FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om, hvor stort dansk BNP ville være i dag, hvis der hhv. de sidste 10, 20, 30, 40 og 50 år var gennemført politiske initiativer med virkning på strukturelt BNP i Danmark, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. april 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 194 (Alm. del) af 21.

marts 2022

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor stort dansk BNP

–

hypotetisk set

–

ville være i

dag, hvis der hhv. de sidste 10, 20, 30, 40 og 50 år var gennemført politiske initia-

tiver med virkning på strukturelt BNP i Danmark i samme omfang og tempo, som

tilfældet har været siden folketingsvalget i 2019, dvs. initiativer, som i årene siden

2019 kun har bidraget med marginale effekter på strukturelt BNP? Ministeren be-

des opgøre BNP i de tilfælde i kroner og øre og sammenholde det med den fakti-

ske situation.

Svar

tabel 1

er vist virkningen på strukturelt BNP af gennemførte politiske tiltag siden

2001, der samlet skønnes at øge strukturelt BNP med ca. 11�½ pct. svarende til ca.

290 mia. kr. i 2025 (2022-niveau).

Tabel 1

Gennemførte politiske tiltags virkning på strukturelt BNP i 2025 fordelt på regeringsperioder siden

2001

Pct. af strukturelt BNP

2001-2011 (V, KF)

- heraf Velfærdsaftalen, 2006

- heraf Aftale om senere tilbagetrækning, 2011

2011-2015 (S, RV, SF/S, RV)

2015-2019 (V/V, LA, KF)

2019-2022 (S)

I alt 2001-2022

8,8

3,4

1,9

2,0

0,8

-0,1

11,5

Anm.: Der knytter sig usikkerhed til vurderinger af reformer og øvrige politiske tiltag. Det gør sig også gældende

når virkningerne af de enkelte tiltag akkumuleres over regeringsperioder. De viste virkninger tager

udgangspunkt i de vurderinger, der blev udarbejdets i forbindelse med at de enkelte aftaler blev indgået. Der

indgår både virkninger fra ændringer i strukturel beskæftigelse og produtivitet. Tallene er afrundede til en

decimal. 1) Opgørelsen i indeværende regering løber frem til og med

En ny reformpakke for dansk økonomi.

Elementer fra denne aftale træder i kraft efter 2025. Inkl. disse elementer skønnes virkningen på strukturelt

BNP til 0,0 pct. i indeværende regeringsperiode.

Kilde: Økonomiske Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektive

aftaletekster og egne beregninger.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om, hvor stort dansk BNP ville være i dag, hvis der hhv. de sidste 10, 20, 30, 40 og 50 år var gennemført politiske initiativer med virkning på strukturelt BNP i Danmark, til finansministeren

Side 2 af 3

Det er karakteristisk, at de største virkninger på strukturelt BNP ligger i den første

regeringsperiode (2001-2011)

–

og navnlig er knytter til de gradvise forhøjelser af

efterløns- og folkepensionsalderen. Virkninger af tiltag på strukturelt BNP over de

efterfølgende regeringsperioder er gradvist faldende. Det skyldes mange forhold,

men set over en længere reformperiode

–

som Danmark har gennemløbet

–

er det

naturligt at potentialet for yderligere reformer gradvist mindskes.

En reform

–

eller en tidsperiode

–

med negativ virkning på strukturelt BNP kan

ikke fagligt meningsfuldt blot skaleres tilbage i tid med en given faktor og tages

som udtryk for en fortolkelig

–

eller for den sags skyld realistisk

–

marginalbe-

tragtning. Beregninger af effekter på BNP må bygge på konkrete tiltag. Det er så-

ledes ikke meningsfuldt at beregne effekten på BNP af hypotetisk at gennemføre

givne tiltag igen og igen over en årrække.

Danmark er blandt de mest velstående lande målt ved BNP pr. indbygger

jf. Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 195 af 21. marts 2022.

I 2020 er Danmark rangeret på en

4. plads blandt de 10 mest velstående OECD-landene (ekskl. Irland og Luxem-

bourg) med et BNP pr. indbygger (opgjort i løbende priser og løbende købekrafts-

paritet) på ca. 60.200 USD,

jf. tabel 2.

Danmark er alene overgået af Schweiz, USA

og Norge.

Tabel 2

BNP pr. indbygger for de 10 mest velstående OECD-lande i 2020

USD, løbende priser, løbende PPP

1. Schweiz

2. USA

3. Norge

4. Danmark

5. Holland

6. Østrig

7. Australien

8. Sverige

9. Tyskland

10. Island

71.700

63.300

62.700

60.200

59.300

55.700

55.600

55.100

54.800

53.600

Anm.: Irland og Luxembourg er ikke inkluderet i opgørelsen, da deres BNP pr. indbygger ikke er sammenligneligt

med de øvrige OECD-lande. OECD har 36 medlemslande.

Kilde: OECD

Selvom BNP pr. indbygger ofte anvendes, er BNI pr. indbygger et mere præcist velstandsmål, fordi nettoka-

pitalindkomst mv. fra udlandet også indgår. Da Danmark har udlandsformue og positiv nettokapitalindkomst

fra udlandet er BNI i Danmark højere end BNP.

Side 3 af 3

Danmarks relative placering i et enkelt år skal fortolkes med forsigtighed. Fx kan

den påvirkes af, hvor i et konjunkturforløb Danmark befinder sig relativt til de

lande, der har omtrent samme velstandsniveau.

Ikke desto mindre

–

og trods usikkerhed

–

kan det godt rent hypotetisk lægges til

grund, at Danmarks BNP pr. indbygger i fravær af de gennemførte reformer (jf.

tabel 1) ville være relativt lavere. Hvis det fx lægges til grund at reformerne vækst-

bidrag i 2020 er ca. 10 pct. (fordi de ovenstående reformer ikke er fuldt implemen-

terede i 2020

–

og dermed ikke har opnået den fulde 2025-virkning) kan det groft

skønnes at Danmarks BNP pr. indbygger i fravær af gennemførte reformer i peri-

oden 2001-2022 ville reduceres fra ca. 60.200 USD til ca. 54.700 USD i 2020. Det

vil svarer til, at Danmark rangering blandt de mest velstående OECD-lande svæk-

kes fra den aktuelle 4. plads til den 10. plads, der i 2020 indtages af Island.

Det skal bemærkes, at et væsentligt sigte med de seneste godt 20 års reformer har

været at styrke de offentlige finanser. I fravær af de gennemførte reformer ville det

have været nødvendigt på andre måder at have konsolideret de offentlige finanser.

Det kunne fx være sket ved gennemførelse af andre reformer, reducerede offent-

lige udgifter eller forhøjede skatter. Disse tiltag ville også kunne påvirke strukturelt

BNP.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister