Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2557478_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 8. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 185 (Alm. del) af 15.
marts 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af aftalen om at nå målet om, at der skal anvendes 2
pct. af BNP på forsvar senest i 2033, sende en tabel med en opdateret oversigt
over det finanspolitiske råderum i årene 2023-2030 med udgangspunkt i DKP21,
allerede afsatte reservationer, forventet demografisk træk og beregningsteknisk
stigning i forsvarsudgifter frem mod 2030?
Svar
Det finanspolitiske råderum er et mål for den mulige offentlige forbrugsvækst
givet øvrig besluttet politik og forudsætninger i øvrigt
inden for målet om struk-
turel balance på de offentlige finanser i 2025. Det finanspolitiske råderum opdate-
res løbende i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger på baggrund af
den samlede udvikling i økonomien og er senest opgjort i
Opdateret 2025-forløb,
au-
gust 2021.
Perioden efter 2025 er ikke dækket af en mellemfristet plan og ligger dermed uden
for planlægningshorisonten. Det finanspolitiske råderum efter 2025 vil afhænge af
den konkrete tilrettelæggelse af finanspolitikken, herunder udviklingen i den struk-
turelle saldo og de overordnede prioriteringer i den økonomiske politik. Det er så-
ledes ikke under de givne forudsætninger muligt at beregne det finanspolitiske rå-
derum frem mod 2030. Det finanspolitiske råderum vil blive opgjort frem til 2030
i forbindelse med regeringens kommende 2030-plan.
Det finanspolitiske råderum er
når der korrigeres for midlertidige forhold relate-
ret til covid-19
opgjort til 16 mia. kr. i 2025 målt i forhold til 2022. Heraf er ca.
1�½ mia. kr. reserveret til det besluttede løft af Forsvaret i forbindelse med For-
svarsforliget (januar 2018) samt reserve til sikring af gode rammebetingelser i
dansk erhvervsliv i forlængelse af Nordsøaftalen (marts 2017),
jf. tabel 1.
Væksten i det demografiske træk er beregnet til ca. 8�½ mia. kr. i 2025 (og ca. 25
mia. kr. i 2030) målt i forhold til 2022 på grundlaget i
Opdateret 2025-forløb,
august
2021. Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør,
hvor meget det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis be-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om ministeren vil sende en opdateret oversigt over det finanspolitiske råderum i årene 2023-2030 med udgangspunkt i DKP21, til finansministeren
2557478_0002.png
Side 2 af 2
folkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring. Beregningen er ba-
seret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen mv., som er
omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudviklingen kan så-
ledes have betydning for væksten i det demografiske træk.
Tabel 1
Finanspolitisk råderum og demografisk træk målt i forhold til niveauet i 2022
2023
Mia. kr. (2022-priser)
Finanspolitisk råderum
- heraf allerede reserverede midler
1)
Demografisk træk
3
7�½
5�½
16
1�½
8�½
-
-
11�½
-
-
14¾
-
-
18¼
-
-
21¾
-
-
25
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige
forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Det finanspolitiske råderum er
korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19. Tal er afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.
1)
Dækker over midler reserveret til det besluttede løft af forsvaret i forbindelse med
Forsvarsforliget
(januar
2018) samt den resterende reserve til sikring af gode rammevilkår i dansk erhvervsliv i forlængelse af
Nordsøaftalen
(marts 2017). Det bemærkes, at ca. 0,2 mia. kr. af reserve til sikring af gode rammevilkår i dansk
erhvervsliv blev udmøntet ifm.
aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
(januar 2022), hvilket vil blive
indregnet i den kommende mellemfristede fremskrivning i
Danmarks Konvergensprogram 2022.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,
august 2021, DREAM, Danmarks Statistik og egne bereg-
ninger.
For så vidt angår forsvarsudgifterne, er det som led i
Nationalt kompromis om dansk
sikkerhedspolitik
af 6. marts 2022 aftalt, at det i et kommende forsvarsforlig vil være
en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes va-
rigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033.
På nuværende tidspunkt estimeres det, at forsvarsudgifterne skal løftes med i stør-
relsesordenen 18,5 mia. kr. i 2033 (opgjort i 2022-priser). Merudgifterne er estime-
ret pba. det niveau for forsvarsudgifter, der er forudsat på Finansloven for 2022
og som efter 2023 er teknisk videreført og korrigeret for udgifterne til kampflyan-
skaffelsen og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2018-2023 af den 29. januar 2019.
Der er ikke indgået et forsvarsforlig for årene efter 2023. Der er således på nuvæ-
rende tidspunkt ikke taget konkret stilling til indfasningsprofilen af forsvarsudgif-
terne til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister