Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 182 (Alm. del) af 15.
marts 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne for statens provenu og arbejdsudbuddet af
at øge procentsatsen for beskæftigelsesfradraget med hhv. 1, 2, 5 og 10 pct.-
point? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor meget bundskatten kan sænkes for
tilsvarende fire niveauer af mindreprovenu og konsekvenserne for
arbejdsudbuddet heraf? Der bedes angivet effekter i såvel 2025 som 2030.
Svar
Fra 2025 og frem udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. af et grundlag bestående af
arbejdsindkomst og pensionsindbetalinger, dog maks. 43.500 kr. i 2022-niveau, idet
der er taget udgangspunkt i, at det fremsatte lovforslag til udmøntning af
Aftale om en
ny reformpakke for dansk økonomi
vedtages i sin nuværende udformning.
Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der har en skatteværdi på ca. 25
pct. (ekskl. kirkeskat) i en gennemsnitskommune. Skatteværdien af det maksimale be-
skæftigelsesfradrag udgør således ca. 10.900 kr. i en gennemsnitskommune.
Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en årlig arbejdsindkomst inkl. pen-
sion på ca. 408.500 kr. (2022-niveau). Ved forhøjelser af procenten for beskæftigelses-
fradraget lægges det normalt til grund, at det maksimale beskæftigelsesfradrag øges
parallelt, således at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved samme indkomst
som ved gældende regler.
En forhøjelse af satsen for beskæftigelsesfradraget med ét pct.-point og en parallel
forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med 4.000 kr. vurderes, at medføre
et umiddelbart provenutab på omkring 2,4 mia. kr. i 2025 og 2030 opgjort i 2022-ni-
veau,
jf. tabel 1 nedenfor.
Det umiddelbare mindreprovenu modsvares af en tilsvarende umiddelbar forøgelse i
husholdningernes disponible indkomster og på den baggrund skønnes en ét pct.-po-
int forhøjelse af satsen for beskæftigelsesfradraget, at være forbundet med et positivt
tilbageløb på ca. 0,56 mia. kr. i form af øgede indtægter fra moms og afgifter. Således
vurderes saldosvækkelsen forbundet med en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om konsekvenserne for statens provenu og arbejdsudbuddet af at øge procentsatsen for beskæftigelsesfradraget, til finansministeren
2558666_0002.png
Side 2 af 3
ét pct.-point at udgøre 1,9 mia. kr. efter tilbageløb i 2025 og 2030 opgjort i 2022-ni-
veau.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, 2025 og 2030 i 2022-niveau
Mia. kr. 2022-niveau
Ændring i pct.-point
(og maks.)
1 (4.000 kr.)
3 (12.200 kr.)
5 (20.300 kr.)
10 (40.700 kr.)
Umiddelbart
provenu
2025
-2,4
-7,3
-12,2
-24,5
2030
-2,4
-7,3
-12,2
-24,5
Efter tilbageløb
2025
-1,9
-5,7
-9,4
-18,9
2030
-1,9
-5,7
-9,4
-18,9
Efter tilbageløb
og adfærd
2025
-1,7
-5,3
-8,8
-17,7
2030
-1,7
-5,3
-8,8
-17,7
Arbejdsudbud
(fuldtidspersoner)
2025
650
1.900
3.150
6.150
2030
650
1.900
3.150
6.150
Anm.: Antallet af fuldtidspersoner er afrundet til nærmeste 50 personer. I forbindelse med ændringer i satsen for
beskæftigelsesfradraget ændres maksimumbeløbet parallelt, så det maksimale fradrag opnås ved den samme
indkomst som før satsændringen.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Beskæftigelsesfradraget bidrager til at øge det økonomiske incitament til at være i be-
skæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst. Beskæftigelsesfradraget bidrager
derudover til en reduktion i marginalskatten (øget indkomst giver større fradrag, og
dermed lavere skat) for indkomster indtil det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås.
For personer med indkomster over grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag
indebærer forhøjelsen en lempelse på et fast kronebeløb som følge af den parallelle
forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag. Lempelsen er for disse personer
forbundet med en negativ arbejdsudbudsvirkning som følge af en indkomsteffekt
(samme forbrug kan opnås ved en lavere arbejdsindsats).
Den positive arbejdsudbudsvirkning fra lempelsen af marginalskatten og via øget
økonomisk incitament til at deltage på arbejdsmarkedet vurderes at dominere den ne-
gative indkomsteffekt. Samlet set vurderes en forøgelse af satsen for beskæftigelses-
fradraget at bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 650 fuldtidsper-
soner. Ændringerne i arbejdsudbuddet skønnes at bidrage positivt til den offentlige
saldo svarende til ca. 120 mio. kr. i 2025 og 2030 opgjort i 2022-niveau.
Samlet set vurderes en ét pct.-point forøgelse af satsen for beskæftigelsesfradraget,
samt en tilsvarende forhøjelse af grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag,
dermed at svække den offentlige saldo med godt 1,7 mia. kr. i 2025 og 2030 opgjort i
2022-niveau.
Tilsvarende opgørelser af de økonomiske konsekvenser af ændringer af satsen for be-
skæftigelsesfradraget med 2, 5 og 10 pct.-point fremgår af tabel 1 ovenfor.
Anvendes et beløb svarende til mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd, ved en ét
pct.-point forøgelse af satsen beskæftigelsesfradraget, i stedet på en sænkelse af bund-
skatten, vurderes bundskattesatsen at kunne sænkes med ca. 0,02 pct.-point,
jf. tabel 2.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om konsekvenserne for statens provenu og arbejdsudbuddet af at øge procentsatsen for beskæftigelsesfradraget, til finansministeren
2558666_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af en reduktion af bundskattesatsen, 2025 og 2030 i 2022-niveau
Mia. kr. 2022-niveau
Ændring i pct. point
-0,02
-0,57
-0,95
-1,90
Umiddelbart
provenu
2025
-2,4
-7,4
-12,3
-24,6
2030
-2,4
-7,4
-12,3
-24,6
Efter tilbageløb
2025
-1,8
-5,7
-9,5
-19,0
2030
-1,8
-5,7
-9,5
-19,0
Efter tilbageløb
og adfærd
2025
-1,7
-5,3
-8,8
-17,7
2030
-1,7
-5,3
-8,8
-17,7
Arbejdsudbud
(fuldtidspersoner)
2025
550
1.650
2.750
5.400
2030
550
1.650
2.750
5.400
Anm.: Antallet af fuldtidspersoner er afrundet til nærmeste 50 personer. Det er i opgørelsen lagt til grund, at det
skrå skatteloft reduceres parallelt med reduktionen i bundskattesatsen.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
En sænkelse af bundskatten vil ligeledes bidrage til en reduktion i marginalskatten, og
til forskel fra forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, vil også skatteydere med høje ind-
komster opleve en lavere marginalskat. Omvendt vil en sænkelse af bundskatten ikke
være målrettet mod arbejdsindkomst, som det er tilfældet for beskæftigelsesfradraget,
hvilket isoleret set trækker i retning af mindre arbejdsudbud pr. provenukrone end
ved lempelse via beskæftigelsesfradraget.
En sænkelse af bundskattesatsen med ca. 0,02 pct.-point skønnes at øge arbejdsud-
buddet svarende til omkring 550 fuldtidspersoner og medføre et dynamisk provenu
på 130 mio. kr. i 2025 og 2030. Dvs. ca. 100 fuldtidspersoner lavere end når lempel-
sen gennemføres gennem en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.
En lempelse af beskæftigelsesfradraget øger hovedsagelig arbejdsudbuddet for perso-
ner med forholdsvist lave indkomster og dermed forholdsvist lavere timelønninger,
mens personer med relativt høje indkomster (og dermed typisk høje timelønninger)
forventes af reducere deres arbejdsudbud som følge at den negative indkomsteffekt.
Derfor giver det et lidt lavere dynamisk provenu at ændret beskæftigelsesfradrag sam-
menlignet med en tilsvarende ændring i bundskattesatsen på trods af, at arbejdsud-
budsvirkningen opgjort i fuldtidspersoner er større ved en forhøjelse af beskæftigel-
sesfradraget end ved en reduktion af bundskatten.
De økonomiske konsekvenser af ændringer af bundskatten som modsvarer ændringer
af satsen for beskæftigelsesfradraget på hhv. 2, 5 og 10 pct.-point fremgår af tabel 2
ovenfor.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister