FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 150: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser, såfremt yderligere 10.000, 20.000, 40.000, 60.000 eller 80.000 udlændinge kom til Danmark på en beløbsordning, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2019-20

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 362

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. november 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 362 (Alm. del) af 11.

september 2020

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del spørgsmål 17 (2018-19, 2. samling)

herunder figurerne 1-4, således at der i svaret tages hensyn til, at indbetalinger til

arbejdsmarkedspension kan indgå ved opgørelsen af beløbsgrænsen, og at pend-

lere på beløbsordningen også bidrager til de offentlige finanser?

Vil ministeren endvidere angive det gennemsnitlige nettobidrag fra de personer på

beløbsordningen, der vil komme til landet som følge af nedsættelsen af beløbs-

grænsen, i en tabel? Nettobidraget bedes angives i 10.000 kroners indkomstinter-

valler, jf. også data bag figur 3 i svaret på spørgsmål 17. Nettobidragene bedes op-

delt i nettobidraget fra hhv. den person, der rekrutteres via beløbsordningen, og

nettobidraget fra dennes medbragte familie. Ministeren bedes endvidere bruttofi-

cere samtlige nettobidrag i bidrag fra hhv. offentlige indtægter og offentlige udgif-

ter.

Svar

I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (folketingsåret 2019-20) indgår

et regneeksempel, der illustrere de provenumæssige konsekvenser af at sænke be-

løbsgrænsen i beløbsordningen med 100.000 kr. I denne besvarelse er regneek-

semplet opdateret med seneste registerdata for 2017 og antallet på beløbsordnin-

gen og fast-track ordningens beløbsspor er opregnet på baggrund af de seneste års

udvikling.

Beløbsordningen og beløbssporet på fast-track ordningen giver udlændinge mulig-

hed for at opholde sig og arbejde i landet, hvis de er tilbudt et arbejde med en års-

løn over beløbsgrænsen, der i 2020 udgør 436.000 kr.

Provenueffekten af at sænke beløbsgrænsen afhænger af, hvor mange ekstra per-

soner, der vil benytte ordningen, disses lønfordeling og nettobidrag til de offent-

lige finanser samt antallet af familiemedlemmer til personer på beløbsordningen

og fast-track ordningens beløbsspor, som følger med til Danmark.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 150: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser, såfremt yderligere 10.000, 20.000, 40.000, 60.000 eller 80.000 udlændinge kom til Danmark på en beløbsordning, til finansministeren

Side 2 af 5

Det er uvist, hvor mange ekstra personer, der vil benytte beløbsordningen og fast-

track ordningens beløbsspor, hvis beløbsgrænsen sænkes, og det er forbundet

med betydelig usikkerhed at skønne herover. Ligeledes er det uvist, hvor stort et

nettobidrag disse personer vil bidrage med til de offentlige finanser, da personers

nettobidrag til de offentlige finanser alene kan iagttages for personer med en ind-

komst over beløbsgrænsen. Dette er således også forbundet med betydelig usik-

kerhed at skønne over.

På grund af denne betydelige usikkerhed samt utilstrækkeligt empirisk grundlag

indregnes ikke virkninger på de offentlige finanser og beskæftigelsesvirkninger af

ændringer i beløbsordningen. Der er således heller ikke indregnet saldo- og be-

skæftigelsesvirkninger i forbindelse med tidligere ændringer af beløbsordningen,

herunder eksempelvis da beløbsgrænsen blev forhøjet i 2016.

I det opdaterede regneeksempel, hvor en reduktion af beløbsgrænsen på 100.000

kr. medfører et løft i antallet på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbs-

spor på 3.600 helårspersoner, styrkes de offentlige finanser på sigt med ca. 410

mio. kr. i 2020-priser,

jf. tabel 1.

Virkningen på de offentlige finanser er dermed i

samme størrelsesordene som angivet i et lignende regneeksempel i besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (2018-2019, 2. samling) selvom der er foretaget

en række metodemæssige ændringer

jf. metodeboks.

Tabel 1

Regneeksempel: Provenueffekt af merindvandring ved at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kr.

Mio. kr.

Provenu i opdateret regneeksempel pba. 2016-nettobidrag (2019-priser),

hvor der i regneeksemplet antages merindvandring på 2.800 helårspersoner

Provenu i opdateret regneeksempel pba. 2017-nettobidrag (2020-priser),

hvor der i regneeksemplet antages merindvandring på 3.600 helårspersoner

240-470

410

Anm.: Beløb er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Sammenlignet med besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.

