Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 24.
februar 2022 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Vil ministeren oversende en tabel med samtlige 10-cifrede bevillingskonti, hvor
der i hele eller dele af perioden 2022-2025 er budgetteret udgifter til subsidier, og
det budgetterede beløb for hvert enkelt år? Vil ministeren endvidere skønne, hvis
muligt, over udgiftsudviklingen for samme for perioden 2026 til og med 2035?
Svar
Spørgsmål
I forbindelse med nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige finanser foretager
Danmarks Statistik en regnskabsmæssig gennemgang af statsregnskabets konti
med henblik på at kategorisere de opgjorte statslige udgifter og indtægter på natio-
nalregnskabets udgifts- og indtægtsposter. Ifølge Danmarks Statistik er det for-
bundet med et væsentligt vurderingselement at foretage denne kategorisering.
Den enkelte konto kan derfor både indeholde elementer, der vurderes at indgå i
subsidierne, men også elementer, der vurderes at indgå i andre komponenter i na-
tionalregnskabet, fx det offentlige forbrug. Udgifter på finansloven/statsregnska-
bet, der indgår i den nationalregnskabsmæssige opgørelse af de offentlige subsi-
dier, vil ofte være budgetteret og regnskabsført på standardkonto 45
Tilskud til er-
hverv
eller standardkonto 46
Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.
En sam-
let oversigt over budgetteringen på samtlige standardkonti 45 og 46 i 2022-2025
på finansloven for 2022 er anført i henholdsvis tabel 1 og 2.
Finansloven budgetteres fireårigt, og der foreligger således ikke budgetter til læn-
gere end 2025, hvorfor det ikke er muligt at angive den forventede udgiftsudvik-
ling for 2026-2035 på standardkontoniveau. Finansministeriet udarbejder en be-
regningsteknisk fremskrivning af subsidierne i forbindelse med de mellemfristede
fremskrivninger, senest i
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,
august
2021. Den konkrete fremskrivning fremgår af det tilhørende dataark under
Opda-
teret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025 (fm.dk).
Det bemærkes, at
fremskrivningen af subsidierne ikke direkte kan sammenlignes med budgetterin-
gen på standardkonto 45 og 46 på finansloven.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K