Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2551783_0001.png
30. marts 2022
J.nr. 2022 - 2681
Til Folketinget
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 188 af 18. marts 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om ministeren er uenig i Statsrevisorernes vurdering, til skatteministeren
2551783_0002.png
Spørgsmål
I statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for 2020 fremgår, at ”… det
er med meget stor beklagelse, at vi igen må konstatere, at der kun i begrænset omfang er
sket fremdrift på området”. Er ministeren uenig i Statsrevisorernes vurdering?
Vil mini-
steren, såfremt han deler Statsrevisorernes vurdering, begrunde, hvorfor der kun er sket
begrænset fremdrift?
Svar
Spørgsmålet vedrører inddrivelsesområdet, og jeg deler Statsrevisorernes vurdering af, at
fremdriften på området ikke er så stor som ønsket, og at der fortsat er en række udfor-
dringer. Jeg har derfor stor forståelse for, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne fortsat føl-
ger området tæt.
Genopretningen af inddrivelsesområdet har vist sig mere kompleks og omfattende end
oprindeligt forudsat. Det gælder ikke mindst i forhold til oprydningsarbejdet i gældspo-
sterne, hvor det har vist sig, at udfordringerne ikke kun handler om problemer med foræl-
delse, som kan henføres til det gamle inddrivelsessystem EFI, men også om datafejl i
store dele af gældsposterne. Arbejdet er komplekst og ressourcekrævende, men en nød-
vendighed for at sikre, at inddrivelsen sker på et lovligt grundlag. Det har, mine forgæn-
gere og Skatteministeriet ikke lagt skjul på og heller ikke, at det kommer til at tage tid, før
området er i det, man kan kalde en ”normal” driftssituation.
Folketinget er ligeledes lø-
bende orienteret om disse udfordringer.
Samtidig skal kritikken ses i lyset af, at inddrivelsesområdet som bekendt ikke befinder sig
i en normalsituation, hvor alle fordringer er inddrivelsesparate, og alle fordringshavere er
fuldt onboardet til PSRM. Skatteforvaltningen har de seneste år arbejdet benhårdt på at
løse udfordringerne og imødekomme den berettigede kritik fra revisionerne, og det er
som nævnt både ressource- og tidskrævende.
Blandt de opnåede resultater vil jeg fremhæve fremdriften med Gældsstyrelsens brug af
det nye inddrivelsessystem, PSRM, som særligt viser gode resultater ved, at flere offentlige
kreditorer tilsluttes systemet samtidig med, at der er overført en betydelig mængde inddri-
velsesparate gældsposter fra det ældre inddrivelsessystem, DMI, til PSRM. Det betyder, at
Gældsstyrelsen kan trække et stigende antal personskyldnere i løn gennem lønindehol-
delse. Fremgangen har resulteret i, at Gældsstyrelsen har skabt et rekordhøjt, årligt inddri-
velsesprovenu på 11,5 mia. kr. i 2021. I 2021 stod PSRM for ca. en tredjedel af inddrivel-
sesprovenuet, mens dette i 2020 var knap en femtedel.
På trods af fremdriften står det klart, at der fortsat er væsentlige udfordringer, og at der i
en årrække vil være behov for mere vidtrækkende og sammenhængende aktiviteter på ind-
drivelsesområdet med henblik på at etablere en effektiv og fremtidssikret inddrivelse af
gæld. Udfordringerne på inddrivelsesområdet skal samtidig ses i sammenhæng med ud-
fordringer på opkrævningsområdet, da der er tale om en samlet værdikæde. Det medfører
et behov for langsigtede tiltag på opkrævningsområdet, bl.a. for at skabe en bedre sam-
menhæng mellem opkrævning og inddrivelse. Det står allerede nu klart, at der vil være
Side 2 af 3
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om ministeren er uenig i Statsrevisorernes vurdering, til skatteministeren
2551783_0003.png
behov for regelforenklinger på tværs af opkrævning og inddrivelse for at understøtte, at
gældsposter fra opkrævningen bliver sendt til inddrivelse uden fejl eller mistanke om fejl,
ligesom der af samme årsag er behov for at forbedre stamdata. Samtidig forudsætter de
fremadrettede aktiviteter på opkrævnings- og inddrivelsesområdet it-udvikling, der skal
prioriteres inden for den begrænsede udviklingskapacitet i Skatteforvaltningen.
Side 3 af 3