17 (2018-2019, 2. samling) er der i dette opdaterede regneeksempel foretaget en række metodiske ændringer,

hvorfor de to regneeksempler ikke er direkte sammenlignelige. En metodemæssig justering er blandt andet

afgrænsning af familien, der medfølger en person, der indvandrer på beløbsordningen eller øvrige erhvervs-

ordninger. Ændringen i afgrænsningen betyder, at familierne til indvandrere fra de to grupper i højere grad

ligner hinanden, hvorfor provenueffekten i regneeksemplet ikke som tidligere angives i et interval,

jf. metode-

boks.

Kilde: Egne beregninger og besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (folketingsåret 2019-20).

Som grundlag for beregningen af viklingen på de offentlige finanser i regneeksem-

plet, tages der i beregningerne udgangspunkt i de gennemsnitlige nettobidrag for

personer på øvrige erhvervsordninger med lønindkomst i givne løninterval ved en

nedsættelse af beløbsgrænsen. Opdeles det gennemsnitlige nettobidraget i gen-

nemsnitlige indtægter og udgifter for disse personer samt deres medbragte familie,

ses et positivt gennemsnitligt nettobidrag for personerne på øvrige erhvervsord-

ninger, mens det gennemsnitlige nettobidrag for den medbragte familie er nega-

tivt,

jf. tabel 2.

Side 3 af 5

Opgøres det gennemsnitlige nettobidrag for familier til personer på beløbsordnin-

gen med lønindkomst i intervallet 400.000 til 500.000 kr. er dette ca. -16.000 kr.

Tabel 2

Gennemsnitligt nettobidrag opdelt i indtægter og udgifter, 1.000 kr.

Lønindkomst for person

på erhvervsordning

1.000 kr.

330-340

340-350

350-360

360-370

370-380

380-390

390-400

400-410

410-420

420-430

430-440

Personer på øvrige erhvervsordning

Gns. indtægt

214

220

225

230

234

236

244

251

258

255

269

Gns. udgift

103

105

106

115

107

110

111

113

105

110

Gns.

Gns. indtægt

nettobidrag

111

118

120

124

119

129

135

141

145

149

159

Familie

Gns. udgift

Gns.

nettobidrag

-27

-20

-22

-20

-17

-9

-15

-11

-8

-26

Anm.: Summer kan afvige fra totalen på grund af afrunding.

Kilde: Egne beregninger.

Der er i beregningen af nettobidraget til de offentlige finanser foretaget en række

metodiske valg. Dette er bl.a. gjort i forbindelse med grupper, der bidrager til eller

trækker på de offentlige finanser, men som ikke direkte indgår i befolkningen i

Danmark. Et eksempel herpå er pendlere, der arbejder i Danmark og er

bosiddende i udlandet. For disse er nettobidraget (fx skatteindtægter) i opgørelsen

fordelt på befolkningen bosiddende i Danmark.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 4 af 5

Metodeboks

Regneeksempel tager udgangspunkt i, at koncentrationen af personer på beløbsordningen og fast-track ordningens

beløbsspor ved beløbsgrænsen forlænges ved en reduktion af beløbsgrænsen. Der var i 2017 ca. 950 personer i

indkomstintervallet 400.000 til 450.000 kr.,

jf. figur 1.

Der er på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor tale om en relativt lille gruppe personer, og det er

ikke givet, at antallet på ordningerne har nået sin ligevægt. Fra 2017 til seneste oplysninger i Jobindsats.dk i medio

2020 er antallet på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor steget. Omvendt er det ikke oplagt, at den

historiske stigning i ordningerne kan forventes at fortsætte fremadrettet. Antages en konstant tilgang til

beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor, samt at afgangsfrekvensen fra ordningerne er som

gennemsnittet over de seneste tre dataår, vil ordningerne stige yderligere men med en afdæmpet takt,

jf. figur 2.

På denne baggrund giver regneeksemplet af en reduktion af beløbsgrænsen på 100.000 kr. en øget tilgang til be-

løbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor på 3.600 helårspersoner. Regneeksemplet angiver merindvan-

dring (og provenueffekt) af en lavere beløbsgrænse på sigt. Indfasning betyder, at effekten de første år er væsentligt

mindre.

Det er endvidere forbundet med usikkerhed at skønne over provenuvirkningen af at sænke beløbsgrænsen, da per-

soners nettobidrag til de offentlige finanser alene kan iagttages for personer med en indkomst over beløbsgrænsen.

Personer, der er kommet til landet på andre erhvervsordninger end beløbsordningen og fast-track ordningens be-

løbsspor, kan have en lønindkomst under beløbsgrænsen. I regneeksemplet benyttes derfor lønfordelingen og net-

tobidraget for personer på øvrige erhvervsordninger og disses medbragte familiemedlemmer,

jf. figur 3.

I regneeksemplet svarer antallet, der yderligere vil benytte beløbsordningen og fast-track ordningen ved en sæn-

kelse af beløbsgrænsen til antallet af personer på ordningerne i lønindkomstintervallet ved den nuværende beløbs-

grænse. Herved antages en svagt faldende andel svarende til en fortsættelse af lønfordelingens form,

jf. figur 4.

Metodeændringer siden besvarelse af FIU 17 (2018-2019, 2. samling)

Population

Der er i tidligere regneeksempler af antallet af helårspersoner på beløbsordningen betinget på, at personer indgår i

befolkningen ultimo året. I beregningen af det gennemsnitlige nettobidrag for personer i et givet lønindkomstinterval

blev yderligere afgrænset til personer, der i landet hele året. Idet personer på beløbsordningen kan være i landet i

kortere perioder er afgrænsningen ændret i nærværende regneeksempel, således at personer indgår med den del

af året, de har opholdt sig i Danmark. Lønindkomst opregnes i denne sammenhæng til helårsniveau.

Familieafgrænsning

En række indvandrere, der har et erhvervsmæssigt opholdsgrundlag, danner familie med personer bosiddende i

Danmark. Dette er derfor ikke familiemedlemmer, der kommer til Danmark i forbindelse med indvandringen på er-

hvervsordningen, men som ville have opholdt sig i Danmark uafhængigt af, at en person i familien er indvandret på

erhvervsordningen. I nærværende regneeksempel er familieafgrænsningen ændret, så der alene medregnes familie

”afledt”

af indvandring i forbindelse med erhvervsordningen. Dette gøres ved at afgrænse til familiemedlemmer ind-

vandret højest et år før eller efter personen på erhvervsordningen. Ændringen i familieafgrænsningen betyder, at

familier til personer på beløbsordningen og familier til personer på øvrige erhvervsordninger i højere grad ligner hin-

anden fx med hensyn til graden at tilknytning til arbejdsmarkedet.

Lønbegreb

Beløbsgrænsen på 436.000 kr. omfatter grundløn, indbetaling til arbejdsmarkedspension og udbetalte feriepenge.

Lønbegrebet anvendt i besvarelsen af FIU 17 indeholder ikke indbetalinger til arbejdsmarkedspension. Dette kan

bidrage til at undervurdere lønnen, der sammenholdes med beløbsgrænsen. I nærværende beregning er indbetalin-

ger til arbejdsgiveradministreret pension medregnet i lønindkomsten. Tilføjelsen af pension til lønindkomsten bety-

der, at

fordelingen af personer på beløbsordningen over indkomst forskydes ”opad” til højere indkomst.

Side 5 af 5

Figur 1

Antal helårspersoner på beløbsordningen og

fast-track ordningens beløbsspor i 2017

Helårspersoner

1.200

1.000

Helårspersoner

1.200

1.000

Figur 2

Udvikling i beløbsordningen og fast-track

ordningens beløbsspor

1.000 helårspersoner

800

600

400

200

100

150

200

250

300

350

400

450

500

550

600

650

700

750

800

850

900

950

1000

>1000

800

600

400

200

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Beløbsordning

Fast track

Samlet

Lønindkomst i 1.000 kr.

Figur 3

Gennemsnitligt nettobidrag for personer på

øvrige erhvervsordninger og familie, 2017 i

2020-priser

1.000 kr.

200

180

1.000 kr.

200

180

Figur 4

Antal på beløbs- og fast-track ordningens

beløbs-spor som andel af den samlede

beskæftigelse

Pct.

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

Pct.

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

160

140

120

160

140

120

100

0,6

0,4

0,2

0,0

0,6

0,4

0,2

0,0

340 350 360 370 380 390 400 410 420 430 440

Lønindkomst for person på erhvervsordning i 1.000 kr.

1250

1050

1150

1350

1450

550

450

350

650

750

850

950

Årlig lønindkomst i 1.000 kr

Anm.: Det bemærkes ift. figur 2, at der jf. besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 361 af 11. september, ikke er

egentligt statistikgrundlag for en tidsserie med udviklingen i personer på beløbsordningen og fast track

ordningens beløbsspor. Figur 4 er beregnet på baggrund af lønindkomst inkl. arbejdsgiveradministreret pension i

2017, hvilket for flere personer ikke vil være den løn, de er indtrådt på beløbsordningen med.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Over 1500