Finansudvalget 2021-22
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 47 (L 1) af 8. december
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del-spørgsmål 300 som følge af FFL
22 og øvrige nye initiativer, herunder også aftalen om at indføre en ny parafiskal
afgift på lagringsmedier og udspillet
”Danmark
kan mere”? Opgørelsen bedes
lavet uden initiativer, som ikke har effekt efter 2021, og ligeledes opgøre
provenuvirkningen i 2030 og varigt. I opgørelsen bedes også medtages initiativer,
der fjerner fradrag (f.eks. fjernelsen af håndværkerdelen i BoligJobordningen).
Svar
Som nævnt i svar på FIU alm. del spørgsmål 300, ønsker regeringen at prioritere
velfærd, klima, miljø og folkesundhed. Det kræver finansiering. Derfor har rege-
ringen afskaffet en række særlige skatterabatter og bl.a. forhøjet afgiften på tobak
samt afgiften på bæreposer og engangsservice og foreslået at indføre afgift på ni-
kotinposer for at give borgerne incitament til at ændre adfærd.
Skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået i udspil siden
regeringen tiltrådte i sommeren 2019 og frem til 15. december 2021, skønnes at
medføre en umiddelbar nettostramning på ca. 6,8 mia. kr. i umiddelbar virkning i
2022 og ca. 0,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
I 2025 skønnes den
samlede stramning at være ca. 10,9 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3,4 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd, mens virkningen i 2030 skønnes at være 10,0 mia.
kr. og 3,2 mia. kr. i henholdsvis umiddelbar virkning og virkning efter tilbageløb
og adfærd. Varigt skønnes effekten at være 13,6 mia. kr. og 5,9 mia. kr. i
henholdsvis umiddelbar virkning og virkning efter tilbageløb og adfærd.
Tabel 1
Provenuvirkninger af skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået i udspil
siden sommeren 2019
Mio. kr. (2021-niveau)
Stramninger
Umiddelbar virkning (A)
Virkning efter tilbageløb (B)
Virkning efter tilbageløb og ad-
færd (C)
5.800
5.150
2.900
13.400
11.400
7.800
18.650
15.300
10.100
24.850
20.450
13.900
18.850
16.150
9.450
20.350
17.450
10.600
19.400
16.600
10.500
22.050
18.600
12.200
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2030
Varigt
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K