FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om konsekvenserne for statens provenu og arbejdsudbuddet af at gennemføre Forslag til et mere robust SU-system fra 2016, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. maj 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 177 (Alm. del) af 15.

marts 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse konsekvenserne for statens provenu og arbejdsudbuddet af

at gennemføre ”Forslag til et mere robust SU-system” fra 2016? Konsekvenserne

bedes beregnet med udgangspunkt i elementerne ”Lige dele stipendium og lån –

et SU-system,

der tilnærmer sig de øvrige nordiske lande”, ”Rentefrit lån under

uddannelsen”, ”Begrænsning af SU til normeret studietid – ramme på 5 år”, og

”Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til 3 år efter afsluttet uddannelse”. Der udbe-

des beregninger både for den samlede effekt og for de fire forslag hver for sig.

Svar

Den samlede effekt fra de fire nævnte elementer fra ”Forslag til et mere robust

SU-system”

fra 2016 vurderes med betydelig usikkerhed at forbedre den offentlige

saldo med 3,6 mia. kr. fuldt indfaset (2022-pl) samt at øge arbejdsudbuddet sva-

rende til 10.500 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

Effekterne fra de enkelte elementer

gennemgås nedenfor. Det bemærkes, at der vil være samspilseffekter mellem de

enkelte elementer, hvorfor effekterne fra de enkelte elementer ikke summer til den

samlede effekt.

Tabel 1

Konsekvenserne for statens provenu og arbejdsudbuddet af at gennemføre dele af

”Forslag til et

mere robust SU-system”

fra 2016

fuldt indfaset

Virkning på offentlig saldo

(mia. kr., 2022-pl)

1.Lige dele stipendium og lån

–

et SU-system,

der tilnærmer sig de øvrige nordiske lande

2.Rentefrit lån under uddannelsen

3.Begrænsning af SU til normeret studietid

–

ramme på 5 år

4. Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til 3 år ef-

ter afsluttet uddannelse

Samspilseffekt mellem forslagene

Samlet

3,0

-0,2

1,7

-0,7

-0,2

3,6

Arbejdsudbudseffekt

(fuldtidspersoner)

4.700

5.900

200

-300

10.500

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet samt egne beregninger

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om konsekvenserne for statens provenu og arbejdsudbuddet af at gennemføre Forslag til et mere robust SU-system fra 2016, til finansministeren

Side 2 af 3

Provenu og arbejdsudbudsvirkninger er opjusteret ift. beregningerne fra ”Forslag

til et mere robust SU-system”,

hvilket overvejende skyldes en ny opgørelsesme-

tode af målgruppen (antal berørte studerende),

jf. også UFU alm. del spm. 132 (2020-

21).

Ad 1. Lige dele stipendium og lån

–

et SU-system, der tilnærmer sig de øvrige nordiske lande

Med forslaget lægges der op til, at SU for udeboende studerende skal bestå af lige

dele stipendium og lån. Det nuværende stipendium reduceres således med 20 pct.

samtidig med at lånemulighederne forbedres. Satsen for stipendier til hjemmebo-

ende reduceres tilsvarende med 20 pct.

Forslaget skønnes at forbedre den offentlige saldo med 3,0 mia. kr. og at øge ar-

bejdsudbuddet svarende til 4.700 fuldtidspersoner.

Ad 2. Rentefrit lån under uddannelsen

Med forslaget lægges der op til, at studielån gøres rentefri, mens den studerende er

under uddannelse (mod 4 pct. i dag), mens rentesatsen efter uddannelse fastholdes

på diskontoen plus 1 pct.-point.

Forslaget skønnes at forringe den offentlige saldo med 0,2 mia. kr. grundet lavere

renteindtægter. Forslaget forventes ikke at have nogen nævneværdig arbejdsud-

budseffekt.

Ad 3. Begrænsning af SU til normeret studietid

–

ramme på 5 år

Med forslaget lægges der op til, at studerende kan få SU til den normerede tid af

den pågældende uddannelse, samt at den globale SU-ramme reduceres til 5 års SU

(58 måneder) for studerende på videregående uddannelser.

Forslaget skønnes at forbedre den offentlige saldo med 1,7 mia. kr. og at øge ar-

bejdsudbuddet svarende til 5.900 fuldtidspersoner.

Ad 4. Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til 3 år efter afsluttet uddannelse

Med forslaget lægges der op til, at nyuddannede får et særskilt beskæftigelsesfra-

drag på op til 19.300 kr. (2022-niveau)

de første 3 år efter afsluttet erhvervskom-

petencegivende uddannelse i tillæg til de eksisterende job- og beskæftigelsesfra-

drag.

Fradraget optjenes med 30 pct. af den del af arbejdsindkomsten før AM-bidrag og

inkl. pension, der over stiger 169.500 kr. (2022-niveau)

, således at det maksimale

Svarende til 17.000 kr. (2016-niveau).

Svarende til 150.000 kr. (2016-niveau).

Side 3 af 3

fradrag på 19.300 kr., er optjent ved en indkomst på 233.800 kr. Et ekstra beskæf-

tigelsesfradrag på 19.300 kr. (2022-niveau) vil have en årlig skatteværdi på knap

5.000 kr. for en borger i en gennemsnitskommune.

Tiltaget skønnes isoleret set at svække den offentlige saldo med 0,7 mia. kr., base-

ret på et umiddelbart provenutab på 1 mia. kr., et tilbageløb i form af moms og af-

gifter på godt 0,2 mia. kr. og en begrænset adfærdsvirkning. Sidstnævnte skal ses i

lyset af, at tiltaget skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til 200 fuldtidsperso-

ner.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Baseret på en gennemsnitlig kommuneskatteprocent på 25 pct. og en gennemsnitlig kirkeskatteprocent (gen-

nemsnit over medlemmer og ikke-medlemmer) på 0,7 pct. i 2022.