Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
17. marts 2022
2022-1915
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 28. februar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 167:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det statslige selskab Sund &
Bælt Holding A/S og dets datterselskaber på sine matrikler nær be-
færdede veje vil tilvejebringe yderligere mulighed for lynladning af
elbiler?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sund & Bælt Holding A/S, der op-
lyser følgende:
”A/S Storebælt, datterselskab under Sund & Bælt Holding A/S, har
i februar 2022 besluttet at igangsætte ansøgning af etableringstilla-
delser og design af en el-lynladestation på rastepladsen Knudsho-
ved ved Nyborg og afkørsel 44 på den fynske motorvej E20. Lade-
stationen vil have 25 lynladestandere og 50 ladepladser. Etablerin-
gen forventes igangsat efteråret 2022.
Stationen forventes at blive drevet af A/S Storebælt for at sikre lige
adgang for alle kunder og priser på markedsvilkår. Den nye el-lyn-
ladestation skal tilbyde løsninger, der kan anvendes af alle biltyper,
og som følger med den teknologiske udvikling. Der skal være en
nem, åben og ikke-diskriminerende adgang til brug af ladestatio-
nen.
Ladestationen vil få en attraktiv placering tæt på motorvejen E20,
hvor det er nemt at komme til og fra i begge retninger, ved nærhed
til toiletter og indkøb af mad og drikke og beliggende med udsigt
over Storebælt.
A/S Storebælt planlægger ladestationen med en ladeeffekt på 150-
350 kW. Som følge af manglende elforsyning i området vil statio-
nen blive etableret over 3-4 år i 2 faser.