FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm. om virkningen på den et-årige finanseffekt ved, at aktie- og kapitalindkomstskatter harmoniseres til et niveau på 25 pct., til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. april 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 149 (Alm. del) af 9.

februar 2022 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på den et-årige finanseffekt ved, at aktie- og kapi-

talindkomstskatter (såvel negative som positive) harmoniseres til et niveau på 25

pct.? Vil ministeren i den forbindelse kommentere, om en sådan harmonisering

kan bidrage til at dæmpe aktiviteten i økonomien ved at forskyde en større andel

af indkomsten mod opsparing samtidig med, at lavere beskatning af opsparing kan

løfte arbejdsudbuddet?

Svar

Aktieindkomst beskattes i dag med 27 pct. under en progressionsgrænse på 57.200

kr. og 42 pct. over grænsen. Personlig kapitalindkomst beskattes med satser på

mellem 24,9 pct. i en gennemsnitskommune og op til 42 pct. Investorfradraget og

aktiesparekontoen indebærer en væsentligt lavere beskatning end de almindelige

regler.

Det lægges til grund, at forslaget indebærer, at de nuværende skattesatser på aktie-

indkomst og personlig kapitalindkomst fastsættes til 25 pct., samt at investorfra-

draget og aktiesparekontoen afskaffes. Det bemærkes, at forslaget indebærer en

reduktion af rentefradraget fra de nuværende 32,9 pct. i en gennemsnitskommune

(ekskl. kirkeskat) for negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. pr. person til

25 pct.

Tiltagene skønnes samlet set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på knap 6

mia. kr. (2022-niveau). En lempelse af denne størrelsesorden skønnes isoleret set

at øge den ét-årige finanseffekt med ca. 0,05 pct. af BNP, mens virkningen på ka-

pacitetspresset på arbejdsmarkedet er omtrent neutral (øges konkret i beregningen

med ca. 100 personer),

jf. tabel 1.

Beregningen af aktivitetsvirkninger tager højde

for, at forslaget skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse, jf. nedenfor, hvilket

isoleret set vil modvirke den øgede efterspørgsel fra skattelettelsen.

Den positive aktivitetsvirkning skal ses i lyset af, at beregningen afspejler en ufi-

nansieret finanspolitisk lempelse. Medregning af finansieringselementer vil isoleret

set reducere virkningen på den ét-årige finanseffekt. Tilsammen skønnes forsla-

gene vedr. den personlige beskatning af kapital- og aktieindkomst at indebære et

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm. om virkningen på den et-årige finanseffekt ved, at aktie- og kapitalindkomstskatter harmoniseres til et niveau på 25 pct., til finansministeren

Side 2 af 2

mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2,9 mia. kr. Provenuskønnet er

forbundet med betydelig usikkerhed.

Tabel 1

Virkning på ét-årig finanseffekt

Virkning på output-

gab, pct. af BNP

Harmonisering af kapitalindkomstskatter

0,05

Virkning på

beskæftigelsesgab,

1.000 personer

0,1

Varig saldovirkning,

mia. kr.

-2,9

Anm.: Aktivitetsvirkningen er opgjort som den kortsigtede virkning på kapacitetspresset, målt ved virkningen på

output- og beskæftigelsesgabet, og medregner de skønnede strukturvirkninger af tiltagene. Virkningen på

outputgabet er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP, mens beskæftigelseseffekten er afrundet til nærmeste

100 personer. Den varige saldovirkning afspejler virkningen på den strukturelle saldo.

Kilde: Egne beregninger.

Det er forbundet med en betydelig usikkerhed at skønne over de afledte adfærds-

virkninger af nedsættelse af de højeste skattesatser på aktieindkomst og positiv

nettokapitalindkomst. Usikkerheden forstærkes af, at der spørges til relativt store

ændringer i skattesatserne. De summariske selvfinansieringsgrader, som Skattemi-

nisteriet og Finansministeriet typisk anvender i forbindelse med skøn for provenu-

virkningerne af mindre justeringer af aktie- og kapitalindkomstbeskatningen, af-

spejler primært en arbejdsudbudsvirkning. Forslaget skønnes på den baggrund

med betydelig usikkerhed at øge det strukturelle arbejdsudbud med ca. 3.300 fuld-

tidspersoner.

En mere ensartet beskatning af forskellige former for kapitalafkast på tværs af an-

bringelsesformer kan mindske forvridninger i placeringen af opsparingen. En ned-

sættelse af de højeste skattesatser for aktieindkomst og positiv nettokapitalind-

komst kan desuden påvirke opsparingens niveau. En lempeligere beskatning af

husholdningernes kapitalafkast forøger efter-skat-renten, der i princippet er prisen

på forbrug i dag i forhold til prisen på forbrug i fremtiden. Dette vil føre til øget

opsparing (og isoleret set reducere forbruget på kort sigt), hvis substitutionseffek-

ten er større end indkomsteffekten. Empiriske studier indikerer, at den samlede

effekt på opsparingsniveauet er relativt beskeden.

Endelig bemærkes, at en isoleret nedsættelse af aktieindkomstskattesatsen vil føre

til indkomsttransformation, hvor hovedaktionærer omdanner lønindkomst til la-

vere beskattet selskabsoverskud/udbytte. Der er ikke taget højde for dette i prove-

nuskønnet.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister