Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 9.
februar 2022 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på den et-årige finanseffekt ved, at registrerings-
afgiften reduceres med enten en fjerdedel, halveres eller helt afskaffes pr. 1. juli
2022 (alternativt pr. 1. januar 2023)? Vil ministeren i den forbindelse kommentere,
om en lempelse af registreringsafgiften kan bidrage til at dæmpe aktiviteten i øko-
nomien ved at forskyde en større andel af forbruget mod vareimport samtidig
med, at lavere forbrugsafgifter kan løfte arbejdsudbuddet?
Svar
En fuld afskaffelse af registreringsafgiften skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 17 mia. kr., mens en halvering og reduktion med én fjerde-
del skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på hhv. 8�½ mia. kr. og 4¼
mia. kr. (2022-niveau). En afskaffelse af registreringsafgiften skønnes med betyde-
lig usikkerhed at medføre et varigt mindreprovenu på knap 12 mia. kr. efter tilba-
geløb og adfærd.
En fuld afskaffelse skønnes at øge den ét-årige finanseffekt med 0,25 pct. af BNP
i det første år efter afskaffelsen,
jf. tabel 1.
En halvering og reduktion med én fjer-
dedel skønnes at øge finanseffekten med hhv. 0,10 og 0,05 pct. af BNP (afrundet
til nærmeste 0,05 pct. af BNP). Tilsvarende skønnes en fuld afskaffelse af registre-
ringsafgiften at øge kapacitetspresset på arbejdsmarkedet med ca. 2.500 personer,
mens en halvering og reduktion med én fjerdedel skønnes at øge presset med hhv.
1.300 og 600 personer.
Beregningen af aktivitetsvirkninger tager højde for, at forslaget skønnes at øge den
strukturelle beskæftigelse, hvilket isoleret set vil modvirke den øgede efterspørgsel
fra skattelettelsen. En afskaffelse af registreringsafgiften skønnes med betydelig
usikkerhed at medføre en stigning i det strukturelle arbejdsudbud på ca. 7.100
fuldtidspersoner. En halvering og en reduktion med én fjerdel skønnes at øge ar-
bejdsudbuddet med hhv. 3.600 og 1.800 personer.
De positive aktivitetsvirkninger skal ses i lyset af, at beregningen afspejler en ufi-
nansieret finanspolitisk lempelse. Finansieringselementer vil isoleret set reducere
virkningen på den ét-årige finanseffekt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K