Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 178 (Alm. del) af 15.
marts 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne for statens provenu og arbejdsudbuddet af
en halvering af SU-satsen for kandidatuddannelser, hvor SU-lån samtidig gøres
rentefrit under studietiden hvor renteniveauet efter studiet kan antages som i de
nuværende regler?
Svar
En halvering af SU-satsen for kandidatuddannelser, hvor SU-lån samtidig gøres
rentefrit under studietiden, og hvor renteniveauet efter studiet kan antages som i
de nuværende regler, vurderes med betydelig usikkerhed at forbedre den offentlige
saldo med 1.100 mio. kr. samt øge arbejdsudbuddet med 1.100 fuldtidspersoner,
jf. tabel 1.
Der er lagt til grund, at de studerende ikke vil ændre lånadfærd, såfremt
SU-satsen halveres for de kandidatstuderende.
Tabel 1
Provenu og arbejdsudbudsvirkning af 50 pct. reduktion i SU-satsen for kandidatstuderende samt
rentefrie SU-lån under studiet
Virkning på offentlig saldo
(mio. kr.)
Halvering af SU-satsen for kandidatuddannelser
Rentefrit lån under uddannelsen
Samlet
1.150
-50
1.100
Arbejdsudbudseffekt
(fuldtidspersoner)
1.100
0
1.100
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet samt egne beregninger
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K