FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 200: MFU spm. den finanspolitiske holdbarhed er skrøbelig over for ændringer i levealder, som kan være meget svære at forudsige, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. april 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 200 (Alm. del) af 25.

marts 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om den finanspolitiske holdbarhed er skrøbelig over

for ændringer i levealder, som kan være meget svære at forudsige?

Svar

I den seneste fremskrivning

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,

au-

gust 2021 vurderes den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) at være 1,1

pct. af BNP. Her tages udgangspunkt i et forløb, hvor der planlægges efter struk-

turel balance i 2025, hvor fremskrivningen i årene efter 2025 bygger på bereg-

ningstekniske principper og forudsætninger, herunder DREAM og Danmarks Sta-

tistiks befolkningsprognose.

Særligt befolkningsprognosen er et afgørende element i den langsigtede fremskriv-

ning. Hvis levetidsudviklingen fx skulle vise sig at stige hurtigere eller langsom-

mere end aktuelt skønnet på baggrund af Danmarks Statistik og DREAMs befolk-

ningsprognose, vil det dermed have betydning for de offentlige finanser og den fi-

nanspolitiske holdbarhed.

Men virkningen på holdbarheden af fx en højere levetidsudvikling afhænger dog i

særlig grad af, hvilke alderstrin der vil opleve større eller mindre levetidsforbedrin-

ger end hvad der er forudsat i befolkningsprognosen. Fx vil den negative virkning

på de offentlige finanser være større, hvis større levetidsforbedringer primært fin-

der sted på ældre alderstrin sammenlignet med, hvis levetidsforbedringer er større

på alle alderstrin. Det skal ses i sammenhæng med, at hvis levetiden primært for-

bedres for ældre, vil udgifter til blandt andet sundhed vokse i den langsigtede

fremskrivning.

Til illustration af den finanspolitiske holdbarheds følsomhed overfor ændringer i

levetiden, kan det oplyses, at hvis det alternativt forudsættes, at levetiden for kom-

mende generationer stiger hurtigere, således at middellevetiden i 2100 er 1 år hø-

jere end aktuelt forventet, reduceres HBI med 0,3 pct. af BNP. Hvis det i stedet

antages, at middellevetiden i 2100 er 1 år lavere end forventet i den nuværende

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 200: MFU spm. den finanspolitiske holdbarhed er skrøbelig over for ændringer i levealder, som kan være meget svære at forudsige, til finansministeren

Side 2 af 3

prognose, vil det medføre en forbedring af de offentlige finanser og en opjuste-

ring af HBI på 0,2 pct. af BNP,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning på den finanpolitiske holdbarhedsindikator ved en højere eller lavere levetidsudvikling

Finanspolitisk holdbarhed

Mia. kr. (2022-

Pct. af BNP

niveau)

Scenarie

Opdateret 2025-forløb, Grundlag for udgiftslofter

2025,

august 2021

1 års højere middellevetid i 2100

1 års lavere middellevetid i 2100

1,1

0,7

1,3

-0,3

0,2

-8

Ændring

Mia. kr. (2022-

Pct. af BNP

niveau)

Anm.: I de alternative scenarier for levetidsudviklingen justeret ved at de fremtidige aldersbetingede dødeligheder

op- eller nedskaleres proportionalt over alderstrin, således at middellevetiden blandt 0-årige falder eller stiger

med et år i perioden 2026-2100.

Der er afrundet til 1 decimal i opgørelsen af virkningen på holdbarhedsindikatoren opgjort i pct. af BNP og

nærmeste hele mia. kr. i tabellen.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,

august 2021 og egne

beregninger.

Som det fremgår af tabel 1, er det forventet, at en fx højere levetidsudvikling vil

have forværrende virkning på de offentlige finanser. Det skal ses i sammenhæng

med, at hvis levetiden stiger hurtigere end aktuelt forventet, så vil det særligt inde-

bære, at ældre vil udgøre en større andel af befolkningen. Når denne ændring i be-

folkningssammensætningen trods alt har relativt begrænset virkning på den finans-

politiske holdbarhed skal det ses i sammenhæng med levetidsindekseringen, som

indebærer at folkepensionsalderen hæves parallelt med stigningen i middelleveti-

den, om end det sker med en vis forsinkelse som følge af varselsperioden på 15 år.

En højere levetidsudvikling antages i beregningen at medføre et højere udgiftspres

på den offentlige service. I de langsigtede fremskrivninger fremskrives det offent-

lige forbrug bl.a. på baggrund af udviklingen i det demografiske træk som et be-

regningsteknisk princip. Hvis ældre udgør en større andel af befolkningen, så vil

det isoleret set indebære et højere beregningsteknisk skønnet udgiftstræk på bl.a.

udgifter til sundhed og pleje i fremskrivningen og dermed indebære en vis svæk-

kelse af de offentlige finansers holdbarhed, trods levetidsindekseringen.

Ovenstående betyder, at en højere levetidsudvikling end aktuelt forudsat samlet

set vil svække den langsigtede holdbarhed, mens en lavere levetidsudvikling vil

styrke den. Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen bidrager dog til at be-

grænse usikkerheden for de offentlige finanser.

Det bemærkes, at DREAM og Danmarks Statistik årligt offentliggør en opdateret

befolkningsprognose, hvori der bl.a. indgår nye skøn for levetidsudviklingen med

afsæt i seneste data. Hvis levetidsudviklingen i fremtiden er højere eller lavere end

aktuelt forventet, da vil det altså løbende blive afspejlet i befolkningsprognoserne.

I takt med at levetidsprognosen opdateres, indarbejdes denne i Finansministeriets

Side 3 af 3

mellemfristede fremskrivninger og vil dermed indgå i grundlaget for tilrettelæggel-

sen af finanspolitikken. Derfor skal det understreges, at hvis levetidsudviklingen

skulle stige hurtigere eller langsommere end aktuelt forventet, så vil finanspolitik-

ken om nødvendigt også løbende kunne tilpasses for at sikre holdbarheden af fi-

nanspolitikken.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister