Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2561884_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 181 (Alm. del) af 15.
marts 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser og konsekvenser for
arbejdsudbuddet, ved at øge progressionsgrænsen for aktionærindkomst til hhv.
65.000 kr., 75.000 kr., og 85.000 kr., og angive det metodiske grundlag for
beregningerne?
Svar
Efter gældende regler beskattes aktieindkomst (udbytter og realiserede aktieavan-
cer) op til en progressionsgrænse på 57.200 kr. i 2022 (det dobbelte for ægtepar
under ét) med 27 pct., mens aktieindkomst over progressionsgrænsen beskattes
med 42 pct.
En forhøjelse af progressionsgrænsen til 65.000 kr. skønnes at give anledning til et
umiddelbart mindreprovenu på 85 mio. kr. og et mindreprovenu på 50 mio. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
En forhøjelse af progressionsgrænsen til 75.000
kr. og 85.000 kr. skønnes at give anledning til et mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd på hhv. 105 mio. kr. og 155 mio. kr. i 2022-niveau.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst, 2022
Forhøjelse af progressionsgrænsen fra 57.200 kr. til hhv.
65.000 kr.
75.000 kr.
85.000 kr.
Mio. kr., 2022-niveau
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Arbejdsudbudsvirkning
Fordelingsvirkning
85
65
50
25
0,00
180
140
105
Fuldtidspersoner
75
Gini-koefficient, pct.-point
0,01
0,01
125
265
205
155
Anm.: Den opgjorte adfærdsvirkning er baseret på en antaget selvfinansieringsgrad på 25 pct. Adfærdsvirkningen
afspejler primært en arbejdsudbudsvirkning og er på den baggrund omregnet til en arbejdsudbudsvirkning i
fuldtidspersoner med udgangspunkt i det afledte dynamiske provenu af øget beskæftigelse blandt
topskatteydere. De opgjorte saldovirkninger er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. og den skønnede
arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 25 fuldtidspersoner.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om de provenumæssige konsekvenser og konsekvenser for arbejdsudbuddet, ved at øge progressionsgrænsen for aktionærindkomst, til finansministeren
Side 2 af 2
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
I forbindelse med tidligere skøn for provenuvirkningerne af mindre justeringer af
aktieindkomstbeskatningen har Finansministeriet typisk anvendt en summarisk
selvfinansieringsgrad på 25 pct., som primært afspejler en arbejdsudbudsvirkning,
men også til dels en virkning af ændret opsparingsadfærd. Det samme udgangs-
punkt er anvendt i indeværende opgørelse. Der er betydelig usikkerhed forbundet
med beregningerne.
Hvis der beregningsteknisk tages udgangspunkt i, at hele adfærdsvirkningen kan
henføres til øget arbejdsudbud, kan det groft skønnes, at forhøjelsen af progressi-
onsgrænsen til 65.000 kr. vil bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til
ca. 25 fuldtidspersoner. En forhøjelse af progressionsgrænsen til 75.000 kr. og
85.000 kr. kan med samme fremgangsmåde skønnes at give anledning til en stig-
ning i arbejdsudbuddet svarende til hhv. ca. 75 og 125 fuldtidspersoner.
Det skal bemærkes, at der i opgørelsen ikke er taget højde for, at nedsættelsen af
aktieindkomstskatten kan øge hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale en
større del af overskuddet som aktieudbytte i stedet for lønindkomst.
Godt 75 pct. af lempelsen i aktieindkomstskatten kan henføres til de 10 pct. af be-
folkningen med de højeste disponible indkomster. En forhøjelse af progressions-
grænsen vil derfor bidrage til en stigning i indkomstforskellene. Således vurderes
forhøjelsen af progressionsgrænsen til 75.000 kr. at afspejle sig i en stigning i ind-
komstforskellene på knap 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Øges pro-
gressionsgrænsen til 85.000 kr. vurderes stigningen i indkomstforskellene at ud-
gøre godt 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Ved forhøjelsen til 65.000
kr. er lempelsen så relativt beskeden målt i forhold til de samlede indkomster, at
virkningen på indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten opgjort med to
decimaler er lavere end 0,01 pct.-point.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister