske planlægning derudover ved

at den mellemfristede fremskrivning opdateres 2 gange om året med nye informa-

tioner, herunder opdateret befolkningsfremskrivning, nye aftalte politiske tiltag,

eksterne forudsætninger om oliepris og renter mv. I det omfang nye informationer

ændrer fremskrivningen vil det afspejles i vurderingen af den finanspolitiske hold-

barhed og det vil kunne påvirke det finanspolitiske råderum inden for det mellem-

fristede saldomål.

Med venlig hilsen

Det relevante gældsbegreb er her den rentebærende nettogæld i pct. af BNP, dvs. den offentlige finansielle

nettoformue ekskl. ejerandele.

Side 3 af 3

Nicolai Wammen

Finansminister