Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2558929_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 184 (Alm. del) af 15.
marts 2022 stillet efter ønske fra Jens Joel (S)
Spørgsmål
Vil ministeren på grundlag af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 401(2020-21)
oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum
frem mod 2030 ved en tilbagerulning af hver enkelt af de nævnte skatteændringer?
Oplysningerne bedes oversendt i tabelform for hvert af årene frem til og med
2030.
Svar
Tabel 1
angiver de skønnede strukturelle provenueffekter (virkning på strukturel
saldo) frem mod 2030 ved en tilbagerulning af de nævnte skatte- og gebyrændrin-
ger. Der er taget udgangspunkt i, at alle ændringerne tilbagerulles pr. 1. januar
2022 som ved det omtalte svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 401. Det bemærkes
dog, at der ikke er taget stilling, hvornår tilbagerulningen administrativt kan lade
sig gøre. Tilbagerulningen skønnes at indebære et samlet mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd (i 2022-niveau) på 3,8 mia. kr. i 2022, 8,1 mia. kr. i 2025 og 8,9
mia. kr. i 2030,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd ved tilbagerulning af de oplistede skatteændringer
Mio. kr. (2022-niveau)
Forhøjelse af jagttegnsafgift
*
Regulering af gebyrer for udste-
delse af pas
Forhøjet betaling for bortkomne
pas
Forhøjet betaling for teori- og køre-
prøver
Forenkling og pris- og lønregulering
af våbengebyr
Fastholdelse af beskatningen på fri
telefon (L73)
Forhøjelse af emballageafgiften på
bæreposer og engangsservice (L75
A)
Forhøjelse af bo- og gaveafgiften
for erhvervsvirksomheder (L76)
Afskaffelse af hovedaktionærned-
slaget (L91 A)
Indeksering af afgifter (L97)
2022
17,2
77,2
1,4
39,6
11,5
700
290
1.090
230
160
2023
17,2
77,2
1,4
39,6
11,5
740
280
1.090
260
240
2024
17,2
77,2
1,4
39,6
11,5
780
280
1.090
280
320
2025
17,2
77,2
1,4
39,6
11,5
810
280
1.090
310
320
2026
17,2
77,2
1,4
39,6
11,5
850
280
1.090
330
320
2027
17,2
77,2
1,4
39,6
11,5
890
280
1.090
350
320
2028
17,2
77,2
1,4
39,6
11,5
890
280
1.090
400
310
2029
17,2
77,2
1,4
39,6
11,5
890
280
1.090
420
310
2030
17,2
77,2
1,4
39,6
11,5
890
280
1.090
440
310
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum frem mod 2030 ved en tilbagerulning af hver enkelt af de nævnte skatteændringer, til finansministeren
2558929_0002.png
Side 2 af 3
Genindførelse af registreringsafgift
på fly (L97)
Annullering af afgiftslempelsen for
hotellers rumvarme
Genindførsel af pvc-afgift (L68)
Genindførelsen af emballageafgif-
ten på pvc-folier (L106)
Forhøjelse af afgiftssatsen for væd-
demål og onlinekasino (L106)
Afskaffelse af skattefordele ved for-
ældrekøb i virksomheds- og kapi-
talafkastordningerne (L106)
Forhøjelse af vandafgiften (L131)
Afgift på væsker til e-cigaretter
(L217)
Vejtransport - Forhøjelse af udlig-
ningsafgift (L 129)
Vejtransport - Forhøjelse af ejeraf-
gift (L 129)
Fastholdelse af loft i investorfra-
drag
Fastholdelse af loft i aktiesparekon-
toen
Lagerbeskatning af selskabers
ejendomsavancer
Loft over fradrag i selskabsskatten
for høje lønninger på 7 mio. kr.
Særlig selskabsskat for den finan-
sielle sektor
Vejtransport
–
Kilometerbaseret
vejafgift
Samlet, mia. kr.
10
45
20
30
160
160
50
10
520
100
-
90
-
-
-
-
3,8
10
45
20
30
160
170
50
50
420
420
110
90
910
160
1.070
-
6,5
10
45
10
30
160
180
50
50
420
730
110
90
910
160
1.350
-
7,2
10
45
10
30
160
190
50
50
420
1.040
110
90
910
160
1.350
520
8,1
10
45
10
30
150
200
50
50
420
1.460
110
90
910
160
1.350
520
8,6
10
45
10
30
150
210
50
50
310
1.360
110
90
910
160
1.350
520
8,4
10
45
10
30
150
220
50
50
310
1.250
110
90
910
160
1.350
1.040
8,9
10
45
10
30
150
230
50
50
310
1.250
110
90
910
160
1.350
1.040
8,9
10
45
10
30
150
240
50
50
310
1.150
110
90
910
160
1.350
1.040
8,9
Anm.: * Opgjort i umiddelbar virkning.
Kilde: Skatteministeret, Finansministeriet samt bidrag fra øvrige relevante ministerier.
Det bemærkes, at beregningerne er behæftet med usikkerhed, idet der fx ikke
tages højde for, hvordan de enkelte elementer påvirker hinanden, ligesom
effekterne ikke er genberegnet, siden lovforslagene er vedtaget. En stor del af
provenueffekterne kan desuden henføres til skatte- og afgiftsændringer fra en
række aftaler. En tilbagerulning af de nævnte tiltag vil således indebære at bryde
med en række større, politiske aftaler over de seneste år. Provenuerne afviger fra
svaret på FIU alm. del
–
spørgsmål 401, da de her er angivet i 2022-niveau modsat
2021-niveau i det omtalte spørgsmål.
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for den højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst
–
givet besluttet politik og forudsætninger i øvrigt
–
inden
for målet om strukturel balance i 2025. Det finanspolitiske råderum opdateres lø-
bende i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger på baggrund af den
samlede udvikling i økonomien og er senest opgjort til 16 mia. kr. i 2025 målt i
forhold til 2022 i
Opdateret 2025-forløb,
august 2021.
Perioden efter 2025 er ikke dækket af en mellemfristet plan og ligger dermed uden
for planlægningshorisonten. Det finanspolitiske råderum efter 2025 vil afhænge af
den konkrete tilrettelæggelse af finanspolitikken, herunder udviklingen i den struk-
turelle saldo og de overordnede prioriteringer i den økonomiske politik. Det er så-
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum frem mod 2030 ved en tilbagerulning af hver enkelt af de nævnte skatteændringer, til finansministeren
2558929_0003.png
Side 3 af 3
ledes ikke under de givne forudsætninger muligt at beregne det finanspolitiske rå-
derum frem mod 2030. Det finanspolitiske råderum vil blive opgjort frem til 2030
i forbindelse med regeringens kommende 2030-plan.
Idet råderummet opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2022, er den isolerede virk-
ning af tilbagerulningen opgjort som virkningen på strukturel saldo i 2025 fratruk-
ket saldovirkningen i 2022. Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022 reduceres det
finanspolitiske råderum frem mod 2025 således med ca. 4¼ mia. kr.,
jf. tabel 2.
Det
er altså forskellen mellem mindreprovenuet i 2025 og 2022.
Tabel 2 angiver seneste opgørelse af det finanspolitiske råderum, den isolerede
virkning af tilbagerulningen målt i forhold til hhv. 2021 og 2022 samt det finans-
politiske råderum frem mod 2025 inkl. tilbagerulningen af de oplistede skatteæn-
dringer. Det finanspolitiske råderum er endnu ikke opgjort efter 2025 og kan
således heller ikke opgøres, hvor en tilbagerulning af de oplisterede
skatteændringer indregnes. Den isolerede virkning herpå svarer dog til
provenuvirkningerne fra tabel 1.
Tabel 2
Finanspolitisk råderum frem mod 2025
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Mia. kr. (2022-priser)
Finanspolitisk råderum (målt ift. 2022)
Isoleret virkning af tilbagerulning (målt ift. 2022)
Finanspolitisk råderum inkl. tilbagerulning af de
oplistede skatteændringer (målt ift. 2022)
Memo:
Isoleret virkning af tilbagerulning af skatte-
ændringer (målt ift. 2021)
-
-
-
3
-2¾
¼
7�½
-3�½
4¼
16
-4¼
11¾
-
4¾
-
-
4�½
-
-
5
-
-
5
-
-
5
-
-3¾
-6�½
-7¼
-8
8�½
8�½
9
9
9
Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige
forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte
mia. kr. Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19. I FIU
spørgsmål 401 var de strukturelle provenuer og råderummet fejlagtigt opgjort med udgangspunkt i forskel-
lige år. I denne er begge dele opgjort med udgangspunkt i 2022.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftlofter 2025,
august 2021 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister