Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2558411_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 113 (Alm. del) af 14.
januar 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og
BNP af at inflationsregulere alle indkomstoverførsler (inkl. SU) i årene 2022-
2030? Der bedes angivet effekter i hvert af årene 2022-2030.
Svar
Dette svar erstatter tidligere Svar på Finansudvalgets spørgsmål 113 (alm. del) af 14. januar
2021 med en berigtigelse af de skønnede økonomise konsekvenser afledt af Svar på Finansud-
valgets spørgsmål nr. 180 (alm. del) af 15. marts 2022. Ændringen ift. den oprindelige besva-
relser består primært i, at i det tidligere svar var virkningen beregnet i løbende priser, men angivet
som reale priser. Dertil var der ikke indregnet adfærdsvirkninger på tilbagetrækningsoverførsler.
I forbindelse med det reviderede svar er der derudover taget udgangspunkt i seneste skøn for pris-
og lønudviklingen og enhedsomkostningerne og aktivitetskøn for de respektive berørte ydelser sva-
rende til grundlaget i Svar på Finansudvalgets spørgsmål 180 (alm. del) af 15. marts 2022.
Med den gældende regulering skønnes de fleste omfattede ydelser at stige med
24,3 pct. fra 2022 til 2030 men afhænge af den konkrete satsregulering for over-
førslen
1
. Hvis de omfattede ydelser i stedet inflationsreguleres fra 2024 til 2030
2
(2023 til 2030 for SU) skønnes de omfattede ydelser at stige med 13,4 pct.
3
, hvil-
ket svarer til en mindreregulering i 2030 på 10,9 pct.-point.
Af tabel 1 fremgår de skønnede gennemsnitssatser for de omfattede indkomst-
overførsler, hvis de omfattede ydelser inflationsreguleres frem til 2030. I 2023 er
satserne uændret opgjort i reale priser. Fra 2024 og frem vil satserne være faldende
opgjort i reale, hvilket følger af inflationsregulering frem for den gældende regule-
ring frem til 2030.
For SU gælder der eksempelvis en anderledes akkumuleret mindreregulering, som bl.a. skyldes, at der indbe-
tales obligatorisk pensions.
2
Det antages, at den gældende regulering fortsættes frem til 2024, hvorefter ydelserne inflationsreguleres.
Dette antages af hensyn til sammenligneligheden med FIU 112, som spørger til denne periode.
3
Ligesom den gældende regulering er anderledes for visse ydelser, jf. ovenfor, vil prisreguleringen også være
anderledes for ydelser, som ikke er omfattet af Obligatorisk Pensionsordning.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af at fortsætte den afdæmpede regulering fra skattereformen i 2012, til finansministeren
2558411_0002.png
Side 2 af 3
Satserne vil dog være stigende i løbende priser, men ikke i samme grad som tidli-
gere, når den indføres inflationsregulering i stedet for den gældende regulering.
Det skal bemærkes, at de skønnede satser er udtryk for en gennemsnitsberegning
for de respektive ydelser med udgangspunkt i de budgetterede udgifts- og aktivi-
tetstal på finansloven for 2022 og de kan derfor ikke sammenlignes direkte med
de respektive lovfastsatte ydelsessatser. Eksempelvis udgør den maksimale dag-
pengesats 19.351 kr. om måneden (2022-niveau), mens den gennemsnitlige dag-
pengesats udgør 17.443 kr. om måneden.
Tabel 1
Ydelsessatser pr. helårsperson ved inflationsregulering fra 2024 til 2030 (2023 til 2030 for SU)
2022
Dagpenge
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Feriedagpenge
Ressourceforløb
Jobafklaring
Efterløn
Fleksydelse
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Fleksjob
Seniorpension
Førtidspension
Folkepension
3)
2023
17.443
12.231
8.307
17.416
13.175
12.981
13.968
2.839
17.267
15.086
19.567
15.611
13.328
16.549
193.125
134.620
142.173
86.127
6.331
2024
17.246
12.094
8.213
17.220
13.027
12.835
13.811
2.807
17.073
14.916
19.347
15.436
13.178
16.363
190.952
133.110
140.578
85.158
6.260
2025
16.974
11.902
8.083
16.948
12.821
12.632
13.592
2.763
16.803
14.680
19.041
15.192
12.970
16.104
187.934
131.011
138.362
83.812
6.161
2026
16.740
11.738
7.972
16.714
12.644
12.458
13.405
2.725
16.571
14.478
18.778
14.982
12.791
15.882
185.343
129.210
136.460
82.656
6.077
2027
16.585
11.630
7.898
16.560
12.528
12.343
13.281
2.700
16.418
14.344
18.605
14.844
12.673
15.735
183.631
128.021
135.203
81.893
6.021
2028
16.349
11.465
7.786
16.324
12.349
12.167
13.093
2.661
16.185
14.140
18.340
14.633
12.492
15.512
181.021
126.206
133.287
80.729
5.935
2029
16.123
11.306
7.678
16.099
12.179
11.999
12.912
2.624
15.961
13.945
18.087
14.431
12.320
15.297
178.518
124.466
131.449
79.613
5.854
2030
15.916
11.161
7.580
15.892
12.022
11.845
12.746
2.591
15.756
13.765
17.854
14.245
12.161
15.101
176.224
122.871
129.765
78.589
5.779
17.443
12.231
8.307
17.416
13.175
12.981
13.968
2.839
17.267
15.086
19.567
15.611
13.328
16.549
16.094
11.218
11.848
7.177
6.397
Tidlig pension
4)
Selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse
SU
2
Anm.: De lavere ydelser indebærer, at indbetalingerne til obligatorisk pensions også vil falde i kronebeløb svarende
til, at der indbetales samme procentdel som tidligere, men altså af en mindre reguleret ydelse. Det gælder dog
ikke for folkepension, SHO og SU, hvor der ikke indbetales obligatorisk pension
1
Fleksydelsessatsen er opgjort som den gennemsnitlige nettofleksydelse, dvs. fleksydelse minus
fleksydelsesbidraget, for at afspejle effekten på de offentlige finanser.
3
Folkepensionens grundbeløb mindrereguleres i dag, men imødegås delvist af en forhøjelse af pensionstil-
lægget. I fremskrivningen af satserne er der lagt til grund, at grundbeløbet og pensionstillægget vil mindrere-
guleres.
4)
Tidlig pension eksisterede ikke ved indførelse af den afdæmpede regulering, men mindrereguleres i dag. I
beregningen er det derfor antaget, at tidlig pension også vil være omfattet af inflationsregulering.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af at fortsætte den afdæmpede regulering fra skattereformen i 2012, til finansministeren
2558411_0003.png
Side 3 af 3
Tiltaget forventes at skabe et umiddelbart provenu på 17,1 mia. kr. som følge af
lavere ydelsesudgifter,
jf. tabel 2.
Virkningen er skønnet på baggrund af den bereg-
ningsteknisk fremskrevne lønudvikling, udviklingen i aktiviteten på de forskellige
overførsler og de respektive gennemsnitlige ydelsessatser. Det betyder, at skøn-
nene er behæftet med betydelig usikkerhed, da skønnene vil afhænge af den fak-
tisk udvikling.
De lavere ydelser forventes at medføre et strukturelt øget arbejdsudbud på 16.900
fuldtidspersoner i 2030. Størrelserne heraf er vurderet ud fra regneprincipperne
for de respektive overførsler. Det indebærer, at det særligt er adfærdsvirkningen
blandt dagpengemodtagere, som driver den samlede beskæftigelsesvirkning.
Det skønnes samlet set, at en inflationsregulering af inkomstoverførslerne i perio-
den 2024 til 2030 (2023 til 2030 for SU) vil indebære en forbedring af den struktu-
relle saldo i 2030 med ca. 17 mia. kr. i 2030 efter skat, tilbageløb og adfærd og en
positiv BNP-effekt på 14 mia. kr.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af inflationsregulering fra 2024 til 2030 (2022 til 2030 for SU)
Mia. kr. (2022-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Saldovirkning efter skat, tilbageløb
og adfærd
2022
0,0
0,0
0,0
2023
0,1
0,1
0,2
2024
2,2
1,7
2,3
2025
5,0
3,9
5,3
2026
7,4
5,8
7,9
2027
9,1
7,1
9,6
2028
11,6
9,0
12,2
2029
14,0
10,9
14,8
2030
16,3
12,7
17,1
BNP-effekt (mia. kr. 2022-niveau)
Arbejdsudbudsvirkning
(1.000 personer)
0,0
0,0
0,2
0,3
1,9
2,5
4,5
5,4
6,6
7,8
7,9
9,5
10,1
12,1
12,1
14,6
14,0
16,9
Anm.: I skønnet for de økonomiske konsekvenser indgår der også afledte virkning på indbetalingerne til obligatorisk
pension.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister