FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse fra Søren Jensen, DanSense vedr. udbudslovens § 41, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

KFST –

uafhængig konkurrencemyndighed

VELFUNGERENDE

MARKEDER

51 |

SEPTEMBER

2021

STANDARDERS ØKONOMISKE

VIRKNING PÅ KONKURRENCEN

Standarder kan fremme udvikling af nye og

bedre produkter, men kan også medføre

konkurrencebegrænsende virkninger bl.a.

i form af mindre priskonkurrence.

Standarders virkning på konkurrencen afhænger af stan-

dardens funktion, markedets karakteristika, og om alle

konkurrenter m.v. har adgang til den standardsættende

proces. Desuden kan det have betydning, om standarden

fx er national eller international. Det er derfor ikke muligt

generelt at konkludere, om standarder er godt eller skidt

for konkurrencen.

en de facto standard øger den faktiske produktkvalitet,

eksempelvis bedre brandsikkerhed ved et byggemateriale,

og særligt når standarden ændrer den ”opfattede” kvalitet

hos forbrugeren, fx ved at give indtryk af, at produktet er

klimavenligt, uden at det reelt er tilfældet (såkaldt green

washing).

Læs artiklen

I artiklen beskrives disse forhold nærmere. Der fokuseres

især på produktstandarder, som kan øge prisniveauet i

markedet og medføre velfærdstab. Dette kan både ske, når

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse fra Søren Jensen, DanSense vedr. udbudslovens § 41, til finansministeren

SID E 2

V ELF UN GEREN DE MA R K EDER | KO NK UR R ENCE- O G FO R B RU GER STYR E LSE N 2 0 2 1

1. Introduktion

Standarder

anvendes inden for en række forskellige mar-

keder og omfatter eksempelvis krav til byggematerialer,

udformning af stikkontakter og mærkning af økologiske

fødevarer. Der findes i øjeblikket 27.000 gældende mærker

eller standarder i Danmark.

Standarder bliver endvidere i

stigende grad brugt til bl.a. at regulere internationale han-

delsrelationer og i forhold til klima og grøn omstilling.

Standarder kan have positive økonomiske virkninger.

Standarder kan fx skabe tillid og gennemsigtighed for for-

brugerne og sikre, at eksempelvis importerede produkter

lever op til krav til sikkerhed, kvalitet eller kemisk sammen-

sætning. For virksomheder kan standarder give information,

mindske omkostninger og sikre kompatibilitet. Ifølge

EUKommissionens retningslinjer for horisontale samar-

bejdsaftaler

kan standarder således fremme den økonomi-

ske integration på det indre marked og udviklingen af nye

og bedre produkter.

Standarder kan dog også have skadelige og konkurrencebe-

grænsende virkninger, afhængig af deres konkrete udform-

ning, og hvilke markeder der er tale om.

For det første

kan standardisering under visse omstændig-

heder lede til mindre priskonkurrence. Når virksomheder

gennemfører konkurrencebegrænsende drøftelser som led

i fastsættelsen af standarder, kan det endvidere lette en

hemmelig samordning på markedet.

Derudover er der forskel på standarders formål. Standarder,

der eksempelvis har til formål at øge kvaliteten af et produkt,

kan have positive eller negative økonomiske virkninger af-

hængig af bl.a. standardens karakteristika. En standard, der

har til formål at begrænse konkurrencen, eksempelvis ved

at ekskludere internationale virksomheder fra et nationalt

marked, vil i sin natur være konkurrencebegrænsende.

Vurderingen af en standard kan også afhænge af, om det

pågældende marked er kendetegnet ved positive netværks

effekter.

For markeder med netværkseffekter gælder, at værdien af

et givet produkt for den enkelte forbruger er større, jo flere

andre forbrugere der anvender samme produkt. Eksempel

vis er det en fordel for forbrugerne, at et USBstik kan

anvendes i alle computere uanset producent. Standarder på

markeder med netværkseffekter har dermed den positive

dimension, at brugerne kan foretrække standardisering i

det omfang, standarderne understøtter disse positive net-

værkseffekter.

Litteraturen peger omvendt på, at der bør anlægges en

mere restriktiv tilgang til standarder på markeder uden

netværkseffekter. Her kan standarder godt nok også med-

føre effektivitetsfordele, fx i form af at sikre tilstrækkelig

kvalitet, men der er større sandsynlighed for, at de medfø-

rer ekskluderende konkurrenceskadelige effekter.

For det andet

kan standarder afskærme markeder for inno-

vative teknologier og innovation. Dette sker blandt andet,

når standarder fastlægger detaljerede tekniske specifikati-

oner for et produkt og dermed begrænser eller udelukker

udvikling af evt. konkurrencedygtige alternativer.

For det tredje

kan standardisering føre til forskelsbehand-

ling og udelukkelse af visse virksomheder ved at hindre

effektiv adgang til standarden. Dette kan ske ved, at en eller

flere virksomheder ikke får adgang til eksempelvis den

intellektuelle ejendomsret, der er væsentlig for at gennem-

føre standarden.

Det er således ikke givet på forhånd, hvorvidt standarder

har positive eller negative effekter på konkurrencen på et

marked. Dette vil i høj grad afhænge af typen af standard,

karakteristika ved markedet, hvorpå standarden finder an-

vendelse samt beslutningsprocessen omkring standarden,

eksempelvis om alle virksomheder på markedet har været

en del af den standardfastsættende beslutning.

Resten af artiklen handler om disse økonomiske aspekter

af standarder. Først gennemgås, hvordan standarder påvir-

ker handlen mellem lande. Dernæst diskuteres, hvordan

forskellige typer af standarder ifølge økonomisk teori kan

påvirke konkurrencen afhængig af standardens udformning

og markedets karakter. Der er særligt fokus på såkaldte

produktstandarder på markeder uden netværkseffekter.

Det er især (men ikke udelukkende) denne type standarder,

der kan have konkurrencebegrænsende virkninger.

Artiklen kan ses som en opsamling af nogle af de indsigter

om standarders effekter på konkurrence og økonomisk

velfærd, som Konkurrence og Forbrugerstyrelsen har ind-

samlet i forbindelse med en tidligere konkurrencesag. De

konkurrenceretlige aspekter af standarder behandles kun

helt kursorisk.

Standarder er fælles retningslinjer for et produkt eller en tjeneste, der kan

vedrøre eksempelvis ydeevne, kvalitet, sikkerhed eller bæredygtighed.

Information fra Dansk Standard, www.ds.dk

Europa-Kommissionen, “Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 I trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaf-

taler”, 2011/C 11/01

Se Europa-Kommissionen, “Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 I

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samar-

bejdsaftaler”, 2011/C 11/01

Det er dog afgørende, at standarden omhandler/understøtter netværkseffek-

ten direkte (eksempelvis et USB-stiks funktion, ikke dets farve).

Björn Lundqvist, ”Competition law as the limit to standard-setting”, 2015

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse fra Søren Jensen, DanSense vedr. udbudslovens § 41, til finansministeren

SID E 3

V ELF UN GEREN DE MA R K EDER | KO NK UR R ENCE- O G FO R B RU GER STYR E LSE N 2 0 2 1

2. Standarder påvirker konkurrencen mellem lande

Som nævnt i Kommissionens retningslinjer kan standarder

påvirke konkurrencen mellem virksomheder. Dette gælder,

hvis virksomhederne sælger deres produkter på det samme

marked, uanset hvor virksomhederne er lokaliseret.

Kommissionens horisontale retningslinjer lægger vægt på,

at standarder kan have positive økonomiske virkninger ved

at fremme den økonomiske integration på det indre marked.

Standarder kan også have den omvendte effekt, nemlig at

begrænse handel mellem lande. Dette kan eksempelvis

være tilfældet, når der udformes nationale standarder, som

afskærmer det hjemlige marked fra virksomheder i andre

EUlande, jf. også boks 1.

Boks 1.

Konkurrenceret og standarder

Standarder er en form for horisontal samarbejdsaftale (dvs.

en aftale mellem konkurrenter). Ifølge Kommissionens ret-

ningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler kan standarder

få virkninger på flere markeder. For det første kan standarder

påvirke produkt- eller tjenestemarkederne, som standarderne

vedrører. Derudover kan standarder påvirke det relevante

teknologimarked, hvis fastsættelsen af standarder omfatter

udvælgelse af teknologier, eller standardiseringsmarkedet,

hvis der findes forskellige standardiseringsorganisationer

eller –aftaler. Slutteligt kan fastsættelse af standarder påvirke

et eventuelt særskilt marked for afprøvning og godkendelse.

Ifølge Kommissionens retningslinjer for horisontale samar-

bejdsaftaler kan standarder både have positive og negative

virkninger. De positive virkninger opstår, når standarden

fremmer økonomisk integration på det indre marked, frem-

mer udviklingen af nye og bedre produkter, mindsker pro-

duktions- og salgsomkostninger, opretholder eller forbedrer

kvaliteten, giver information eller sikrer driftskompatibilitet.

Omvendt kan standarder ifølge de horisontale retningslinjer

også have konkurrencebegrænsende effekter. Dette sker, når

standarder begrænser priskonkurrencen, afskærmer marke-

der for innovative teknologier eller udelukker eller forskels-

behandler visse virksomheder.

Kilder:

Europa-Kommissionen, “Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 I

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejds-

aftaler”, 2011/C 11/01 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ”Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen lukker sag om tagpap-branchen”, pressemeddelelse d. 29. april

2020.

Den økonomiske litteratur kategoriserer ofte standarder

som en ”teknisk handelsbarriere”. Over de seneste årtier er

udviklingen overordnet set gået mod en mindre brug af told

på varer, mens anvendelsen af andre former for handelsbar-

rierer – herunder tekniske handelsbarrierer – er vokset.

Der kan være gode grunde til at indføre standarder, eksem-

pelvis for at sikre passende miljøbeskyttelse, borgernes

sikkerhed, tilstrækkelig forbrugerinformation etc. Nationale

standarder har dog også en ekskluderende egenskab, og

mange forskellige (nationale) standarder kan således også

medføre udfordringer for producenter og eksportører og kan

anvendes af et givent land som en form for protektionisme.

Standarder kan således afskærme et nationalt marked fra

virksomheder fra andre lande. Effekten kan opstå, både

fordi formelle nationale standarder kan skabe barrierer

for udenlandske producenter, men også fordi nationale

standarder kan ”øge den opfattede kvalitet af det nationale

produkt” (relativt til det udenlandsk producerede produkt).

Der kan skelnes mellem standarder indført med et mål om at

øge national velfærd, eksempelvis ved at korrigere markeds

fejl, og standarder motiveret af politiske årsager, eksempel

vis standarder, der tilgodeser en særlig producent eller

interesseorganisations produkt på det nationale marked.

Nationale standarder vil typisk, særligt hvis det nationale

marked er koncentreret (dvs. domineret af få virksomhe-

der), give de nationale producenter incitament til at hæve

prisen i forhold til prisen på det internationale marked.

Konsekvensen er, at forbrugervelfærden

mindskes, mens

den/de nationale virksomheders profit vokser. Den natio-

nale indkomstfordeling forskubbes således fra forbrugerne

mod en øget avance til virksomhedsejerne, og samlet vil der

typisk være tale om et velstandstab.

Desuden kan der opstå et velfærdstab, idet det ikke nød-

vendigvis er de mest effektive virksomheder, der står for

størstedelen af salget. Det kan bl.a. være tilfældet, når den

nationale standard medfører en øget risiko eller højere om-

kostninger for internationale producenter, eksempelvis hvis

internationale producenter skal omlægge deres produktion

for at kunne leve op til standarden eller bruge en masse tid

på at opnå information omkring standarden.

Et eksempel på en sag, hvor Konkurrenceankenævnet vurderede, at der ikke

med den fornødne sikkerhed var godtgjort, at en anvendt standard var i

strid med konkurrenceloven, er sagen om standarder anvendt i den danske

tagpapbranche. I maj 2017 afgjorde Konkurrencerådet, at en række aktører

i den danske tagpapbranche ulovligt havde holdt konkurrenter ude af marke-

det, blandt andet gennem en branchestandard. Konkurrenceankenævnet

fandt ikke, at dette var godtgjort med den fornødne sikkerhed og lagde

blandt andet vægt på, at standarder ikke som udgangspunkt anses som

konkurrencebegrænsende ifølge Kommissionens horisontale retningslinjer.

Se eksempelvis Josh Ederingtom og Michele Ruta, ”Non-tariff measures and

the world trading system”, World Bank Policy Research Working Paper, 2016

Knut Blind, ”The Economics of Standards”, 2004

Forbrugervelfærd er et udtryk for forbrugernes oplevelse af glæde og

tilfredshed ved de varer og ydelser, de køber. Forbrugerne ønsker typisk lave

priser, høj kvalitet og et varieret produktudbud. Når priserne stiger, kvaliteten

falder, eller produktudbuddet begrænses, påvirker det således alt andet lige

forbrugervelfærden negativt.

Knut Blind, ”The Economics of Standards”, 2004

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse fra Søren Jensen, DanSense vedr. udbudslovens § 41, til finansministeren

SID E 4

V ELF UN GEREN DE MA R K EDER | KO NK UR R ENCE- O G FO R B RU GER STYR E LSE N 2 0 2 1

Effekten af sådanne nationale standarder afhænger i sidste

ende af, om standarden adresserer faktiske markedsfejl.

Det kan eksempelvis være en miljøstandard, der forsøger

at adressere en negativ eksternalitet ved forurening. Hvis

formålet med standarden er ekskluderende, og standarden

således hovedsageligt beskytter nationale producenter, vil

både handel og forbrugervelfærd mindskes.

Hvis stan-

darden omvendt lykkes med at korrigere markedsfejl,

kan

den øge den samlede økonomiske velfærd. Det vil bl.a.

afhænge af størrelsen på en eventuel prisstigning i forhold

til ændringen i kvalitet samt omkostningen for udenlandske

producenter ved at leve op til standarden.

Hvis en (for

krævende) minimumskvalitetsstandard i sidste ende tvin-

ger en udenlandsk virksomhed ud af et lands marked, vil

både forbrugervelfærd og de udbudte kvaliteter på marke-

det forværres.

Boks 2.

Standarders effekt på international handel,

empiriske resultater

3. Der findes forskellige typer af standarder

Hvorvidt standardisering giver anledning til bekymringer i

forhold til konkurrencen, afhænger af standardens funkti-

on, og hvordan standarden er udviklet og anvendt.

Uanset typen af standard skelnes der generelt imellem,

hvorvidt standarden har karakter af at være en de jure eller

de facto standard. En standard er de facto, når den er gæl-

dende i praksis, men ikke er lovmæssigt gældende (i mod-

sætning til de jure).

Eksempelvis kan markedskræfter gøre et produkt til de facto

standard, fx i situationer, hvor produktet har været det første

på markedet og dermed blandt forbrugere opfattes som

værende ”standard”. Et eksempel på en de facto standard er

”QWERTY” tastaturer

. Der er ikke noget lovmæssigt krav

omkring, hvordan bogstaver skal placeres på et tastatur,

men i dag er det standard, at tastaturer udformes sådan.

Endelig kan der skelnes imellem, hvordan standarden er

fastsat. Standardiseringsarbejdet kan også have mange

former og eksempelvis foregå mellem konkurrerende virk-

somheder, i brancheorganisationer, i dertil oprettede stan-

dardorganisationer etc.

I den økonomiske litteratur opdeles standarder ofte efter

deres økonomiske effekt. Overordnet set giver det anled-

ning til følgende kategorier

• Produktstandarder.

Standarder, der definerer karak-

teristika eller ydeevne/kvalitet for et produkt. Disse

standarder kan opdeles yderligere efter, om standarden

stiller krav til

– et produkts ydeevne eller kvalitet (”outcomespecifik

produktstandard”). Eksempelvis hvor meget vægt

cement skal kunne bære.

– Eller om standarden er produktionsspecifik, dvs.

stiller specifikke krav til eksempelvis teknologi.

Den empiriske litteratur om standarder er begrænset, og

konklusionerne peger i forskellige retninger. Årsagen er bl.a.

(som nævnt), at sammenhængen mellem standarder og han-

del er forskellig alt efter formålet med den og det marked,

den vedrører, jf. også afsnit 3.

Overordnet set finder den empiriske økonomiske litteratur, at

internationale (harmoniserede) standarder øger samhandel.

For nationale standarder ses et mere broget billede. Obliga-

toriske nationale standarder (”de jure”) vil typisk bidrage til

at mindske et lands import og skader således udenlandske

eksportører og kan dermed som udgangspunkt også skade

den økonomiske velfærd nationalt.

For frivillige nationale standarder (”de facto”) finder den em-

piriske økonomiske litteratur både eksempler på, at standar-

der kan mindske og øge importen (og effekterne på national

økonomisk velfærd er dermed heller ikke entydige). Eksem-

pelvis fandt et studie af handlen mellem EU og Kina, som fo-

kuserede specifikt på frivillige standarder, at den europæiske

eksport til Kina var påvirket negativt af nationale kinesiske

standarder men positivt af internationale standarder anvendt

i Kina. For eksport og import i EU havde både europæiske og

internationale standarder en positiv effekt.

Kilder:

Swann, International standards and trade, OECD Trade Policy Working

Paper no. 97, 2010 og Mangelsdorf, The role of technical standards for trade

between China and the European Union, Techology Analysis and Strategic Mana-

gement, 2011

De outcomespecifikke standarder er typisk mindre restrik-

tive end de produktionsspecifikke, da de sikrer, at virksom-

heder fortsat kan konkurrere med forskellig teknologi, så

længe det færdige produkt har en vis ydeevne/kvalitet.

• Kompatibilitetsstandarder.

Standarder, der sikrer, at

to eller flere produkter eller processer kan operere eller

kommunikere sammen. Eksempelvis udformningen af

USBstik, som passer i produkter, fx computere, uanset

hvem producenten af produktet (computeren) er.

• Informationsstandarder.

Mål eller test af produkter, der

resulterer i ensartet information, der kan distribueres til

køberne. Eksempelvis økomærket.

OECD Policy Roundtables ”Standard Setting”, 2010

Dvs. tastaturer, hvor bogstaverne Q, W, E, R, T og Y ligger øverst til venstre.

Opdelingen er baseret på OECD’s definitioner i OECD Policy Roundtables,

”Standard Setting”, 2010, og opdelingen i bogen ”The Economics of Stan-

dard – Theory, Evidence, Policy” af Knut Blind fra 2004.

For en mere dybdegående diskussion af informationsstandarder se

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, “Fem gode råd om effektive mærk-

ningsordninger til forbrugerne”, 2020

World Trade Organization, “World Trade Report”, 2012

Anette Boom, ”Asymmetric international minimum quality standards and

vertical differentiation”, The Journal of Industrial Economics, Vol XLIII, 1995

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse fra Søren Jensen, DanSense vedr. udbudslovens § 41, til finansministeren

SID E 5

V ELF UN GEREN DE MA R K EDER | KO NK UR R ENCE- O G FO R B RU GER STYR E LSE N 2 0 2 1

•

Certifikationsstandarder.

Kriterier i forhold til træning

eller kompetencer og/eller etiske standarder, som ek-

sempelvis faggrupper skal leve op til. Eksempelvis stats-

autoriserede revisorer.

4. Forskellige typer af standarder har forskellig effekt

på konkurrencen på et marked

Et overordnet resultat om standarders effekt på konkurren-

cen er, at produktstandarder skal vurderes anderledes end

kompatibilitetsstandarder.

Figur 1: Standarders økonomiske virkning

• Standarden fokuserer på kompatibilitet

Trækker i retning

af positive

økonomiske

virkninger

• Der er netværkseffekter (eller andre

eksternaliteter)

• Standarden er international/harmoniseret

• Standardiseringsprocessen har været

åben og transparent

Kompatibilitetsstandarder opstår ofte på såkaldte ”new

economy” markeder. Teknologien på disse markeder er

typisk netværksdrevne. Dvs., at brugernes oplevelse af en

given teknologi er mere positiv, jo flere andre brugere, der

anvender den givne teknologi. På disse markeder kan der

være væsentlige fordele ved, at brugerne samler sig i ét

netværk frem for flere. Markederne vil således tendere mod

standardisering også uden en formel standardiseringsproces.

Kompatibilitetsstandarder kan dermed give et positivt

bidrag til konkurrencen på et marked. Sådanne standarder

kan skabe nye markeder og øge konkurrencen på det givne

marked og derved øge velfærden. Kompatibilitet sikrer, at

nye producenter kan få deres produkter ind på markedet

og skabe et konkurrencepres på etablerede aktører. Ek-

sempelvis er der standarder på markedet for printere, som

betyder, at det er muligt for en virksomhed at gå ind på

markedet for printere uden samtidig at skulle producere en

dertilhørende computer.

Kompatibilitetsstandarder kan således have positive effek-

ter på graden af innovation på markedet, fordi virksomhe-

der kan bygge oven på hinandens teknologi. Dette er netop,

fordi teknologierne på disse markeder typisk er netværks-

drevne.

I modsætning til sådanne standarder står produktstan-

darder, som typisk vedrører produkter eller teknologier

på allerede eksisterende markeder (typisk ”old economy”

markeder, dvs. markeder uden stærke netværkseffekter).

Sådanne standarder begrænser typisk produktudvalget

’downstream’, dvs. for slutbrugerne, hvilket typisk er ska-

deligt, når der ikke er netværkseffekter til stede, eller hvis

standarden ikke begrænser (andre) negative eksternalite-

ter. Standarden behøver endvidere ikke være obligatorisk

for, at standardens effekt er ekskluderende.

• Formålet med standarder er ekskluderende

Trækker i retning

af negative

økonomiske

virkninger

• Der er ikke netværkseffekter til stede

• (Produkt)standarden adresserer faktorer,

der ikke er i forbrugernes interesse

• Standarden påvirker opfattet kvalitet i

højere grad end faktisk kvalitet

• Standarden er national

• Standardiseringsprocessen har været

ekskluderende eller diskriminernede

• Ikke alle virksomheder har lige adgang

til standarden

På baggrund af diskussionen ovenfor synes der særligt

at kunne opstå udfordringer for konkurrencen, når den

givne standard er en produktstandard, og når denne an-

vendes på markeder uden netværkseffekter (eller evt.

ikke understøtter sådanne effekter). Det gælder, fx når en

produktstandard begrænser innovation eller virker eks-

kluderende, fordi alle aktører ikke har været en del af den

standardfastsættende proces

. I de næste afsnit diskuteres

derfor effekterne af produktstandarder på markeder uden

netværkseffekter.

5. Effekter af en de facto produktstandard på et marked

uden netværkseffekter

En produktstandard har som nævnt hovedsageligt til formål at

fastlægge tekniske eller kvalitetsmæssige krav til et produkt.

Figur 1 nedenfor opsummerer de overordnede betragtnin-

ger omkring standarders økonomiske virkning. Figuren

illustrerer en række karakteristika ved standarder og mar-

keder, der trækker i retning af positive henholdsvis negative

økonomiske virkninger. Den endelige effekt vil altid afhæn-

ge af den specifikke standard, markedet hvorpå standarden

finder anvendelse samt standardiseringsprocessen.

Björn Lundqvist, ”Competition law as the limit to standard-setting”, 2015

For at kunne vurdere en produktstandards effekt på konkur-

rencen, er det afgørende at forholde sig til, hvilken direkte

effekt produktstandarden har på produkterne på markedet.

En produktstandard kan påvirke det reelle kvalitetsniveau

og/eller kundernes opfattelse af kvalitetsniveauet:

1. En produktstandard kan bidrage til at øge det samlede

kvalitetsniveau på markedet, såfremt (i) der findes en

meningsfuld og objektiv måde at rangordne kvalitet på,

og (ii) at standarden faktisk er designet til at øge kvalite-

ten og har den ønskede effekt.

Björn Lundqvist, ”Competition law as the limit to standard-setting”, 2015

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse fra Søren Jensen, DanSense vedr. udbudslovens § 41, til finansministeren

SID E 6

V ELF UN GEREN DE MA R K EDER | KO NK UR R ENCE- O G FO R B RU GER STYR E LSE N 2 0 2 1

En produktstandard kan påvirke

opfattelsen

af kvaliteten

af ét produkt relativt til et andet, uden af dette produkt

nødvendigvis objektivt set har en anden (højere) kvalitet.

Det kan fx være relevant, når der ikke findes en menings-

fuld måde at rangordne ”kvalitet” på, eller hvis kvalitet er

flerdimensionelt, og standarden ikke adresserer samtlige

dimensioner af kvalitet.

Produktstandarder, der øger kvaliteten, kan både have positive

og negative effekter på markedet

På et marked med asymmetrisk information, hvor for-

brugere ikke kan skelne produkter af højere kvalitet fra

produkter af lavere kvalitet, kan producenter af højkvali-

tetsprodukter have svært ved at få en højere pris for deres

produkt, selv om det koster mere at fremstille produkter af

høj kvalitet. I værste fald kan det betyde, at produkter af høj

kvalitet udgår af markedet.

En måde at afhjælpe dette problem på kan være ved hjælp

af produktstandarder, der sikrer et minimumskvalitetsni-

veau. Ved at kræve et specifikt kvalitetsniveau eller et mini-

mumskvalitetsniveau af markedet kan standarden bidrage

til at afhjælpe eller mindske den asymmetriske information.

Årsagen er, at forbrugerne pga. standarden er garanteret

et vist kvalitetsniveau, hvilket mindsker problemet med

asymmetrisk information og i sidste ende øger betalings-

villigheden. Dette vil kunne trække i retning af et højere

kvalitetsniveau på markedet, hvilket i sig selv kan være

ønskeligt. Omvendt kan der være en negativ effekt, såfremt

virksomhedernes omkostninger, og i sidste ende pris, stiger

i takt med kvalitetsniveau. Hvis en andel af forbrugerne har

lav betalingsvillighed for kvalitet, kan et øget (minimums)

kvalitetsniveau således betyde, at disse forbrugere forlader

markedet pga. den dertilhørende højere pris.

På markeder uden asymmetrisk information er sådanne

standarders økonomiske virkning ligeledes ikke entydig.

Udgangspunktet er, at når forbrugere har forskellig beta-

lingsvillighed i forhold til kvalitet, kan forskelle i kvaliteten

af virksomhedernes produkter mindske graden af priskon-

kurrencen på markedet. Hvis eksempelvis virksomhederne

udelukkende konkurrerer på pris (Bertrandantagelsen),

såfremt de producerer samme kvalitetsniveau, vil dette

teoretisk føre til en profit på nul. I stedet kan virksomhe-

derne finde det optimalt at producere hhv. en lav og en høj

kvalitet, og dermed vil forbrugerne fordele sig i forhold til

deres præferencer for kvalitet vs. pris. Dette medfører en

mindre intens priskonkurrence og højere profit for virk-

somhederne.

En minimumskvalitetsstandard kan i dette tilfælde bidrage

til at øge intensiteten af priskonkurrencen ved at mind-

ske spændet af udbudte kvaliteter. Det er dog ikke givet,

hvorvidt dette i sidste ende er i forbrugernes interesse, da

forbrugerne som udgangspunkt både har interesse i lave

Akerlof, “The Market for Lemons: Quality Uncertainty and the Market Me-

chanism”, 1990, Quarterly Journal of Economics 84 (3).

Tommaso Valletti, “Minimum Quality Standards Under Cournot Competition,

2000, Journal of Regulatory Economics

priser og et bredt produktudbud. Et afgørende punkt er

således, om standarden ”rammer” et kvalitetsniveau, der

er ønskeligt for forbrugerne. Det er muligt, at standarden

lægges på et for højt kvalitetsniveau i forbrugernes øjne.

Såfremt priserne stiger i takt med kvalitetsniveau, kan et

(for) højt kvalitetsniveau medføre, at flere forbrugere for-

lader markedet, fordi priserne stiger og produktudbuddet

mindskes. Samlet set er det derfor ikke givet på forhånd, at

et højere kvalitetsniveau i sig selv altid er ønskeligt.

Den økonomiske litteratur finder således også blandede re-

sultater. Under perfekt priskonkurrence vil en minimums-

standard kunne øge forbrugervelfærden på markedet.

Under mindre end perfekt priskonkurrence, eller Cournot

konkurrence, er resultatet omvendt: En minimumskvalitets-

standard vil påvirke velfærden på markedet negativt.

Årsagen er igen, at en række forbrugere kan ende med at

forlade markedet pga. mindre produktudbud, og at marke-

det samlet set kan blive mindre kompetitivt, fordi de virk-

somheder, der producerer lav kvalitet, kan være nødsaget

til at forlade markedet.

Igen er konklusionen altså, at der ikke kan siges noget

generelt om effekten for den økonomiske velfærd, selv

når en produktstandard faktisk øger kvalitetsniveauet på

markedet. I praksis kan det endvidere være svært både for

standardfastsættende organisationer og konkurrencemyn-

digheder at vurdere, hvad det optimale (minimums)kvali-

tetsniveau er.

Produktstandarder, der påvirker den opfattede kvalitet, kan

have negative virkninger på konkurrencen

Det er, som nævnt, ikke altid givet, at produktstandarder

påvirker det faktiske kvalitetsniveau på markedet. I stedet

kan produktstandarder have virkning på forbrugernes

opfattede

kvalitet.

Konkret kan en standard – ved at gøre én produktvariant

til en slags norm på markedet – påvirke forbrugernes

præferencer. Dette er særligt relevant, når der fokuseres

på frivillige standarder (i modsætning til obligatoriske

standarder). For frivillige standarder gælder, at det givne

produkt er standard i praksis, men det er ikke obligatorisk

eller lovpligtigt at producere det standardiserede produkt.

Virksomhederne kan derfor stadig producere hver deres

produkt og sælge det på markedet.

Sådanne frivillige standarder betegnes ofte som ”de facto

standarder”. Det kan fx dække over produkter, der er blevet

de facto standard, fordi produktet har været det første på

markedet, og derigennem bredt er blevet accepteret som

værende ”standard”. Det kan også dække frivillige produkt-

Uri Ronnen, “Minimum Quality Standards, Fixed Costs, and Competition”,

1991, RAND Journal of Economics

Tommaso Valletti, “Minimum Quality Standards Under Cournot Competition,

2000, Journal of Regulatory Economics og Carl Shapiro, “Premiums for high

quality products as returns to reputations”, Quarterly Journal of Economics,

1983

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse fra Søren Jensen, DanSense vedr. udbudslovens § 41, til finansministeren

SID E 7

V ELF UN GEREN DE MA R K EDER | KO NK UR R ENCE- O G FO R B RU GER STYR E LSE N 2 0 2 1

forskrifter, udformet eksempelvis af en brancheorganisati-

on, som kan fungere som en ”blåstempling” af et produkt.

Det sender et signal om, at produktet er ”godkendt” og må

være af en vis kvalitet og bedre end de andre produkter, der

ikke lever op til standarden.

Der er flere måder, hvorpå påvirkningen af forbrugernes

præferencer kan ske i virkeligheden:

•

Forbrugerne opfatter standardproduktet som værende

af højere kvalitet.

nu mere end de(n) tilstedeværende virksomhed(er) for at

kompensere for forbrugernes loyalitet.

Forbrugervelfærd påvirkes også negativt. Eneste mulige

undtagelse er, hvis annoncering giver anledning til stor-

driftsfordele, som medfører et markant prisfald. Selv i en

sådan situation er det dog ikke givet, at forbrugervelfærd

ikke fortsat påvirkes negativt.

•

Et produkt, der er en de facto standard, kan skabe ”her-

ding”

adfærd. Den enkelte forbruger har en oplevelse

af, at når alle andre vælger dette produkt, må det være

det bedste valg. Især på markeder, hvor forbrugeren ikke

(fuldt ud) er i stand til at vurdere kvaliteten af produktet,

kan denne effekt have betydning.

•

De facto standarden kan være det ”sikre” valg. Hvis der er

risiko for fremtidig skade – eksempelvis hvis produktet

er et input i en konstruktion (en vej, en bro, et hus), som

kan opleve fejl i form af revner, kollaps etc. – kan forbru-

geren ved at vælge de facto standarden opleve en reel

følelse af tryghed.

Dette kan være en

opfattet

tryghed, dvs. eksempel-

vis en opfattelse af, at man ikke kan bebrejdes for

skade, selvom dette ikke nødvendigvis er sandt.

Det kan også være en

faktisk

tryghed, eksempelvis

at forsikringsselskaber i højere grad vil dække om-

kostninger i forbindelse med skade, hvis man kan

dokumentere, at man har anvendt standarden.

Overført til standarder betyder det, at hvis standarden

(alene) påvirker den opfattede kvalitet på markedet, og der-

igennem påvirker forbrugernes præferencer, kan der være

betydelige negative effekter på konkurrencen.

Dette gælder både, hvis standarden er obligatorisk og frivil-

lig. Resultatet er således i tråd med en generel konklusion

fra den økonomiske litteratur om standarder: En produkt-

standard på et marked uden netværkseffekter behøver ikke

være obligatorisk (”de jure”), for at den kan medføre kon-

kurrencebegrænsende effekter.

Resultaterne fra den økonomiske litteratur understøtter, at

virksomheder kan have en interesse i at styre en standar-

diseringsproces i retning af egne interesser for at påvirke

konkurrencen på markedet. Det illustrerer endvidere,

hvorfor Kommissionens retningslinjer bemærker, at der

er særlig grund til bekymring, når ikke alle virksomheder

på markedet (dette kan eksempelvis være konkurrerende

producenter i udlandet) er en del af den standardfastsæt-

tende proces.

Alt dette er udtryk for, at en de facto standard kan ændre

forbrugeres relative præferencer for produkterne på mar-

kedet.

Denne effekt via forbrugernes præferencer kan sidestilles

med effekterne af den type reklame, der i den økonomiske

litteratur omtales som

persuasive advertising.

Denne type

reklamer påvirker en forbruger således, at forbrugeren i

højere grad foretrækker det reklamerede produkt frem for

konkurrerende produkter. Reklamer kan på denne måde

medføre skift i en forbrugers præferencer og i sidste ende

købsbeslutninger.

6. Konklusion

Standarder kan, hvis de udformes hensigtsmæssigt, have

betydelige positive virkninger i form af vækst og innovation.

Standarder kan dog også medvirke til at begrænse konkur-

rence, afskærme markeder for innovative teknologier og føre

til forskelsbehandling og udelukkelse af visse virksomheder.

Det er således ikke muligt at konkludere generelt, hvorvidt

standarder er gavnlige eller skadelige. Det vil blandt andet

afhænge af den enkelte standard, markedet hvorpå standar-

den finder anvendelse og den standardfastsættende proces.

Bekymring omkring konkurrencen synes især at opstå for

produktstandarder på markeder uden netværkseffekter, og

hvor produktstandarden enten adresserer faktorer, der ikke

er i forbrugernes interesse, eller påvirker den opfattede

kvalitet i højere grad end den faktiske kvalitet. Derudover

opstår der i højere grad bekymring i forbindelse med

nationale standarder i forhold til internationale standarder,

og standarder hvor standardiseringsprocessen har været

ekskluderende eller diskriminerende.

Se eksempelvis Kyle Bagwell, ”The economics analysis of advertising”, Hand-

book of Industrial Organization, vol. 3, 2007

Kyle Bagwell, ”The economics analysis of advertising”, Handbook of Industri-

al Organization, vol. 3, 2007

Se eksempelvis Björn Lundqvist, ”Competition law as the limit to stan-

dard-setting”, 2015

Den økonomiske litteratur finder, at denne type reklamer

kan have markante negative effekter på konkurrencen.

De negative effekter opstår, fordi reklamerne medfører en

”kunstig” prisdifferentiering, som bidrager til at understøtte

en grad af markedsmagt for virksomhederne. Denne type

reklamer kan endvidere skabe loyalitet blandt forbrugere,

der medfører adgangsbarrierer. Nye virksomheder, der

ønsker at indtræde på markedet, vil skulle investere end-

Når en enkelt agent, eksempelvis en investor, følger flokkens (markedets)

adfærd uden at tage hensyn til sin egen vurdering

Dette står i modsætning til informative reklamer, som overleverer infor-

mation til forbrugere om et produkt. Denne type reklamer kan bidrage til

at mindske asymmetrisk information på et marked og kan således have

pro-kompetitive effekter, jf. forrige afsnit.