FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 199: MFU spm. om påvirkningen af den langsigtede holdbarhed på de offentlige finanser af, at den demografiske udvikling sker som beskrevet ved henholdvis CoDA- og Catch-up-modellen, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. juni 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af 25.

marts 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for påvirkningen af den langsigtede holdbarhed på de of-

fentlige finanser af, at den demografiske udvikling sker som beskrevet ved hen-

holdvis CoDA- og Catch-up-modellen,

som beskrevet i publikationen ’Et ald-

rende Danmark’ af

Rockwool Fondens forskningsenhed, januar 2022?

Svar

Det skal indledningsvist bemærkes, at befolkningsfremskrivninger baseret på

CoDA- og i særlig grad Catch-up-modellen er at betragte som alternative scena-

rier. Finansministeriets fremskrivninger er baseret på de befolkningsfremskrivnin-

ger som DREAM og Danmarks Statistik udarbejder og løbende opdaterer, som i

Danmark er den mest anvendte prognose. De alternative scenarier for befolk-

ningsudviklingen kan imidlertid bidrage til en forståelse af den usikkerhed disse

fremskrivninger er forbundet med.

I den seneste fremskrivning

Danmarks Konvergensprogram,

maj 2022 vurderes den fi-

nanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) at være 1,4 pct. af BNP. Her tages ud-

gangspunkt i et forløb, hvor der planlægges efter strukturel balance i 2025, hvor

fremskrivningen i årene efter 2025 bygger på beregningstekniske principper og

forudsætninger, herunder DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsprognose

samt de gældende principper for indeksering af folkepensionsalderen med udvik-

lingen i middellevetiden for 60-årige.

Særligt befolkningsprognosen er et afgørende element i den langsigtede fremskriv-

ning. Hvis levetidsudviklingen fx skulle vise sig at stige hurtigere end aktuelt skøn-

net på baggrund af Danmarks Statistik og DREAMs befolkningsprognose, kan

det trods indeksering af folkepensionsalderen have forholdsvis stor betydning for

de offentlige finanser og den finanspolitiske holdbarhed.

Virkningen på holdbarheden af fx en højere levetidsudvikling afhænger i særlig

grad af, hvilke alderstrin der vil opleve større eller mindre levetidsforbedringer

end, hvad der er forudsat i befolkningsprognosen. Fx vil de offentlige finanser

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 199: MFU spm. om påvirkningen af den langsigtede holdbarhed på de offentlige finanser af, at den demografiske udvikling sker som beskrevet ved henholdvis CoDA- og Catch-up-modellen, til finansministeren

Side 2 af 4

blive forværret mere, hvis større levetidsforbedringer primært finder sted på ældre

alderstrin sammenlignet med, hvis levetidsforbedringer er koncentreret blandt

personer i den arbejdsaktive alder. Det skyldes især, at hvis levetiden primært for-

bedres for de ældste, vil udgifterne til blandt andet sundhed og pleje vokse i den

langsigtede fremskrivning, mens antallet af erhvervsaktive kun ændres i begrænset

omfang.

I Danmarks Statistik og DREAMs befolkningsprognose 2021 fremskrives den

forventede levetid med den såkaldte Lee-Carter metode på baggrund af dødelig-

hedsdata i perioden 1990-2020. Modellen indebærer, at den markante stigning i le-

vetiden, der kan udledes af disse dødeligheder, videreføres fremadrettet, men med

en aftagende stigningstakt. Således vurderes middellevetiden for 0-årige over de

seneste 30 år at være steget med i størrelsesorden 6�½ år fra 1992 til 2022 (fra knap

75�½ år i 1992 til godt 82 år i 2022). Over de næste 30 år forventes en stigning på

omtrent 4�½ år. I Catch-up-modellen er stigningen i levetiden ikke aftagende de

kommende år, men voksende. Her er stigningen i middellevetiden for 0-årige over

de næste 30 år således knap 8�½ år. Samlet set vurderes den nuværende middelle-

vetid på godt 82 år at stige til godt 91 år i 2100 i den gældende fremskrivning,

mens den med Catch-up-modellen vil stige til godt 101 år.

Figur 1 illustrerer den forventede alderssammensætning i 2100 med den anvendte

befolkningsprognose samt, hvor levetidsforudsætningerne erstattes med den for-

ventede levetidsudvikling på baggrund af henholdsvis Catch-up- og CoDA-mo-

dellen, som beskrevet i

Et aldrende Danmark

af Rockwool Fondens forskningsen-

hed, januar 2022. Det bemærkes, at den højere middellevetid i Catch-up-modellen

hovedsagelig kan henføres til en forventning om, at de ældste lever længere og vil

således betyde, at der i 2100 vil være betydeligt flere personer over 80 år. Derimod

har det begrænset betydning for alderssammensætningen i 2100, hvis CoDa-mo-

dellen anvendes til fremskrivningen af levetiden.

Uanset den anvendte fremskrivningsmodel, er der stor usikkerhed vedr. den for-

ventede levetidsudvikling på langt sigt. Desuden, er det væsentligt at understrege,

at Catch-up-modellen afspejler et meget optimistisk scenarie, hvor middelleveti-

den forudsættes at stige markant mere end i Danmark Statistiks og DREAMs nu-

værende levetidsprognose. I en periode vil levetidsstigningerne også være langt

højere end de lande vi normalt sammenligner os med. Det skyldes, at Catch-up

forløbet netop antager, at Danmark indhenter det levetidsforspring, som lande

med den længstlevende befolkning har. Det vil særligt indebære en markant reduk-

tion i dødelighederne blandt personer over 80 år. Der foreligger ikke et erfarings-

grundlag for de reduktioner i dødeligheden som Catch-up-modellen forudsætter.

Det er simpelthen antaget. På den vis kan Catch-up-modellen betragtes som et

meget optimistisk scenarie.

Det bemærkes, at de alternative befolkningsprognoser på baggrund af Catch-up-modellen og CoDa-model-

len ikke er identiske med prognoserne præsenteret i

Et aldrende Danmark

af Rockwool Fondens forskningsen-

hed, januar 2022, men er tætte approksimationer.

Side 3 af 4

Figur 1

Befolkningen fordelt på alder i 2100

1.000 personer

Figur 2

Den strukturelle offentlige saldo, 2020-2080

1.000 personer

Pct. af BNP

20 30 40

Grundforløb

60 70 80

Catch-up

100 110

CoDa

-2

-4

-6

-8

2020

-2

-4

-6

-8

2080

2030

2040

2050

2060

2070

CoDa

Grundforløb

Catch-up

Anm.: Figur 1 illustrerer den forventede alderssammensætning i 2100 på baggrund af de tre forløb for den

fremtidige levetidsudvikling. Det bemærkes, at der ikke findes tilstrækkelig data til en direkte beregning af

dødelighedsrater for personer over 110 år og ej heller tilstrækkelig data om fordelingen i socioøkonomiske

status, gennemsnitlige serviceudgifter mv. blandt personer over 110 år. Det er derfor efter vanlig praksis

–

herunder i de to alternative forløb

–

beregningsteknisk forudsat, at dødeligheden blandt 110-årige er 1. Det

svarer til en antagelse om, at ingen overlever til 111 år. Med levetidsforudsætninger på baggrund af Catch-

up-modellen må der dog formodes at en mindre andel af befokningen vil blive mere end 110 år gamle.

I figur 2 illustreres den strukturelle offentlige saldo på baggrund af Finansministeriets seneste fremskrivning

samt hvor de alternative levetidsforudsætninger anvendes. I figuren angiver den stiplede linje

underskudsgrænsen i Budgetloven på 1 pct. af BNP fra 2023.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram,

maj 2022., Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Med uændrede regnetekniske principper, herunder særligt vedr. opgørelse af det

demografiske træk, vil en levetidsudvikling fremskrevet på baggrund af Catch-up-

modellen forværre de offentlige finanser kraftigt, herunder den offentlige saldo,

jf.

figur 2.

Det skal ses i sammenhæng med, at hvis levetiden stiger som forudsat i den

alternative model, vil det indebære, at særligt ældre vil udgøre en større andel af

befolkningen. Hvis ældre udgør en større andel af befolkningen, vil det isoleret set

indebære et højere beregningsteknisk udgiftstræk på bl.a. udgifter til sundhed og

pleje i fremskrivningen og dermed indebære en vis svækkelse af de offentlige fi-

nansers holdbarhed.

Det er vigtigt at bemærke, at der i beregningen af det demografiske træk indgår en

korrektion for delvis sund aldring, idet stigende levetid betyder, at en faldende an-

del i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår (såkaldt terminalfase med 3 år el-

ler mindre til død), hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst. Det inde-

bærer, at det i beregningen er forudsat, at de gennemsnitlige helbredsrelaterede

udgifter fordelt på køn og alder er konstante over tid blandt personer uden for

terminalfasen. Hvis levetiden skulle stige som forudsat på baggrund af Catch-up-

modellen må det forventes, at befolkningen vil have en lavere aldersbetinget syg-

domsfrekvens end der i dag kan observeres. Det er derfor muligt og sandsynligt,

at udgifter til sundhed og pleje for ældre uden for terminalfasen vil være mindre

end, hvad der er forudsat i opgørelsen af virkningen på de offentlige finanser af en

levetidsudvikling baseret på Catch-up-modellen.

Side 4 af 4

Med disse forbehold for udviklingen i sundhedsudgifterne indebærer Finansmini-

steriets beregningstekniske principper at en levetidsudvikling på niveau med

Catch-up-modellen fører til en forværring af de offentlige finanser, i et omfang så

den finanspolitiske holdbarhed reduceres med ca. 5,0 pct. af BNP, svarende til ca.

124 mia. kr. (2022-priser). Hvis CoDa-modellen alternativt anvendes til levetids-

forudsætningerne i befolkningsprognosen, så skønnes holdbarheden at forværres

med knapt 0,1 pct. af BNP, svarende til ca. 2 mia. kr. (2022-priser),

jf. tabel 1.

For-

værringen skal desuden ses i sammenhæng med levetidsindekseringen, som inde-

bærer at folkepensionsalderen hæves parallelt med stigningen i middellevetiden,

om end det sker med en vis forsinkelse som følge af varselsperioden på 15 år. Le-

vetidsindekseringen bidrager dermed til en begrænsning af den forværrende hold-

barhedsvirkning af en højere levetidsudvikling.

Tabel 1

Virkning på den finanspolitiske holdbarhdsindikator ved en levetidsudvikling fremskrevet på

baggrund af Catch-up-modellen og CoDa-modellen

Finanspolitisk holdbarhed

Pct. af BNP

Scenarie

Danmarks Konvergensprogram,

maj 2022

Levetidsforudsætninger på baggrund af

Catch-up-modellen

Levetidsforudsætninger på baggrund af

CoDa-modellen

1,4

-3,6

1,3

-90

-5,0

-0,1

-124

-2

Mia. kr. (2022-

niveau)

Ændring

Pct. af BNP

Mia. kr. (2022-

niveau)

Anm.: I den langsigtede fremskrivning og holdbarhedsberegning Danmarks Konvergensprogram, maj 2022

anvendes Danmarks Statistik og DREAMs befolkningsprognose 2021. I befolkningsprognosen fremskrives

levetiden med Lee-Carter metoden, som i de to alternative scenarier erstattes med levetidsfremskrivninger på

baggrund af Catch-up-modellen og CoDa-modellen som beskrevet i

Et aldrende Danmark

af Rockwool Fon-

dens forskningsenhed, januar 2022.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram,

maj 2022., Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Det skal bemærkes, at DREAM og Danmarks Statistik årligt offentliggør en opda-

teret befolkningsprognose, hvori der bl.a. indgår nye skøn for levetidsudviklingen

med afsæt i seneste data. Hvis levetidsudviklingen for den ældre del af befolknin-

gen i fremtiden er højere end aktuelt forventet, vil det løbende blive afspejlet i be-

folkningsprognoserne. I takt med at levetidsprognosen opdateres, indarbejdes

denne i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger og vil dermed indgå i

grundlaget for tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Det skal derfor understreges,

at hvis levetidsudviklingen skulle stige hurtigere end aktuelt forventet, vil finans-

politikken også løbende og i god tid kunne tilpasses for at sikre holdbarheden af

finanspolitikken.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister