Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2541213_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 161 (Alm. del) af 14.
februar 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Hvilke initiativer har eller vil ministeren tage set i lyset af sagerne omkring Ne-
mID, sikkerhedsbrist i forbindelse med ibrugtagningen af MitID og nu forsinkel-
serne omkring den nye Digital Post-løsning for at sikre, at samfundets vitale digi-
tale fundamenter får større opmærksomhed, så borgere og virksomheder kan have
tillid til dem?
Svar
De offentlige digitale infrastrukturløsninger spiller en stor og vigtig rolle i Dan-
mark. Det er derfor også vigtigt, at borgere og virksomheder har tillid til og er
trygge ved at bruge de digitale løsninger, såsom NemID, MitID og Digital Post.
Analysen ”Tillid til offentlige digitale løsninger” fra 2021 viste, at 78 pct. af bor-
gerne generelt har tillid til de offentlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsen
arbejder løbende på at fastholde den generelt høje tillid blandt befolkningen til de
offentlige digitale løsninger.
For at fastholde tilliden til løsningerne, har sikkerheden i de digitale løsninger me-
get høj prioritet. Der igangsættes bl.a. løbende initiativer af hensyn til at under-
støtte fokus på sikkerheden og af hensyn til at sikre tilliden til løsningerne. Der
kan hertil nævnes, at der i forbindelse med udviklingen af MitID er iværksat en
række yderligere sikkerhedstiltag, der skal være med til at styrke sikkerheden, så
borgere blandt andet er bedre beskyttet mod identitetstyveri.
I oktober 2021 blev der gennemført en opdatering af MitID-løsningen. Opdate-
ringen sikrede, at borgere og virksomheder, i alle situationer og uden mulighed for
at fravælge det, modtager en øjeblikkelig advarsel, hver gang der foretages ændrin-
ger i borgerens personoplysninger på MitID.dk, således at borgeren kan spærre
deres MitID, såfremt handlingen ikke er udført af borgeren selv.
I december 2021 blev der indført endnu en ændring, der højner sikkerheden ved
ændring af indstillinger på MitID.dk. Ændringen indfører en karensperiode for
sikkerhedsmæssige kritiske indstillinger, der betyder, at indstillingerne først kan
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage ift. forsinkelserne omkring NemID, til finansministeren
Side 2 af 2
gennemføres efter udløbet af en karensperiode, som kræver to autentifikationer
med en times mellemrum.
Det skal bemærkes, at udskydelsen af lanceringsdatoen blev besluttet på grund af,
at COVID-19 situationen fordrede særligt høje krav til, at leverancen af digital
post fra offentlige afsendere til borgere og virksomheder var stabil og pålidelig til
hver en tid, så sundhedsfaglig information kunne komme hurtigt, nemt og sikkert
ud til alle modtagere. Det var således afgørende, at der ikke skete driftsforstyrrel-
ser på kritisk infrastruktur som Digital Post, også selvom sådanne forstyrrelser
måtte være kortvarige.
Efter udskydelsen er der iværksat et struktureret testforløb med udvalgte myndig-
heder og leverandører, der tester og understøtter organisationernes integration til
den nye løsning for at sikre, at alle myndigheder er klar til lanceringen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister